Lige efter at julen startede, begyndte diverse vira at røre på sig. Knægten løb ind i sæsonens anden omgang forkølelse, og mandag morgen var han virkelig sølle. Jeg var skeptisk, men han virkede mat og slatten, så jeg tog en dyb indånding og pakkede mentalt alle planer ned i syltekrukken.

Jeg meldte ham syg, og jeg tog en BS dag. Han var mat og skvattet, og han sad og hang på mig. Vi sad tæt sammen og krammede, jeg læste et par historier for ham, for han orkede ikke engang at kigge på Ipad. Han så ud som om han var ved at falde i søvn, mens jeg arbejdede lidt på en præsentation med idag som deadline.

Han klagede sig lidt, og jeg trak ham ind til mig – og så eksploderede han nærmest i opkast udover sig selv, mig, dynen, tæppet og gulvet. Han missede med nogle få centimeter min computer og vores sofa. Jeg samlede ham op og tog ham med på toilettet og vaskede ham af. Han var helt ulykkelig og chokeret. Han har ikke kastet op siden han var 7 måneder, så det var nyt og skræmmende for ham. Jeg vaskede ham og puttede ham under dynen, og så gjorde jeg hovedrent.

Hen under aften fik jeg også kolbøttemave, og jeg var helt udmattet klokken 22. Knægten var stadig helt mat, og han ville slet ikke spise noget. Han fik kun lidt fortyndet æblejuice. Han faldt i søvn, mens jeg læste godnathistorie for ham. Det plejer han aldrig at gøre. Han var hed og sov tungt, så jeg tog dynen af ham.

Han sov roligt indtil ved 4-tiden, så vågnede han og havde diarré. Stakkels lille skat .. Sådan gik det meste af vores tidlige morgen. Stor og lille med kolbøttemave 😦