Da vi var i Verona 3. Juli købte vi nye Geox sko til vores søn. Geox havde lavet en sej serie Pokémon sko, og han faldt selvfølgelig for dem med Pikachu på til 65€. De var også virkelig fede! De var for varme at have på i Italien, så han brugte sine gamle sko de sidste dage i Italien.
Da vi kom til Østrig 8. Juli tog han skoene i brug. I løbet af et par dage var dekorationen krakeleret og var lige til at pille af. Pikachu var stort set faldet af. Da vi kom til Berlin ugen efter, overvejede jeg at købe nogle nye sko, men der var ingen i hans størrelse på tilbud. Skoene blev ved med at krakelere, og nu ser de forfærdelige ud. Resten af skoen holder fint nok, det er ‘bare’ dekorationen, der er sygt dårligt lavet.
Jeg skrev derfor til Geox via deres Facebookside 3 uger efter vi købte skoene. Mest for at fortælle dem, at Pikachu-skoene fra deres Pokémon-serie ikke lever op til deres normale kvalitet. Vi køber normalt altid Geox sko, og ja, de bliver slidt, men de plejer ikke at være fuldstændig smadrede inden der er gået en måned. Det er jeg skuffet over.
Jeg venter stadig på svar fra Geox, i dag har jeg sendt dem yderligere information. Jeg forventer ikke at få nye sko til min søn, for de fungerer udmærket, bortset fra, at de ser forfærdelige ud. Jeg har aldrig været ude for noget lignende med Geox sko nogensinde, og vores søn er stort set vokset op i Geox sko.
Tsk …
LikeLike