På toppen af verden

Vi vågnede ved 7-tiden, og jeg tyvstartede på dagen. Det betød, at vi allerede inden 10 havde kursen mod toppen.

Hver mandag er der Alpinolino Kinderfest på det lokale bjerg. Det er gratis at deltage, når man har betalt for turen i svævebanen. Der er forskellige aktiviteter; opdagelsestur med opgaver, ansigtsmaling, perler, hattesyning, maleri, fodbold, kast m.m.

De andre år har knægten ikke rigtig haft den store interesse i at deltage, men den gang nærmest spurtede han op ad bjerget for at finde de forskellige poster på kortet.

Vi fulgte efter så hurtigt vi kunne – den tynde luft fik os til at puste. Vi gik op ad bjerget af en stejl smal sti med afgrunden på højre side bag et hegn bestående af et par metalsnore. Udsigten var fantastisk, og vi måtte stoppe rigtig mange gange (og få vejret) for at ta’ nogle billeder. På bjergene i det fjerne var der rigtig meget sne, mere end der plejer at være.

Det var en skøn tur – vejret var fint, og der var klart udsyn til de fjerne bjergtoppe med sne. Solen skinnede, og vi nød at gå op og op og op. Vi holdt en pause på toppen og fik os en Almdudler med udsigt over Westendorf. Derfra gik vi tilbage igen mod bjergbanen og legepladsen.

Da vi kom tilbage løb både børn og voksne rundt med grønne tyrolerhatte. Sådan en ville jeg også have – så jeg fik knægten til at lave mig en tyrolerhat. Og jeg kan kun sige ‘du burde lave dig en tyrolerhat, folk vil gerne ha’ noget at grine af’. Hele verden er sjovere set ud under en grøn tyrolerhat.

Mens vi lavede en tyrolerhat, så opdagede knægten, at han også kunne få lov til at male et maleri. Det ville han prøve, og så kastede han sig over opgaven med omhu. Han brugte lang tid på at male et fint billede med solskin og lyssværd.

Da malingen var tørret, tog vi bjergbanen ned igen, og vi gik tilbage til vores hotel, hvor vi hentede vores badetøj og gik ned mod det lokale fribad langs de saftigt grønne marker. I det fjerne var himlen sort og truende, men lige her hvor vi var, var der det dejligste solskin – og måske kommer uvejret ikke over bjergene?

Vi afprøvede de 3 svømmebassiner, og vi gik over og kiggede på dem, der lavede udspring i en separat pool. Knægten var lidt fristet af at prøve den 42 meter lange vandrutschebane i den 5. pool, men modet svigtede (heldigvis). Udover 5 bassiner er der også et antal babypools med en minivandrutschebane. Derudover er der kiosk, masser af grønt græs at ligge på, samt omklædning med det mest basale (bruser, toilet og skabe).

Det er et rigtigt fint sted at tilbringe dagen, men også denne gang blev vi bidt af nogle flyvende kræ, der giver nogle kraftigt kløende stik. De ligner en slags fluer, men er nok mere regnklæg. Selvom man plasker vand på dem, så går de målrettet efter at bide én, lige så snart man stikker kroppen op af poolen – de er seriøst aggressive.

De sorte skyer tårnede sig op og var nu kommet faretruende nær. Vi havde ikke den store lyst til at opleve et alpe-tordenvejr i en pool på en bjergside, så da det begyndte at blæse kraftigt op, solen forsvandt og de andre begyndte at pakke sammen, så smuttede vi også op af pool’en.