Forleden hørte jeg, at Synnøve Søe er død. Og jeg blev virkelig trist, for jeg kunne godt li’ hende. Da jeg var 17 syntes jeg, at hun var megacool og sej og modig. Jeg ville gerne være lidt mere Synnøve; turde stikke hovedet frem og stå ved mig selv.

Jeg ønskede mig Fars til jul det år. Jeg fik den af mine forældre, og jeg havde læst den inden julen var slut. Jeg ønskede mig hendes bog, fordi hun havde gjort et stort indtryk på mig med sin stil og sin power.

Udover knaldromanerne i vores sommerhus var hendes to første bøger nogle af de første voksenbøger, jeg læste. Jeg har desværre ikke læst hendes senere bøger, men jeg har et blødt punkt for hende alligevel.