Anne Frank

Jeg fik Anne Franks dagbog, da jeg fyldte 12 år, og jeg læste den i ét stræk. Min første dagbog hed også Kitty. Jeg skrev dagbog fra jeg var 13, og til omkring min mors sygdom og og død i 1999/00. På mange måder har Anne Frank været en stor inspiration for mig. Jeg fik også en fortrolig ven, som aldrig svigtede.

Sidenhen har jeg læst Annes dagbog flere gange. Senest har jeg læst den uforkortede version, og den seneste måned har jeg læst den grafiske version med fine illustrationer med vores søn. Og jeg glæder mig til at læse den nye oversættelse, som venter derhjemme.

På besøg i Anne Franks hus

Da vi var i Amsterdam besøgte vi Anne Franks hus på Prinsengracht/Westermarkt. Det var mit tredje besøg, og hver gang er der kommet nyt til. Hver gang er det slående at stå i de tomme rum, hvor Anne og hendes familie levede i skjul og frygt for at blive opdaget.

Køb billetter online

Jeg havde købt billetter på forhånd via hjemmesiden. Jeg bestilte billetter plus et introductory program.

Bestil billetter til både huset og en intro på 1/2 time

Introduktionen er på engelsk og koster € 7 ekstra. Det er det værd. Dog anbefaler de, at man er over 10 år. Det er en barsk historie.

En af Anne Frank organisationens undervisere tager dig gennem Anne Franks historie i forbindelse med Anden Verdenskrig og jødeforfølgelsen. Med den meget grundige, informative og interaktive introduktion er du godt klædt på til dit besøg.

Vi blev vel modtaget udenfor og blev vist ind i et rum, hvor der hang en tidslinje på væggen. Vores søn var først lidt uinteresseret, men fordi formidleren var en ung kvinde, som talte tydeligt og gav os en levende fortælling, så blev han også grebet.

På væggen hang som nævnt en tidslinje: Øverst var det en tidslinje over de sidste år af familien Franks historie – startende med et foto af Anne Franks far, da han var tysk soldat i første verdenskrig. Under tidslinjen var den europæiske historie skildret sideløbende med familien Franks historie og skæbne.

Vores guide gennemgik begge historier parallelt, det var så lærerigt og tankevækkende. Annes historie er unik, fordi hun skrev dagbog. Annes søster Margot skrev også dagbog, men hendes dagbog er aldrig blevet fundet. 6 mio. mennesker led samme skæbne, og Anne er deres stemme.

Vores guide fortalte om hvordan jødernes rettigheder blev inddraget lidt efter lidt. I starten var det småting, men summen af det hele var indgribende; forbud mod at køre i sporvogn, forbud mod at eje en cykel, jøder måtte ikke sidde på bænke, jøder skulle købe mad sidst på dagen (når butikkerne var tomme), jødiske børn skulle sidde bagerst i skolen, jøder måtte ikke omgås kristne, jøder måtte ikke drive virksomhed …

I starten var det små ting, der tilsammen forhindrede et normalt liv. Små ting, der adskilte ‘dem’ fra ‘os’ og drev en kile ned gennem samfundet, så det var lettere at skille dem fra. Det er de ‘små ting’, vi skal være opmærksomme på. Også i dag. For det kan fungere som en glidebane mod dehumanisering.


Jeg kan varmt anbefale at ta’ introprogrammet med, når du alligevel besøger huset. Bagefter fik vi hver en audio guide og så gik vi igennem udstillingen.

Når man når til trappen skjult bag bogreolen , stopper audio guiden, og man går videre i stilhed. I den efterfølgende stilhed er der kun lyden af andre besøgende, der går stille rundt på de knirkende trægulve i huset. Hver lyd er nærmest som et skrig i stilheden.

Vi var ikke i livsfare, da vi gik rundt i baghuset, men enhver lyd fra beboerne dengang kunne afsløre dem; et knirkende bræt, et host eller nys, latter, rindende vand, en ting der falder på gulvet eller lyden fra toilettet. Man skulle være helt stille, når arbejderne arbejdede lige nedenunder.

Når man går rundt i huset, kan man konstant høre lyde af andre, så det er ikke svært at forestille sig, hvor svært det har været at skulle sidde musestille i mange timer. Uden Ipad. Jeg kiggede på min søn og tænkte uvilkårligt, at Anne var præcis så levende som han er, og hun skulle sidde stille i endeløst mange timer i døgnet, da hun var næsten samme alder. Det er ubærligt at tænke på.

Læs bogen og besøg huset ❤️

– Oktober 2021

Anne Franks barndomshjem

Da jeg fyldte 13 år, fik jeg Anne Franks dagbog, og jeg blev så grebet af den jævnaldrende piges dagbog, at jeg begyndte at skrive dagbog. For mit vedkommende blev det til omkring 40 dagbøger. Da min mor døde, mistede jeg evnen og lysten til at skrive videre. Jeg forsøgte at finde gnisten igen, men det blev aldrig det samme igen, og mit dagbogsskriveri løb til sidst ud i sandet.

Så .. ja, Anne Franks dagbog ændrede mit liv. Den rører mig dybt. Hvergang. For jeg bliver aldrig for gammel til at læse om Anne eller læse hendes dagbog igen. Den seneste måneds tid har jeg læst den grafiske version højt for vores søn. Han skulle preppes lidt, før vores besøg i Anne Franks Hus her i Amsterdam på fredag.

I går fandt vi spontant på at ta’ en tram ud til Merweideplein 37, hvor Anne Frank boede med sin familie, fra de emigrerede fra Tyskland i 1933 og til de gik under jorden i 1942 i baghuset i Prinsengracht 263.

Vi stod af tram’en på en bred gade og gik til højre rundt om den gule bygning langs vejen. Vi gik forbi boghandleren på hjørnet, hvor Anne Frank efter sigende selv udvalgte netop den ternede dagbog, som hun ønskede sig til sin fødselsdag.

Foran familien Franks opgang ligger der 4 blanke snublesten med deres fødselsdatoer og videre skæbner. Vi kiggede op mod 2. salens vinduer og prøvede at forestille os deres liv der. Anne Frank stiftelsen har købt lejligheden, og den udlånes til forfatterspirer som skriverefugium.

Der findes en film fra dengang hvor Anne boede der. Nogle af deres naboer blev gift, og det blev filmet. Idet fotografen panorerer op over huset, ser man Annes lille nysgerrige hoved stikke ud af vinduet og følge begivenhedernes gang.

Udenfor bygningen er en lille park, og i den står en fin lille figur af Anne Frank, som bærer på noget bagage.

Formentlig symboliserer det den dag, hvor hun gik de 4,5 km fra Merweideplein til Prinsengracht i ført al sit tøj for ikke at vække opsigt. Som jøder var det forbudt for dem at tage sporvognen, bussen eller cyklen. De kunne heller ikke købe en is eller forfriskning undervejs, for det var også forbudt for jøder. Det var sidste gang, hun var fri udendørs.

Andet stik: Verden er i farver igen!

Lørdag 20:20 havde jeg tid til mit andet stik. Vi skulle egentlig have været afsted på ferie tidligt lørdag morgen, men udskød det til søndag morgen pga. vaccinationen.

Da vi så gik videre i EM, viste det sig at være midt i – eller i hvert fald i slutningen af en de allervigtigste fodboldkampe siden ‘92. V

i hørte de sidste 2 mål i bilen, og jeg fik mit stik i ført min gamle landsholdstrøje. En for alle … 🇩🇰😜

Og i morgen klokken 3:30 ringer vækkeuret, og vi skal afsted på ferie! Alt er pakket og klart, og vi er forberedt til tænderne på at være nogle af de første turister i et nyt og anderledes Europa efter pandemiens hærgen.

Boganbefaling ❤️ “Bolsjefilosofi og andre leveråd”

Jeg så på et tidspunkt et rørende interview med Marie Brixtofte, og da Mofibo foreslog mig hendes bog “Bolsjefilosofi og andre leveråd”, trykkede jeg på play.

Så på mine gåture læste Marie selv bogen højt for mig. Da jeg var cirka halvvejs i bogen, var jeg klar over, at denne bog er vigtig for mig. Jeg skrev jeg bogen på min ønskeseddel til min 49 års fødselsdag. Jeg var så heldig at få den af min mand ❤️

Det er en så fantastisk bog. Sideløbende med at jeg har lyttet, har jeg også læst i min hard copy og highlightet det, jeg skal huske. Og det er ikke så lidt, for det er en klog bog.

På sin vis er det en lommepsykolog-ven, jeg har fået mig dér. Lommepsykolog lyder måske lidt nedladende, men det er ikke ment sådan. Bogen rummer nemlig viden og indsigt på et højt plan, gjort lettilgængelig, letforståelig og ikke mindst let at implementere. Der er klare anvisninger på små tweaks med stor effekt.

Marie Brixtofte som person, og med den rygsæk hun bærer med sig, giver bogen et ekstra niveau af troværdighed for mig. Hun har testet sine egne råd og viden på egen krop og sind, og hun byder ind med personlige beretninger. Det er ikke bare teori.

Jeg er virkelig begejstret! Jeg har nu læst bogen, men jeg er langt fra færdig med den. Den kommer til at leve med mig, og den kommer til at hjælpe og påvirke mig og mine. Det er nemlig det, den kan. Bolsjefilosofi er faktisk bare en god ven med en masse indsigt – og hvem kan ikke bruge en bolsjefilosofisk ven?

Måske skal jeg nævne, at man ikke behøver at have haft en kaotisk opvækst for at få noget godt ud af bogen.

I løbet af sådan en gennemsnitsopvækst (som min) i et parcelhus i Birkerød i 80erne blev der puttet lidt af hvert ned i min rygsæk. Der er ikke lutter lagkage i min rygsæk. Udover en masse gode ting, så ligger også bl.a. mindreværd, skam, konfliktskyhed, autoritetstro, usikkerhed, dårlig selvtillid, impostersyndrom samt en form for spiseforstyrrelse i min rygsæk.

Bogen har hjulpet mig til at forholde mig til min bagage. Jeg kan måske komme overens med, at det er der, og at det er mit ansvar at bruge det – eller blot bære det med videre uden at det skal få lov til at styre mit liv. Den tanke kan jeg godt li’.

Bolsjefilosofi og andre leveråd er en bog om vores rygsæk, den usynlige rygsæk med alle vores erfaringer og summen af vores liv. Hvordan vi selv har ansvaret for den, også selvom den blev pakket af vores forfædre og vores forældre. Vi valgte ikke selv, hvad der blev pakket ned i rygsækken, men vi vælger selv, hvordan vi vil bruge det, der ligger dernede.

Bogen tager fat i nogle af de ting, mange af os bøvler med i livet. Det kan være temaer som ængstelighed, ensomhed, dårlig samvittighed, lavt selvværd og sorg. Som læser får du en hel buffet af fiduser, finter, modeller, redskaber og værktøjer, som alle fungerer som en vejviser til et bedre liv med færre benspænd.

I et sprudlende, letlæseligt og dybt personligt sprog videregiver Marie Brixtofte livsvigtige, eksistentielle erfaringer fra såvel sin opvækst som fra sin psykolog- praksis. Der er nye vinkler at hente for alle, og det er ikke kun unge og voksne med en vis dysfunktionel baggrund, der vil finde guldkorn på hver eneste side af denne væsentlige bog om at udfordre sin skæbne og forandre sin tilgang til måden at leve sit liv på.

– omtale af Marie Brixtoftes bog “Bolsjefilosofi og andre leveråd”

Bye Bye 2020 – farvel Corona 😷

Træt af Corona? Helt sikkert! Sarah Connor har skrevet en fantastisk sang, der rammer præcis hvordan jeg har det med Corona. Den bringer mig håb og tro på, at der er bedre tider forude.

Læs med herunder i min oversættelse – måske rammer teksten også noget hos dig? Kan du genkende det?

Bye-bye 2020

Jeg har ikke noget at lave i dag
Og verden er lukket ned igen
Jeg slår mig ned igen
For alt andet giver alligevel ingen mening
Ja, alt er okay
Jeg er okay, nej, egentlig ikke
For efter min mening går det alt for langsomt
Jeg orker ikke mere
Al den snak så frustrerende

Lad os spole fremad
Og lade som alt er okay igen?

Og så holder vi en kæmpe fest
Inviterer alle vores venner
Står helt tæt sammen
Og skåler for at være sammen
Gamle og unge og store og små
Ingen er alene hjemme mere
Ved du hvad jeg holder af at drømme om for tiden?
At du vækker mig og siger, “Det er slut!”

Bye-bye
At du vækker mig og siger, “Det er slut!”
Bye-bye

Jeg malkede geder
Og pressede olivenolie
Jeg plantede en urtehave
Jeg mediterede for at undgå stress
Ja, jeg ville også gerne have lært et nyt sprog
Og have dyrket en masse sport
Men det har jeg desværre ikke
Og jeg har heller ikke grinet nok
Kun halvvejs lykkedes hjemmeundervisningen
Og stadig eksploderede det

Lad os spole fremad
Og lade som alt er okay igen?

Og så holder vi en kæmpe fest
Inviterer alle vores venner
Står helt tæt sammen
Og skåler for at vi er sammen
Gamle og unge og store og små
Ingen er alene hjemme mere
Ved du hvad jeg holder af at drømme om for tiden?
At du vækker mig og siger, “Det er slut!”

Det er slut
Alt det lort med afstand
Jeg vil rejse tilbage til Island
Jeg vil ha’ nærhed og sjov
Og drikke af det samme glas som dig
Og forestil dig, at du også kan få opfyldt et ønske

Ja, vi holder en stor fest
Inviterer alle vores venner
Står helt tæt sammen
Og skåler for at være sammen
Gamle og unge og store og små
Ingen hjemme alene mere
Ved du hvad jeg kan li’ at drømme om lige nu?
At du vækker mig og siger, “Det er slut!”

Se videoen og lyt til sangen her ❤️

Og så holder vi en stor fest
Inviterer alle vores venner
Står helt tæt sammen
Og skåler for at være sammen
Photo by Caio on Pexels.com

Den første turist i Europa

Jeg var ikke den største TV2 fan, og jeg regnede egentlig ikke med at det skulle ændre sig. Lige indtil i sidste uge, da jeg hørte “Den sidste turist i Europa”. Den ramte mig lige i hjertet. Gåsehud. Ordene, billederne, Steffen Brandts stemme .. Sangen beskriver Europas krise, og hvor vigtigt det er, at vi tager Europa seriøst og ikke for givet.

Vi kan ikke længere bare regne med, at Europa er et gensidigt forpligtende sammenhold. Europa er kendetegnet ved at være mange suveræne lande med store forskelligheder – og på trods af dette, ville vi hinanden efter krigen. Vi bøjede os mod hinanden, for vi så resultatet af det modsatte. Vi har brug for hinanden, og vi hænger sammen, fordi vi geografisk er så tæt. For mig er Europa uendelige muligheder, ikke en klods om benet.

Det er en gendigtning af en gammel sang fra 1948 af Mogens Dam, som blev sunget af den danske sangerinde Lulu Ziegler. “Den sidste turist i Europa” handlede oprindelig om Europa efter 2. verdenskrig, der lagde Europa i ruiner. Sangen handler om det håb, man nærede om, at Europa ville rejse sig af asken påny. Det tog som bekendt mange år, før jerntæppet faldt og Europa blev genforenet. I mellemtiden havde vi vænnet os til et Europa på 1/2 størrelse. Jeg voksede op med det.

Det ændrede sig for mit vedkommende i 90erne, da muren faldt. Jeg fik en tysk kæreste, og friheden var berusende. Vi kunne køre hvorhen vi ville. Vi kunne køre til Berlin og gå i byen, hvis vi ville! Vi var fuldstændig frie, vi kom fra Europa, talte godt nok forskellige sprog, men var ellers var vi ret ens.

Sangen udtrykker den følelse af at være europæer, som jeg fuldstændig kan identificere mig med. Den voksede i mig i 90erne og blev styrket i 1992, da vi sagde nej til Maastricht aftalen. Det var fuldstændig ufatteligt for mig, da det skete. Jeg var 20 år, og Europa var (og er) mit hjem. Jeg er dansk europæer. Det har ikke ændret sig.

Se videoen og lyt til ordene. Det tager 10 minutter. Gåsehud og tårer i øjnene, det lover jeg dig. Danmark og Europa er i krise. Klarer man sig bedst gennem en krise ved at stå alene? Jeg tvivler. Jeg mener, at Europa er værd at kæmpe for. Vi kan ikke tage det for givet, for vi hænger sammen uanset hvad. Intet land i Europa er en ø.

Vi rejser ud som nogle af de første turister i det nye Europa efter Coronaen. Vi har pligt til ikke at glemme Europas døde og støtte de overlevende. Det er samfundssind at rejse ud.

Præcis som mine bedsteforældre rejste gennem Europa efter krigen og var vidne til ødelæggelserne. Min mor var ikke engang 10 år, da hun så et Tyskland, der var fuldstændig ødelagt. De besøgte Ørnereden, og kørte bl.a. gennem Hamburg og München. Min morfar ville se det med sine egne øjne for at forstå omfanget.

Har du idioter i dit liv?

Her til morgen deltog jeg i et online foredrag af den svenske forfatter Thomas Erikson, som er kendt for sine bøger “Omgivet af idioter” og “Omgivet af psykopater”. Jeg har læst begge bøgerne for nylig, og jeg er virkelig begejstret. Jeg kan virkelig anbefale dig at læse bøgerne – for mig har det været meget lærerigt, interessant, tankevækkende og samtidig sjovt.

Jeg er for nylig blevet certificeret i Extended DISC Basic, og det var på uddannelsen, jeg lærte bøgerne at kende. Bøgerne er nemlig baseret på teorien bag DISC-personanalysen, som kan anvendes på en måde, så du lærer at afkode både dig selv, dine kolleger, venner, mand, børn, politikere og andre ved hjælp af de fire personprofiler – rød, grøn, gul og blå. Jeg bruger DISC profilen i mit arbejde med kandidater, men jeg har også oplevet, at jeg får glæde af teorien i mit privatliv. Det havde jeg ikke lige set komme.

Jeg har fået ny selvindsigt, og det er ikke udelukkende af den hyggelige slags. Udover at få øje for mine styrker, har jeg fået øjnene op for nogle af de svagheder, som også ligger i min adfærdsstil. Nu har mine svagheder fået navne. Nu hvor jeg kender dem, owner jeg dem, for de er en del af mig. Jeg er mere bevidst om dem, så jeg kan overkomme dem eller komme udenom dem.

Min konklusion er, at der ikke findes idioter. Ja, det er en stor ting for mig at sige – husk på, at jeg råber af fjernsynet, når visse idioter toner frem. Men nu forstår jeg bedre, hvor de kommer fra og hvorfor de handler og siger, som de gør – takket være teorien.

Ved at kende teorien, kan jeg møde andre (farver) bedre ved at tilpasse min egen adfærd. Jeg øver mig i at blive bedre til at forudse mine og andres adfærdsmønstre fx under stress eller i en Coronakrise. Og der er især “Omgivet af idioter” en god kilde til indsigt – og det er også den bog, jeg vil anbefale dig at starte med.

Bøgerne er baseret på DISC-personanalysen, som kan anvendes på en måde, så du lærer at afkode både dig selv, dine kolleger, venner, mand, børn og andre ved hjælp af de fire personprofiler – rød, grøn, gul og blå.

se mere her

Næste sommer findes ikke, når du er ung – ny CoVirkelighed dag 48

Mandag brugte den norske sundheds- og omsorgsminister Bent Høie 3 minutter af den norske regerings Corona-pressekonference til at takke ungdommen for deres indsats under Corona-epidemien. Som i Danmark er de små elever i Norge tilbage på skolebænken, men de store elever er fortsat hjemme.

Ministerens tale er rørende og taler lige ind i noget, jeg også har tænkt på. Hvor meget de unge går glip af, og hvor pænt de tager det, når man tænker på, hvor kort ungdommen er og hvor passionerede de er. At lægge låg på al det i så lang tid ..

Da jeg var 17 var livet her og nu. Ikke om et halvt år eller til næste sommer. Mine veninder og drengene var hele mit liv, og jeg ville rådne op derhjemme kun med min familie. Man bliver kun student en gang, og man kan ikke udskyde studenterkørslen og studenterfesterne .. De går glip af en del af deres ungdom – eller den bliver i hvert fald anderledes og meget begrænset. Sabbatåret hvor man skulle rejse jorden rundt er lige nu. Det kommer ikke igen. Så kram jeres unge mennesker, lyt til dem og vis dem respekt for deres afsavn.

Link til talen

«Vi gleder oss alle over at de minste får komme tilbake på skolen. Men jeg vil gjerne snakke litt om de største. De som fortsatt må vente og lengte. Jeg vil gjerne si til ungdommene våre at vi ikke har glemt dem! Målet vårt er at de skal komme tilbake til skolen før sommeren. Det er mange som har blitt takket for innsatsen denne tiden. Nå er det på høy tid at vi takker ungdommene våre.

De har ofret mye.

Den siste tiden har mange voksne vært fortvilet over hytteforbudet og frustrert over hjemmekontoret. Det forstår jeg godt! Men hytta ligger jo helt i ro og venter på deg. Jobben er omtrent som før når du vender tilbake.

Slik er det ikke når du er ung.

Våren du fyller 14, ligger ikke i ro og venter på at du skal komme. Det er ikke mulig å vende tilbake til sommeren da du var 17. Russetiden kan ikke spilles på repeat.

Vi som er voksne, snakker om neste sommer. Men neste sommer er for middelaldrende menn som kjøper karbonadedeig og dopapir på tilbud.

Neste sommer finnes ikke når du er ung. Når du er ung, bryr du deg bare om det som skal skje i dag og i morgen. Du drømmer om det som skal skje denne sommeren og denne våren. Du drømmer om fotballcupen der du skal score mål som ingen har sett maken til. Du drømmer om klasseturen der du skal ta mot til deg og flørte med klassens søteste gutt. Du drømmer om skoleballet der du skal danse til langt på natt i den dyre kjolen du måtte mase et år for å få. Du drømmer om russetiden der du skal feire og feste i den aller feteste russebussen og den aller fineste russedressen.

Men så kom viruset som knuste alle drømmene.

Det blir ingen fotballcup og ingen klassetur. Det blir ikke noe skoleball, og russen har knapt rullet en meter. I tillegg er det er umulig å konsentrere seg om hjemmeundervisningen, fordi foreldrene dine snakker så høyt når de har Skype-møter med jobben.

Jeg skulle gjerne sagt til dere som er unge, at alt snart blir som før

Men det kan jeg ikke.

Denne våren blir annerledes. Denne sommeren blir annerledes. Dette året blir annerledes. Dere er ungdommene som må gjøre ting annerledes. Dere har satt livet på vent – for at andre skal berge livet. Jeg håper dere kommer til å danse – selv om det ikke blir noe skoleball. Jeg håper dere kommer til å score fantastiske mål – selv om det ikke blir noen fotballcup. Jeg håper dere kommer til å flørte med søte gutter og søte jenter – selv om det ikke blir noen klassetur. Jeg håper dere får en fet og fin russefeiring – selv om den blir annerledes.

Denne tiden er spesiell. Jeg håper den kan bli fin likevel. Tusen takk til alle norske ungdommer. Tusen takk til russen 2020. Vi kommer til å huske dere!

Nye veje til brainfood i en ny CoVirkelighed på dag 41

Jeg startede på mit nye job 2. marts, og som bekendt lukkede DK ned 11. marts. Jeg nåede hele 6 vidunderlige, inspirerende og fantastiske arbejdsdage på mit nye job plus 2 mindblowing kursusdage i adfærdsanalyse.

Et job, som jeg har glædet mig ufattelig meget til at starte på, da det for mig er et vildt karriereskifte og en drøm, der går i opfyldelse. Jeg var brand manager – og nu er jeg headhunter. I stedet for at sælge fødevarer, er min vision at få relationen menneske + virksomhed = højere enhed. Når man er glad på sit job, føles det ikke som et job, og man bidrager langt mere til virksomheden. Det er det, jeg vil bidrage til.

Og så kom Corona’en på tværs og satte en ny dagsorden. Og hvad gør jeg så for at få det bedste ud af det?

Giv hjernen noget at cykle på

Allerede den første mandag i den nye CoVirkelighed begyndte jeg at spekulere på, hvordan jeg skulle holde hjernen frisk (og undgå at gå ned med hyttefeber). Udover at det var topfrustrerende, så følte jeg samtidig, at her var en gylden chance til dygtiggørelse, som jeg ikke måtte spilde.

I den første uges tid deltog jeg i onlinekurser og webinars omkring LinkedIn Recruiter, som jeg skal bruge i mit arbejde. Samtidig med udbyggede jeg mit netværk, og jeg kom i dialog med mange nye mennesker. Jeg tilbragte virkelig mange timer på LinkedIn de første uger af Corona-krisen.

Og så skete der noget .. I mit LinkedIn feed dukkede denne video op nærmest som kaldet. Jeg sprang på – og det har jeg ikke fortrudt. I løbet af de første 14 dages Corona-lockdown deltog jeg i en række 30 minutters inspirationstalks indenfor en række emner, som er relevante for mig i mit nye job:

  • Lær at sælge med LinkedIn peptalk
  • Undgå frygt med telefonen til salg
  • Sådan bruger du Instagram til at skabe salg og forretning med
  • Købscoaching – få kunderne til at vælge dig
  • De 3 trin til dit første indlæg på LinkedIn

Det fik jeg med

Jeg har fået en masse tips og tricks med, som giver ro i maven i fht. salg via LinkedIn, købscoaching og telefonsalg. Og så er der det med at lave et indlæg på LinkedIn. GYS! Det er som at ta’ tøjet af uden at trække gardinerne for. Men nu gør jeg det snart alligevel (altså deler en artikel på LinkedIn), for jeg har fået lidt værktøj i kassen nu og ro i maven. Insta – jeg elsker Insta, og nu har jeg fået ny indsigt i at anvende Insta professionelt. Det er så cool!

Og du kan også være med!

Det er virkelig stort, at Jacob Elton deler, og jeg vil gerne sige tak ved at dele videre. Jeg kan kun varmt anbefale dig at lægge vejen forbi hans LinkedIn profil. Du kan nemlig også være med!

Oplevelser på bogreolen – ny CoVirkelighed dag 30

Jeg læste Anne Franks dagbog færdig i dag. Ikke den klassiske uden billeder, men den nye grafiske version. Jeg er SÅ begejstret! Det fungerer så fint med de fine tegninger til Annes ord.

Illustrationerne er fine, vellykkede og humoristiske – uden at forfladige Anne Franks ord. Anne Frank er skildret præcis som jeg forestiller mig hende. Illustrationerne er poetiske som hendes ord, og jeg synes, at den er meget læseværdig. Det er en ny måde at læse dagbogen på.

Jeg er SÅ glad for bogen, som jeg fik af min mand til jul. Den flytter ind på reolen sammen med mine 3 forskellige versioner af Anne Frank: Den originale version, hvor Annes far udelod visse passager, samt den version jeg fik i gave som 13-årig, som fik mig til at skrive dagbog – og den tredje som er den uredigerede version af dagbogen, som vi købte i Anne Franks hus i Amsterdam. Sammen med dagbøgerne står også Miep Gies’ bog.

Syng! Ny CoVirkelighed dag 25

Vi deltager ikke i fællessang, for der er ingen, der synger her. Kun mig i bilen 😆 Jeg elsker at synge – det har jeg altid gjort. Nogle af mine tidligste minder er bilturene til Rørvig, hvor vi sad på bagsædet i folkevognen i tyk cigaretrøg, uden sikkerhedsseler og skrålede med på Shu-Bi-Dua.

Den sidste sang, jeg sang, var “Solen er så rød mor” – den bad min søn mig synge en dag for nylig, her under Coronanedlukningen. Han elsker den sang. Den er også fantastisk ❤️ Heldigvis synger han også gerne med på sine yndlingssange. Jeg elsker lyden af hans stemme. Den går lige ind i mit hjerte og får det til at banke hurtigere af lykke.

Hvis jeg skulle vælge en fællessang så ville jeg vælge “Lyse nætter” med Alberte. Efter jeg fandt ud af, at sangen handlede om Alberte Windings mor, som var død, fik sangen en ny betydning for mig. Den beskriver så fint det forår, der ubønhørligt kommer, når man har mistet. Det bliver altid forår og lyst igen. Uanset hvor mørkt det er.

Nu kommer fuglene igen
Og lyset vælter pludselig ind
Det kommer gennem alle sprækker
Lyse nætter er tilbage.

Alt, hvad der rørte sig blev gemt
Da du var rejst var det så nemt
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig
At pynte sig for dig

Du er tilbage, du er hos mig
Du er tilbage, med varme dage
Du er hos mig

Nu kommer lydene igen
Og verden vælter pludselig ind
Med parasoller og sandaler
Bølger maler alt i sand

Jeg havde huset fuld af vind
Og nye frugter båret ind
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig
At pynte sig for dig

Du er tilbage, du er hos mig
Du er tilbage, med varme dage
Du er hos mig

– Alberte

Under oprydningen i mine gamle ting fandt jeg en mappe, som min mor har lavet. I den har hun sirligt gemt de tegninger og små breve, som jeg har skrevet til hende som barn.

I mappen var også en enkelt af hendes tegninger af en hat, hun selv designede og som min mormor lavede til hende. I pilleæskefacon. Min mormor var modist og kunne lave de vildeste hatte 👒

Mor/arbejdsbi/skolelærer/kantinedame/sindssyg i en ny CoVirkelighed på dag 5

  1. Her er link til de 20 tricks, som jeg endnu ikke har anvendt på mit barn, der ikke gider hjemmeskole.Her er link til en helt genial liste fra min veninde i USA over sjov, spændende og underlig lærdom på nettet, som du kan fordybe dig i med dit barn ❤

Den første hjemmeskole/arbejdsdag fungerede ikke optimalt. Meget hård mandag. Jeg magter ikke 10 ting på samme tid. Jeg kan ikke coache/vejlede/hjælpe/undervise mit barn og løse arbejdsopgaver og løse mine egne opgaver tilfredsstillende.

Mandag morgen; mens jeg var i Skypemøde lød der et brag, køleskabet blev åbnet, cola i glas/på gulv og drengeværelset lignede Jerusalems ødelæggelse. Jeg smilede lige så sødt som en krokodille og sagde skrapt: “Ind til bordet NU!”

Til sidst lykkedes det for knægten at komme ind på Matematikfessor (siden var overbelastet …), hvor han lavede nogle opgaver. Jeg skal klart have mine skolepenge tilbage, for den måde, han regner på, er lettere end den måde, jeg har lært.

Da vi var godt i gang sagde han pludselig (13:38) “STOOOOP, vi har glemt frokost!” og så lavede vi frokost.

Vi var derefter i kælderen for at finde vores får i påskepynten for at knægten kan lave en stop-motion-film over fablen “Ulv i fåreklæder”. Vi rullede ulven ind i vat, og så kørte det. Troede jeg. Men vores film var ikke lang nok, så vi laver en ny i morgen. Jeg kan næsten ikke vente 🥵

Derefter lavede vi 1 1/2 side matematik, og så sagde klaskede han glad bogen i: “Mor, jeg har været for længe i skolen, jeg har fri nu!” 🙂 Det er vi så nogle, der ikke har, skat!

Dybest set har knægten øjnet chancen for at holde ferie i to uger, og jeg trækker ham til truget og forsøger at tvinge ham til at drikke. Man kan ikke bebrejde ham for at være modvillig, vel?

Læren efter i dag er, at vi (læs: jeg) skal læse lærerens instrukser meget grundigere, så jeg kan guide min søn bedre, samt følge op hvert 5. minut og minde ham om opgavens ordlyd undervejs. Vi nedjusterer ambitionsniveauet væsentligt, for det her går simpelthen ikke. I morgen følger han sit normale skema og ikke nogetsomhelst andet skema. Vi starter med idræt i morgen tidlig!

Min veninde i USA har homeschoolet sine 2 børn altid, og hun delte meget aktuelt denne liste i dag. Respekt! Jeg ved nu, at jeg har det, der kaldes en reluctant learner på mine hænder. Det er der heldigvis råd for .. muhaha! 

Fødselsdag med Lisa Nilsson & vietnamesisk mad – II

Lisa Nilsson har været del af mit soundtrack siden 1992, hvor jeg sang med på “Himlen Runt Hörnet”. Jeg var 20 somre gammel, da pladen udkom, sommeren det år var endeløs, varm og magisk.

Min mand var så sød at forære mig billetter til Lisa Nilssons selvbiografiske show “Kvinnan som är jag”. Og det var allerede 1 uge efter min fødselsdag, vi skulle afsted! Vi startede aftenen med lækker vietnamesisk mad på Pho Hanoi.

Jeg ved fra tidligere, at Lisa Nilsson er underholdende, sjov, skarp og selvironisk, så det kunne kun blive godt! Lisa Nilsson er – udover at være sangerinde – også (step)danser, musiker, sangskriver, skuespiller og stand-up komiker. Samt ikke mindst kvinde og feminist.

Lisa Nilsson sang bl.a. denne sang, som er en fortolkning af den svenske digter Kristina Lugns digt “När jag var gift med Herman

Hun fortalte også om, at hun typisk efterlod 2/3 af sig selv udenfor i busken, mens 1/3 af hende var indenfor i et parforhold – hvor hun i øvrigt syede bolsjestribede gardiner i et lille hus på landet, mens hendes venner undrede sig.

Det var en fantastisk aften – en sjov og rørende rejse tilbage i tiden med smukke og rørende sange 💕

Tror du (også), at du er god til at multitaske?

Jeg hørte denne fantastisk tankevækkende artikel på Zetland i morges. Der er flere ting i den artikel, som er meget tankevækkende; som for eksempel, at vores hjerner ikke er skabt til at multitaske – og at når vi tror, at vi multitasker, så lukker hjernen opgaverne op og ned i det ubevidste. Udover at det at lukke op og ned for opgaver konstant, brænder hjernen af, så sænker det også vores IQ. Faktisk falder IQ’en så kraftigt ved multitasking, at det svarer til at springe en nattesøvn over. Og det bliver man jo ikke ligefrem bedre og skarpere af.

Da jeg lyttede til artiklen i toget, poppede der en sms ind. Jeg læste den og lyttede videre til artiklen. Mente jeg. Men i virkeligheden missede jeg pointerne i det, der blev sagt, mens jeg læste og besvarede sms’en. Jeg hørte derfor hele artiklen én gang til. Uden at forsøge at multitaske.

Det er ny viden for mig. Jeg har altid fået tudet ørerne fulde, at kvinder er supergode til at multitaske. Og ligeså tit har jeg tænkt, at jeg som en af de eneste kvinder ikke har fået det talent i dåbsgave. For jeg er dårlig til det. Jeg er god til at fokusere, jeg er god til at fordybe mig, og jeg arbejder bedst, når jeg er i flow. Men når jeg blæser og har mel i munden går det knap så godt .. Jeg ved, at de opgaver, jeg løser fokuseret, bliver langt bedre end dem, hvor jeg har min opmærksomhed andre steder (doh ..) eller når jeg bliver afbrudt – eller når jeg prøver at tale i mobil samtidig. Jeg kan ikke være to steder på samme tid. Men jeg prøver ihærdigt. Jeg troede egentlig bare, at der var noget galt med mig. Men det er min hjerne, der er reagerer normalt på en vanvittig arbejdsmetode.

Du kan læse endnu mere om at multitaske her.

Hvert skridt jeg tager er et skridt tilbage til mig selv 🩰

Mit hoved var ved at eksplodere tirsdag morgen. Jeg dykkede ned under dynen, småsov til klokken 11. Det hjalp.

Jeg stod op, spiste den birchermüsli, som min mand havde lavet til mig og sad og våndede mig i sofaen.

Vejret var trøstesløst, men jeg fandt røjserne frem, stort tørklæde og en frakke, og så gik jeg en tur med forsigtige langsomme skridt på smattede stier. Långsomt leder också någonstans.

Jeg gik en dejlig tur. Vejret var dejligt, for solen tittede frem. Det gjorde mig godt at trække vejret dybt og bare gå.

Sig mig, hvornår jeg sidst har mærket regnen på mit ansigt?
Hvornår har jeg sidst strakt armene ud og næsten nået skyerne?
Hvert skridt jeg tager, er et skridt tilbage til mig selv
Jeg er stærk, og jeg ved, at jeg kan klare det.
Hvis jeg bliver bange, lader jeg lyset være tændt
Jeg starter forfra nu og holder op med at tude
Den sidste tids lort ligger endelig bag mig
Jeg ser fremad, jeg går fremad!
Nu er jeg en løvinde, der beskytter sig selv

Og digtet? Det er ikke mig, det er mit lille ekstrakt af en af de allermest powerfulde sange, jeg kender. Anorak hedder den, og den handler om at starte forfra.

I sangen handler det om at starte forfra efter et forlist forhold. Jeg tager ordene og for mig er det ren empowerment i perioder, hvor jeg har stået i lort til halsen og er kommet så langt væk fra mig selv og mine drømme, at jeg nærmest er holdt op med at drømme om andet end den næste ferie.

Kender du det, når man for første gang i lang tid mærker solen i ansigtet og ikke kigger bort, irriteret over at blive blændet? Når man ser op og ser og mærker lyset og varmen?

Anorak
Heut hab ich die Sonne zum ersten Mal gespürt
Der Scheiß der letzten Wochen endlich hinter mir
Fenster auf, die Luft ist klar
Mein Kopf ist leer
Meine Lungen brennen
Atmen fällt noch schwer

Fang von vorne an
Hör auf zu heulen
Wisch die Tränen weg
Ich schaff’s auch allein! Allein!

Sag’ mir wann hab ich den Regen zum letzten mal gefühlt?
Mit ausgestreckten Armen die Wolken fast berührt?
Jeder Schritt ein kleines Stück zu mir zurück

Jetzt bin ich ‘ne Löwin die sich selbst beschützt
Ja ich schau nach vorn
Ja ich krieg das hin
Ich versinke nich’
In deinem Anorak
War mir eh zu groß
Ich schaff’s auch allein! Allein!
Denn ich bin stark und ich weiß dass ich’s schaffen kann
Und wenn ich Angst hab lass ich Nachts die Lichter an

– Sarah Connor

Jeg gik i seng samtidig med knægten ved 21-tiden. Jeg vågnede ved 3-tiden og kunne ikke rigtig sove mere. Jeg havde stadig ondt i skallen, så jeg tog et par piller. Jeg døsede hen og var meget langt væk, da vækkeuret ringede. Yay, jeg var nærmest frisk, kun en snert af hovedpine 😍