Kender du det, når hjernen føles som om den koger, og man ikke kan tænke klart, fordi man er presset enten fordi man ikke finde en løsning på et problem, ikke har tid nok eller ressourcer til det. Normalt når jeg har det sådan, så klemmer jeg mentalt balderne sammen og fokuserer endnu mere på opgaven. Lukker ned for alt andet; fokus. Det hjælper sjældent, for den pressede stemning inde i hovedet overdøver al tankevirksomhed.

Hvad hvis der findes en anden vej?

Now, whenever I notice the constricting sensation of overwhelm, I know that my next step is to stop whatever I’m doing and switch gears. I could be ruminating, folding laundry, or writing, but no matter what I must stop and do something else.

An amazing thing happens when I do this: I regain control over the shape of my life.

Source: Tiny Buddha

Stop og gør noget andet. Forlad opgaven, lav noget andet, ta’ kontrollen. Jeg er sikker på, at det virker. Rent intuitivt er jeg overbevist om, at det virker.  Når det sker for mig,  at jeg bliver overvældet af en opgave, så er en af tankerne i mit hovede “gå!”. Næste reaktion er, at min hals snører sig sammen, og jeg får tårer i øjnene. Hvilket jeg bliver irriteret over og tager mig endnu mere sammen.  Så sidder jeg med brændende øjne og stirrer på cursoren på skærmen uden at evne at flytte musen, for jeg ved ikke, hvor jeg skal flytte den hen eller hvad jeg selv hedder. Jeg er frosset, paralyseret, overvældet.

Jeg ved, at det hjælper at stoppe og gøre noget andet, for det er rent faktisk det, jeg rent intuitivt gør i frustration. Jeg fjerner mig fra situationen og går min vej på rystende ben – enten helt ud af bygningen, ud på toilettet eller ned efter kaffe. 

Efter at have læst indlægget her er det det, der bliver min standardreaktion tidligere i forløbet. Det handler om at tage kontrollen. Ja, det er overvældende, men jeg vælger at gå min vej. Så kan jeg vende tilbage senere, når jeg har ro i sindet igen. I stedet for at blive lagt bagover af presset.