Hawaii Beach bar på Ishøj Strand – Ka’nalu

Vi skulle til Ishøj denne søndag morgen for at få knægten vaccineret, og så var det jo oplagt at spise brunch et lokalt sted. Men hvor?

Helt ude ved Ishøj strand, lidt længere ude end Arken, ligger der en Hawaii Beach bar ved navn Ka’nalu. Ejeren beskriver Ka’nalu som en paddleboard & beach café. Caféen ligger helt ude i klitterne ved Ishøj strand i nogle lidt 80’er agtige hytter.

De har et righoldigt udvalg af kaffe, te, kage, brunch, toasted sandwich, superfood bowls, is, snacks m.m. Og så sælger de regnslag både til mennesker og hunde, samt andre spændende ting som Vild Nord kollagenpulver, Five Minute Journal fra Mindly og ikke mindst Danmarks lækreste romkugler. Dertil kommer deres kagemontre, som er fyldt med de lækreste hjemmelavede kager.

Vi valgte hver en Morningshine Plate til 139,- Platten bestod af en lækker hjemmebagt og helt nybagt grovbolle, en skive ristet rugbrød, en smørbagt croissant, smør, rabarber kompot, et par skiver mild ost, brie, chili hummus, skyr med hjemmelavet sprødristet granola & rabarber kompot, 1/2 avocado, et blødkogt æg og 1/2 grape m/myntesukker.

Det var helt fantastisk. Kaffen (flat white) var superlækker, og vores lemonade m/lemongrass, ingefær og hyldeblomst var perlende kold, dejlig syrlig og frisk.

Og bagefter gik vi de 50 meter ned til strandkanten og kiggede ud over bugten.

Københavnertur // kaffe, manga & Smask

Efter vores skønne morgenmåltid og lækker kaffe på Avobaren kørte vi til Kbh og parkerede lige foran Den Kinesiske Købmand på Nørre Voldgade.

Vores søn elsker ramen, og det er det helt rigtige sted at købe den slags. Udvalget er STORT! Så vi købte forskellige typer ramen, bubble tea og et kit til at lave Laksa med 🍜

Vi gik ned ad Nørregade med kurs mod Faraos Cigarer. Og så opstod kaffetrangen igen – heldigvis/tilfældigvis lå Democratic Coffee lige foran os ☕️😅 udover 2 fænomenale flat white købte vi en croissant til knægten. Jeg fik kun en bid af den, men kunne sagtens have spist den hele. Den var perfekt, så sprød 🥐

Vi gik i Arnold Busck og kiggede lidt på rejsebøger. Jeg købte en om New York – så er vi lissom på vej, ik? 🗽

Vi gik i Faraos Cigarer og kiggede på mangabøger. Knægten fandt en Naruto, som han ‘mangler’. Det er et fascinerende univers, men det er lidt underligt, at det er større i Tyskland og Frankrig. I Tyskland har boghandlere miniafdelinger mangabøger og merchandise, men det er ikke tilfældet – endnu – i Danmark. Faraos Cigarer sidder på den del – sammen med Animerch og Fantask. Og boghandlerne misser måske en gylden mulighed for at fange ipad-generationen 🤷🏻‍♀️

Derefter gik vi på Smask. Min mand og søn himlede op om nogle fantastiske sandwiches, de har set på Facebook. Ejeren var der, og det er hans videoer, de åbenbart har set. Han bød os velkommen og præsenterede den sandwich, han stod og lavede. Det var en Nachos Fiesta, og den så god ud! Vi bestilte en mage til – med kylling, creme fraiche, tortilla chips, cheddar, guacamole og salsa.

Sandwichen var gigantisk. Hele Livgarden købte sandwiches der, mens vi var der. Livgarden er åbenbart bygget på Smask 💪🏽😅💂‍♀️

Mere end en håndfuld 😍

Og så kørte vi ellers retur til forstaden igen. Sommerferien er forbi for vores søn, hverdagen begynder igen – og det er sorgens dag, som min svigerfar siger: Det er slut med de lyse nætter ☀️

Københavnertur // på Avobar 🥑💚🌱

Jeg elsker avocado, så en af mine veninders billeder fra Avobaren fik mine tænder til at løbe i vand.

To klik, og så havde jeg bestilt bord til os søndag morgen. Sommerferiens sidste dag 😭

Det var altså tid til, at forstadsfruen med familie indledte en københavnertur – som altså gik til Frederiksberg 😅

Avobaren ligger nemlig på Falkoner Alle nær Frederiksberg Centret. Min gamle hood. Memory lane. Det er efterhånden mange år siden. Længe før denne avoperle åbnede 🥑

Hos Avobaren serverer de et spændende udvalg af vegetariske og veganske retter. Maden er lavet på friske råvarer, og der er fokus på den gode smag. På menuen er der både lækre morgenmadsbowls og en hønsesalat med trøffel, avo-madder, avo-fritter, smoothies, juices og desserter. Og damn good coffee ☕️

Stedet er meget Berlin i sit udtryk. Man får fornemmelsen af, at der står en person bag, som har en passion for avocadoer og god grøn mad af de bedste råvarer. Vi fik en personlig og meget venlig velkomst. Det er fedt, når man får tips om de forskellige retter og får at vide hvilke der er særlig gode.

Jeg forelskede mig i deres falafelbowl med tabouleh, sweet potato humus, avocado og syltet lilla spidskål. Deres falafler er hjemmelavede og drøngode, fik jeg at vide. Tjek, den ta’r jeg! Jeg elsker nemlig hjemmelavede sprøde falafler 😍

Falafel Bowl med tabouleh, sweet potato humus, avocado og syltet lilla spidskål

Og så ville jeg have en forestsmoothie (spinat, ananas, avocado, kiwi, banan, mynte og kokosmælk). Når du køber en forestsmoothie, støtter du organisationen @forestsmoothie . Pengene går til plantning af træer og bevaring af eksisterende områder i regnskoven 🌱

forestsmoothie 🌱

Det hele var vildt godt! Så lækker mad! Mine falafler var friske, varme, sprøde og godt krydrede. Smoothien var så god og rich. Vi fik også vafler med pistacie-avocado-is. Det gav en lækker fed is. Vaflerne er de klassiske søde sprøde danske, ikke de fluffy hollandske. Jeg holder af begge typer, men nok mest de danske vafler 🧇

Og så var vi ellers klar til at udforske Københavns mangabutikker med vores store passionerede mangamaniac 🇯🇵

Vafler med avo-pistacie-is og hindbærflødeskum 🥑

Se menu her. Wir müssen zurück, som man siger 🥑🌱 💚

Grønt gør mig glad i låget 💚

Tivolitur

Vi havde taget fri på knægtens 12 års fødselsdag. Knægten havde selv lagt planen: Far skal lave brunch, vi skal i Tivoli og have burgers på Sally’s Diner.

Så vi tog i Tivoli. Midt i højsæsonen, midt i sommerferien – men en fødselsdag kan man jo ikke sådan flytte! Der var den længste kø, jeg nogensinde har set, ved hovedindgangen. Uanset om man skulle købe billet eller havde årskort, skulle man stå i samme kø. Vi gik rundt om hjørnet og tog den anden indgang – her var der bedre styr på det, vi stod i kø i 1/2 times tid, og det gik relativt hurtigt med at vise Coronapas og scanne årskortet.

Knægten har wild card, så vi startede med at stå i kø for at trække hans turpas i en af de meget få automater. Vi købte også nogle billetter, for det kan ikke betale sig med to turpas til os voksne (490kr), fordi de lukker for mange ind, hvilket kraftigt begrænser antallet af ture, man kan nå på de travle dage i højsæsonen. Geheimtipp: Man behøver ikke at købe billetter, for man kan betale med Dankort i forlystelserne 😅

I løbet af eftermiddagen nåede vi at prøve Den Flyvende Kuffert, Galejen og Minen, som alle koster 60 kr pr person, dvs. billetter for i alt kr. 360. En besparelse på kr. 130 i fht. 2 almindelige turpas. Vi kunne måske have presset en eller to forlystelser mere ind, men SÅ sjovt er det heller ikke at stå i kø en hel eftermiddag.

Vi gik en runde for at se på haven og på mylderet af mennesker. Der var sindssygt mange mennesker, men det er jo også højsæson.

Efter 1 1/2 år med afstand er det befriende at se, hvor hurtigt alt det med afstand er fuldstændig glemt. Jeg har hele tiden rystet på hovedet af dem, der sagde, at vores adfærd aldrig vil blive den samme igen efter Corona. Ta’ i Tivoli og se – vi mennesker er flokdyr, og der skal mere til for at ændre vores adfærd.

Hvordan var jeres Tivolitur?

Jeg synes faktisk ikke, at det var så sjovt at være i Tivoli denne gang. Jeg synes, at haven mister sin magi, når der er for mange mennesker på alt for lidt plads. Det, der skulle være sjovt, drukner i køer og puffen og masen. Samtidig er det hundedyrt! En af fordelene ved årskortet er forsvundet, nemlig at man undgår betalingskøen.

Når man køber drikkevarer, får man et glas med 5 kroners pant på. På papiret en god idé, men i praksis not so much. Vi gik rundt i haven med vores glas i lang tid, før vi fandt en automat, der fungerede. Flertallet af automaterne var enten fyldte eller fungerede ikke. Desuden var automaterne møgbeskidte, klistrede og ulækre. Superklam løsning, og mange smider da også glassene i skraldespanden.

Det er Tivolis velsignelse og forbandelse på samme tid, at det ligger midt i byen og ikke kan udvide. Helt forståeligt har de fyldt alt for mange forlystelser ind på alt for lidt plads for at maksimere indtjeningen. Der kommer ikke færre mennesker i Tivoli i fremtiden, og det virker lidt som Tivoli er ved at blive kvalt i sin egen succes.

Det må give anledning til panderynker på Tivolis hovedkontor. Hvis de prøver deres eget produkt i højsæsonen, vil de opleve, at det nogle gange er et skidt produkt, man får.

Oplevelsen svarer ikke til billederne på hjemmesiden, hvor der stort set ikke er mennesker på nogle af billederne. Selv på deres Instagram er der langt mellem gæsterne, og de få, der er, ser glade ud. Det er præcis den oplevelse, man drømmer om, men virkeligheden er blot ganske anderledes.

Se lyset på Sophienholm

Vi opdagede først lørdag, at Sophienholm har udstillet 5 lysværker i parken siden december – og vi drog derfor afsted igen i mørke og kulde for igen at se lyset søndag aften på udstillingens sidste dag.

Lysværkerne drager beskueren ud i parkens mørke og rundt til de særligt udvalgte steder, hvor værkerne er placeret.

Sophienholm.dk

Lysværkerne i mørket gav os en anderledes oplevelse af parkens natur, og vi kom i tanker om fjerne kærestedates på den hyggelige terrasse i sommervarmen. Vi må tilbage til sommer!

Ens sanser bliver skærpet, når man går rundt på skovstier i mørke. Det var hyggeligt at gå der sammen i mørket. Knægten har været til diskofest på Sophienholm i 3. klasse, og det mindedes han pludselig. Han fortalte glad om den dejlige aften med klassen i februar sidste år lige før Corona.

Lysværk i træ – ekstra smukt i mørke og med sne ❄️

Vi gik langs søens stille sorte sølvfarvede vand, under træernes sorte silhouetter mod den mørkeblå aftenhimmel. Vi gik i det kuperede terræn ned ad den stejle snoede trappe, langs søen over broen og op til bilen. Det var en hyggelig og meget kølig ❄️ aftentur efter mørkets frembrud.

4 af de 5 lysværker

Lysfestival i København

Det var lidt af en overvindelse at ta’ overtøj, hue, halstørklæde og varme støvler på og gå ud af døren efter aftensmaden i buldermørke, men der er jo lysfestival i København. I de her Coronatider er det jo så som så med festivaller og oplevelser, så vi var klar 🤷🏻‍♀️

Den københavnske lysfestival varer 3 uger i februar, og byder på en masse spændende lysinstallationer forskellige steder i byen.

Vi fik et nyhedsbrev fra Blox med et link til gratis parkering i 2 timer, og det benyttede vi os af.

Vi gik en fin og pivkold tur langs havnefronten, først hen til Bølgen og bagefter hen til Børsen og tilbage til Blox.

Lysfestivallen er en god undskyldning til at gå en tur i kulden. Især Lille Langebro og Bølgen var fin i mørket. Og den kulørte krystal.

Der var mange mennesker, uden at det var for mange. Men det var SÅ koldt, så husk jeres varmeste gear! Minus 5 og en frisk brise fra Sibirien 🥶

Og download app’en, så I kan finde de fedeste lysværker. Eneste minus er, at der er lidt langt at gå mellem lysinstallationerne, når chillfaktoren ligger på minus 13-14C ☃️🌊❄️

Se program her.

Ja, jeg ville jo beholde den lyssætning på broen til hverdag 💖

På kanten til det nye år

Nedtællingen til 2021 er for alvor i gang. De fleste vil nok mene, at vi har oplevet (overlevet?) et anderledes og fuldstændig vanvittigt år. En hel generation af mennesker har aldrig oplevet et år som dette, hvor sundhed pludselig blev den allervigtigste parameter, og en sygdom fyldte det hele.

Mine forældre oplevede polioepidemien. Min mor blev alvorligt syg med polio som barn. Hun mistede et helt skoleår, og hun havde senfølger resten af livet. En af min fars venner har en arm, der visnede pga polio. Alle kendte nogen, der blev ramt.

Jeg blev vaccineret mod polio, og min mor behøvede ikke at frygte, at jeg blev ramt. Et prik i armen, og det var det for mig. Som mor kan jeg levende forestille mig min mormors angst, da hun så sin lille pige ligge der og ikke kunne bevæge sig. Der var ingen vaccine, ingen hjælp, de kunne blot håbe på det bedste.

Min generation har haft uhørt gode forhold sammenlignet med tidligere generationer. Vi har været heldige.

Som min mormor dengang, så venter jeg nu utålmodigt på vaccinen. Corona er ikke så slem som polio, men den rammer alligevel os alle, uden at vi nødvendigvis bliver smittede. For den rammer os på vores frihed.

Det är så lätt att ta friheten för given, när man aldrig har blivit fråntagen den.

Jeg håber inderligt, at 2021 bliver et bedre år. Et år, der indebærer en eller anden form for ‘tilbage til normalen’. Erfaringerne fra 2020 gør mig på sin vis rigere og klogere, for jeg er blevet mindet om ikke at tage noget for givet. Det er en vigtig reminder om at vi skal gi’ den én over nakken og se at få en masse oplevelser ind under frakken. Fordi det er oplevelserne sammen, man savner allermest, når mulighederne tages fra én.

I 2021 håber jeg på, at vaccinen bliver startskuddet til et år med rejser og oplevelser med familie og venner. Jeg ved, at det er mørkest før daggry, og måske derfor føles denne lockdown ikke så slem som den første. Vi skal bare over på den anden side. Sammen ❤️

Und dann feiern wir ‘ne fette Party

Laden alle unsre Freunde ein

Steh’n extra ganz dicht beieinander

Und stoßen an aufs Zusammensein

Alt und jung und groß und klein

Keiner mehr zuhaus allein

Weißt du, wovon ich grad am liebsten träum’?

Dass du mich weckst und sagst, “Es ist vorbei!”

– Sarah Connor “Bye Bye”

På udflugt til Christiansborg

En af de kolde eftermiddag i sommerferien i Ebbeløkke, så jeg i mit facebook-feed, at der blev udbudt rundvisninger på Christiansborg. Det var så heldigt, at det lige var en dag, vi kunne – og vi fik plads. Og så glemte jeg alt om det. Indtil i mandags, for tirsdag skulle vi afsted!

Vi hoppede glade på toget til Østerport. Det føltes helt sindssygt grænseoverskridende at gå ind i toget uden maske på. Det var vores første togtur i Danmark efter ferien – vi følte os begge to virkelig udsatte og helt forkerte uden maske. Vi satte os så langt fra andre som muligt. Det var let nok, for så mange var der trods alt ikke med toget. Det er tankevækkende, at vi i den grad har vænnet os til masken!

På Østerport stod vi af og prøvede den nye cityring for første gang. Det er så vildt fedt! Vi stod af ved Gammel Strand, og jeg fik sådan en WOW-følelse. Da jeg boede i byen, tog jeg altid 2’eren til Gammel Strand – og nu dukkede jeg op af jorden næsten samme sted, lige ved siden af Absalon! Det er virkelig WOW med den metro. Det er SÅ meget lettere!

Vi talte lidt om Absalon, og jeg viste knægten havmanden og hans syv sønner, der venter på Agnete under vandet. Eventyret stammer fra en gammel folkevise om Agnete og Havmanden, der bl.a. har inspireret H.C. Andersen.

På Christiansborg mødte vi vores guide og vores lille gruppe, og så gik vi igennem security a’la lufthavnen. Jeg bippede mange gange, selvom mobil, ur, bælte osv. lå i en separat bakke. Knægten syntes, at det var piiinligt og typisk mig 🙂 Han har ret. Jeg bipper altid. Mon jeg har spist noget metal engang?

Vi startede med at gå op ad sejrstrappen, som de fleste vindere af magten i Danmark vælger at gå opad, lige med undtagelse af Mette Frederiksen. Vi kiggede på alle portrætterne af statsministrene i vandrehallen, og knægten spurgte efter Lars Løkke. Han genkendte Helle Thorning – og Stauning “ham dér hænger på væggen derhjemme”. Selvom vi er borgerlige har vi plakaten “Stauning eller Kaos” i soveværelset.

Vi så landstingssalen og det fine repræsentationslokale, hvor statsoverhoveder modtages. Vi så også de fine reproduktioner af grundloven. Og til sidst så vi folketingssalen lidt fra oven.

Knægten var mere interesseret i at prøve paternosterne, som kørte op og ned uden stop, mens vi var der. Men det er desværre strengt forbudt.

Efter 45 minutters tid stod vi igen på slotspladsen. Jeg viste knægten Bibliotekshaven, og vi sad lidt i solen og nød den smukke have, som er fyldt med Pokestops 😉

Derefter gik vi ind og så Slotskirken og videre over i 7Eleven for at få en kop kaffe at køre hjem på. Kaffen var superdyr og smagte helt forfærdeligt, men det var hyggeligt alligevel!

På hjemturen stod vi lige af på den nye station ved Marmorkirken, så jeg kunne vise knægten Marmorkirken. “Det er kun lige et par trapper op, og så er vi der”, sagde jeg, da han protesterede. Den var god: Et par trapper?? Der var utallige rulletrapper – vel nok 4 eller 5, før vi omsider stod på gaden. Sidenhen har jeg læst, at det er den højeste/længste serie rulletrapper i metroen overhovedet. Der er i alt 20 rulletrapper, og der er en ekstra etage i fht. de øvrige stationer.

I øvrigt var der kun én meget lang rulletrappe på Gamle Strand. Den mindede mig lidt om den ved Rådhuset i Stockholm, som bare fortsætter og fortsætter op i en rød klippehule. Det gjorde den på Gamle Strand dog ikke – den var udstyret med et sært blåt lys, som fik os til at se spøgelsesagtige ud 🙂

Høj musik & fest i gaden

Længere nede ad vejen hvor vi har lejet sommerhus er der – åbenbart – et hus fyldt med glade unge mennesker. Lørdag aften holdt de fest, og vi kunne sagtens høre deres musik og glade stemmer til langt ud på natten.

Det var også en fantastisk aften til en fest. Temperaturen var godt over 21C. Havde jeg været 21 år havde jeg også givet den gas. Der er ikke ret meget andet at lave i et sommerhus end at drikke sig i hegnet og høre høj musik med en flok gode venner. Og især nu hvor alle diskoteker er lukkede .. godt, det ikke skete i min ungdom 😳

Som dengang i 90’erne hvor vi inviterede ‘et par’ tyske drenge til grillfest i vores have. Der kom 10 biler og 40 tyskere 😅 En af den havde et meget stort anlæg i bilen og fyrede helt op for det. Vi hørte Depeche Mode, Fury in the Slaughterhouse .. meget højt!

Vores nabo kom ind ved 22-tiden og bad os skrue ned. Det gjorde vi selvfølgelig. Han blev hurtigt i godt humør igen – det hjalp sikkert også, at han fik et par iskolde Warsteinere på dåse, nu hvor han alligevel var kommet 🍻.

Han fortalte mine forældre, at vores tyske venner var enormt søde og velopdragne, mens hans irritation over den høje musik i sommernatten var helt glemt.

Så når jeg hører lyden af en sommerfest, så bliver jeg glad og husker min egen tid. De unge skaber minder, der gør, at de en dag ligger i et sommerhus og hører lyden af en fest og smiler ud i mørket. Jeg var del af den fest engang ❤️

Jeg blev vækket midt om natten af de unge, som gik en tur – måske skulle de videre til en anden fest eller ned at bade. Det er den fedeste tid – en del af mig er misundelig! Godt, jeg gav den gas dengang og ikke holdt igen 🥳🥳

Nu er det min tur til at gi’ plads, så de unge kan nyde livet uden alt for mange sure gamle formanende trolde på sidelinien. Især nu hvor de ikke kan mødes på sommerdisko, men skal mødes ved en badebro, i en park eller en have.

I går da jeg løb tur, løb jeg forbi en folk unge mennesker ved en badebro. De havde en soundboks med ude på badebroen. Det er totalt fedt! Vi havde en pivringe batteridrevet ghettoblaster med på stranden. Den kunne ikke levere så god lyd som den lyd, de havde på badebroen. Jeg talte lidt med et par af dem, for jeg ville gerne høre om der var sandbund ved badebroen. Det var der: 10 meter sten, og så ellers fed sandbund for enden af broen. Jeg tror, at de tænkte – shit, hun skælder os ud for den høje musik. Men det generede jo ingen. De var alene på stranden, og jeg var jo kun på ‘gennemløb’ 🏃🏽‍♀️

Soundboks for enden af broen 🥳

Juli-listen

Det altoverskyggende tema i juli er sommerferie, fødselsdage og weekendture ❤️

  • Vi skal nyde de sidste dage i sommerhuset i Ebbeløkke
  • Vi kører til Hannover på lørdag – med lidt medvind kan vi nå at runde Tysklands største Primark
  • Videre til Würzburg søndag
  • Og final destination; Bardolino, vores hotel og vores to værtinder; de sødeste søstre ❤️
  • Pause i Pegnitz
  • Til slut en uge i Berlin med shakshuka på Spreegold, frokost på Thai Inside, solskinstimer på den blå legeplads, kaffe hos Father Carpenter, en tur i Zoo og dumplings på Yumcha Heroes og meget mere …
  • Fejre 11 års fødselsdag den allerførste hverdag
  • Fejre min fars 80 års fø’s i Rørvig 2 dage efter
  • Tilbage til hverdagen
  • Rundtur på Christiansborg
  • Weekend i Rørvig med min veninde
  • Til Bornholm på den sidste julidag.

Den første turist i Europa

Jeg var ikke den største TV2 fan, og jeg regnede egentlig ikke med at det skulle ændre sig. Lige indtil i sidste uge, da jeg hørte “Den sidste turist i Europa”. Den ramte mig lige i hjertet. Gåsehud. Ordene, billederne, Steffen Brandts stemme .. Sangen beskriver Europas krise, og hvor vigtigt det er, at vi tager Europa seriøst og ikke for givet.

Vi kan ikke længere bare regne med, at Europa er et gensidigt forpligtende sammenhold. Europa er kendetegnet ved at være mange suveræne lande med store forskelligheder – og på trods af dette, ville vi hinanden efter krigen. Vi bøjede os mod hinanden, for vi så resultatet af det modsatte. Vi har brug for hinanden, og vi hænger sammen, fordi vi geografisk er så tæt. For mig er Europa uendelige muligheder, ikke en klods om benet.

Det er en gendigtning af en gammel sang fra 1948 af Mogens Dam, som blev sunget af den danske sangerinde Lulu Ziegler. “Den sidste turist i Europa” handlede oprindelig om Europa efter 2. verdenskrig, der lagde Europa i ruiner. Sangen handler om det håb, man nærede om, at Europa ville rejse sig af asken påny. Det tog som bekendt mange år, før jerntæppet faldt og Europa blev genforenet. I mellemtiden havde vi vænnet os til et Europa på 1/2 størrelse. Jeg voksede op med det.

Det ændrede sig for mit vedkommende i 90erne, da muren faldt. Jeg fik en tysk kæreste, og friheden var berusende. Vi kunne køre hvorhen vi ville. Vi kunne køre til Berlin og gå i byen, hvis vi ville! Vi var fuldstændig frie, vi kom fra Europa, talte godt nok forskellige sprog, men var ellers var vi ret ens.

Sangen udtrykker den følelse af at være europæer, som jeg fuldstændig kan identificere mig med. Den voksede i mig i 90erne og blev styrket i 1992, da vi sagde nej til Maastricht aftalen. Det var fuldstændig ufatteligt for mig, da det skete. Jeg var 20 år, og Europa var (og er) mit hjem. Jeg er dansk europæer. Det har ikke ændret sig.

Se videoen og lyt til ordene. Det tager 10 minutter. Gåsehud og tårer i øjnene, det lover jeg dig. Danmark og Europa er i krise. Klarer man sig bedst gennem en krise ved at stå alene? Jeg tvivler. Jeg mener, at Europa er værd at kæmpe for. Vi kan ikke tage det for givet, for vi hænger sammen uanset hvad. Intet land i Europa er en ø.

Vi rejser ud som nogle af de første turister i det nye Europa efter Coronaen. Vi har pligt til ikke at glemme Europas døde og støtte de overlevende. Det er samfundssind at rejse ud.

Præcis som mine bedsteforældre rejste gennem Europa efter krigen og var vidne til ødelæggelserne. Min mor var ikke engang 10 år, da hun så et Tyskland, der var fuldstændig ødelagt. De besøgte Ørnereden, og kørte bl.a. gennem Hamburg og München. Min morfar ville se det med sine egne øjne for at forstå omfanget.

Fødselsdag med Lisa Nilsson & vietnamesisk mad – II

Lisa Nilsson har været del af mit soundtrack siden 1992, hvor jeg sang med på “Himlen Runt Hörnet”. Jeg var 20 somre gammel, da pladen udkom, sommeren det år var endeløs, varm og magisk.

Min mand var så sød at forære mig billetter til Lisa Nilssons selvbiografiske show “Kvinnan som är jag”. Og det var allerede 1 uge efter min fødselsdag, vi skulle afsted! Vi startede aftenen med lækker vietnamesisk mad på Pho Hanoi.

Jeg ved fra tidligere, at Lisa Nilsson er underholdende, sjov, skarp og selvironisk, så det kunne kun blive godt! Lisa Nilsson er – udover at være sangerinde – også (step)danser, musiker, sangskriver, skuespiller og stand-up komiker. Samt ikke mindst kvinde og feminist.

Lisa Nilsson sang bl.a. denne sang, som er en fortolkning af den svenske digter Kristina Lugns digt “När jag var gift med Herman

Hun fortalte også om, at hun typisk efterlod 2/3 af sig selv udenfor i busken, mens 1/3 af hende var indenfor i et parforhold – hvor hun i øvrigt syede bolsjestribede gardiner i et lille hus på landet, mens hendes venner undrede sig.

Det var en fantastisk aften – en sjov og rørende rejse tilbage i tiden med smukke og rørende sange 💕

Tivoli flæskestegssandwich

Jeg vidste det bare! Der ER spids i Tivolis flæskestegssandwich – og det er brandgodt! Rødkålen i sandwichen var knasende og anderledes end klassisk rødkål – med et hint af bl.a. spids! Det var SÅ godt!

Spids er mit kælenavn for min yndlingskrydderi spidskommen. Generelt synes jeg, at man anvender for lidt spidskommen i madlavning. Livet er sjovere med spidskommen 😉

Jeg googlede det og stødte på Tivoli TV. Her afslører de, at der er spidskommen i den råmarinerede rødkål, der kommer i Tivoli-flæskestegssandwichen.

Hele opskriften finder du – inklusiv de hemmelige ingredienser – under videoen på Youtube. Jeg gengiver opskriften på den råmarinerede rødkål herunder, fordi jeg er sygt bange for at miste den opskrift – det smager nemlig fantastisk!

Råmarineret rødkål til Tivoli flæskestegssandwich
Lav en krydderiblanding af stødt koriander, lidt stødt ingefær, stødt fennikel, stødt kanel, stødt spidskommen, som rystes godt sammen i en beholder. Krydderiblandingen drysses over fintsnittet rødkål. Det hele dækkes af et lag brun farin og vendes godt rundt. Et stort kaffe- eller tefilter fyldes med laurbærblade, stjerneanis, nelliker, knust enebær. Filteret lukkes med snor og lægges ned i en skål med rødkålen, inden det hele dækkes med lagereddike. Rødkålen skal trække mindst 4 dage og gerne længere tid på køl.

Kilde: Tivoli TV, hvor du finder resten af opskriften på den lækreste flæskestegssandwich.

I virkeligheden er jeg nok mest til, at det bedste, nemmeste og hyggeligste er at tage  i Tivoli og spise the real deal.

Julehygge i Tivoli med lys, Glühwein & steg

Vi har ret meget tysk julemarkeds-cravings i disse dage, for det er først gang i 7 år, at vi holder nytår i Danmark. Vi plejer jo at pakke julen ned 2. juledag og snuppe aftenflyveren til Berlin 2. juledag. Men ikke i år. I år bliver vi hjemme og nyder den danske jul og som noget nyt; dansk nytår. Ingen tyske julemarkeder, ingen grillet Bratwurst, ingen delikatesser fra KaDeWe, ingen Berliner Pfannkuchen i år … ja, jeg er kommet langt i min sorgproces, men det er virkelig hårdt 😉

2. Juledag tog vi i Tivoli. Ikke så meget for at prøve forlystelser, men mere for at komme ud og gå en tur og nyde de smukke lys. Tivoli skuffer aldrig på det punkt. Det var smukt og hyggeligt og meget juleagtigt. Der var udsalg i alle de små butikker, så der var rig lejlighed for at få købt julepynt til næste år.Jeg kunne næsten ikke styre mig hos Brink Nordic … deres frimærkejuleglaskugler er så fine. Dem vil jeg sende nogle af til min veninde i USA næste år.

Swarovski juletræ – mon det er ægte krystaller?

Der er et eller andet omkring kunstig sne og glitrende isdiamanter, der gør, at vinteren føles frysende kold. Det føltes gran🎄giveligt som om temperaturen faldt til omkring frysepunktet, mens vi var der. Dejlig frisk iskold frostluft.
Brrrr.. ❄️

Jeg undrer mig lidt over, at man ikke kan få en grillet Bratwurst nogen steder? Man kan få masser af franske hotdogs, men ikke nogen friskgrillede pølser over glødende kul, som er standard på tyske julemarkeder. Den åbne grill giver varme og hygge – det kunne jeg ellers godt have brugt brrr …

Som 50.000 andre snuppede vi hver en lækker Tivoli-flæskestegssandwich i Hjulkøbing i stedet – mums! Den var virkelig lækker, og jeg tror, at jeg smagte et hint af spidskommen i rødkålen? Jeg elsker spidskommen ❤

Vi købte os et glas Glühwein – den var dejlig varm, men også pivsur. Lige da vi havde købt Glühwein gik vi forbi en mand, der samplede ‘Verdens bedste gløgg’ – og han havde ret. Hans gløgg smagte fantastisk. Vi skulle have købt gløgg hos ham. Glühwein hører til på tyske julemarkeder. Det kan vi ikke finde ud af herhjemme. Så ved vi det til næste år – Gløggkompagniet rules 😀

Jo flere pærer jo smukkere ❤

Vinterhygge under de kulørte lamper

Hos Gemyse kan man lave snobrød og få noget varmt at drikke. Eller blot nyde en stille oase midt i Tivoli med knitrende ild og lys i træerne

Smukkeste mad 😍

Det er lige mig denne her type brunch, og på en hæslig, mørk og hæslig mandag mindes jeg det fineste og gladeste måltid i går.

Jeg valgte den veganske brunch plus et æg på toppen: Avocado på ristet rugbrød med spicy sweet potato-hummus, en superfood bowl med bl.a. lækker tofu, bund af quinoa, toppet med syltede rødløg, samt en cremet lækker frugt- og chiagrød med kokosflager og friske hind- og brombær.

Uhmmmmm…

Besøg Naturtørst 🌱❤️