Too sober for this s**

Jeg var hende, du kunne ringe til klokken 1 i weekenden, og så var jeg festklar 1 time senere, selvom jeg lå og sov, da du ringede.

Jeg har festet rigeligt, drukket alt for meget og har haft min andel tømmermænd. Jeg var i byen hver weekend i rigtig mange år, indtil jeg var midt i 30erne. Den periode har jeg kysset farvel, og jeg savner det slet ikke. Det var fint i en periode af mit liv, men det siger mig ikke noget længere.

Så jeg er gået fra den ene yderlighed til den anden, nu drikker jeg kun sjældent til middag fester og andre festlige events. Jeg har ikke længere behov for at være tipsy for at more mig. I 2016 var jeg bare en kedelig krampe, men i 2017 får piben en anden lyd:

At skære ned på alkoholindtaget til fester og middage er den direkte vej til en bedre sundhed og bedre weekends med familien. Jeg kan kun elske det ❤

Alkoholallergi?

Findes alkoholallergi? Hvis det gør, så har jeg det. Nogle gange skal der blot én Bailey’s til, så hæver mit ansigt op, bliver rødt og brandvarmt, og jeg bliver utilpas. Måske er jeg efter alle de festlige år blevet allergisk overfor sprut? Det er nærmest komisk! Det er kommet med alderen, og det er irriterende, for det rammer også det hyggelige glas rødvin i ny og næ.

Tømmermænd passer ikke ind i mit liv

Jeg prioriterer benhårdt min familie og mig selv først. Jeg vil ikke spilde mine weekends på at ligge brak med selvforskyldte tømmermænd, fordi jeg så mister vigtig tid med min familie. Lad os være ærlige; man er der ikke 100% dagen derpå med tømmermænd, og selv om mandagen er man stadig lidt underskudsagtig, når man er i 40erne og har fuldet sig … Jeg er en røvdårlig mor, når jeg er træt, bagstiv og underskudsagtig. Og det er livet for kort til.

“Man, I really wish I didn’t get sober again”
said no one ever

Nej tak til alkohol er IKKE okay (?)

Jeg oplever tit, at nej tak til alkohol ikke respekteres. Tværtimod virker det som om de fleste mener, at det er socialt acceptabelt at nedgøre dem, der ikke drikker. Der er nærmest ingen grænser for, hvad man kan tillade sig at sige til folk i dén anledning; ‘nej, hvor er du kedelig’ f.eks.

Det er svært at være sjov og underholdende, når man bliver kaldt kedelig en håndfuld gange på en aften. Mit smil stivner i hvert fald tilsidst, og til slut bliver jeg hende den kedelige, for min glæde ved festen bliver til irritation over, at andre ikke vil acceptere, at jeg ikke drikker.

Hvor er du kedelig! Er du gravid?

Til den seneste julefrokost begyndte selskabet at lede efter årsager til, hvorfor jeg ikke ville drikke mig i hegnet – efter de sædvanlige overtalelsesforsøg og ‘du er bare så kedelig’-kommentarer.

‘Du er vel ikke gravid, er du?’ var der en, der sagde, hvorefter hele bordet døde af grin. Den sad. Knockout! Behøver jeg at sige, at jeg var hjemme hos familien klokken 23?