Bedre sent end aldrig – januar er allerede i fuld gang! Julen slutter officielt i dag, og det gælder også her. Vi bar de sidste kasser med julepynt ned i kælderen i går. Vi glemte en – og så var der jo også kassen med nytårspynt. Den skal også ned i kælderen, under julepynten.
Nu står kassen med påskepynt øverst i kælderen – den skal i spil om cirka 95 dage ( .. hvem tæller?).
Så januarlisten ser foreløbig således ud, og ja, der er hak ud for de første:
- Pakke julen og nytåret væk – done!
- Genstarte abonnementet hos RetNemt, så hverdagsmaden igen kommer i faste rammer – done!
- Pakke vores habengut fra Berlin ud, demontere vasketøjsbjerget – og sætte kufferterne i kælderen – done!
- Glædes over mine dejlige julegaver og tage dem i brug – i fuld gang ❤
- Solskinstur i Dyrehaven – done!
- Lave frosne sæbebobler, når vinteren forhåbentlig kigger forbi med frost og sne
- Styre ungens travle kalender; biografklub, madgruppe, fødselsdag, lektier, fodbold, parkour…
- Styre min egen travle kalender; opprioritere familien og mig!
- Sørge for at spise mine daglige vitaminer og skære ned på min daglige chokolade 🥺
- Lave mine øvelser igen hver aften, for min hofte gør ondt igen 😑
- Planlægge og researche sommerens eventyr
- Drømme om efterårets eventyr i Paris
- Opdatere vores Berliner Lieblinks med de nye adresser, som du måske skulle overveje at inkludere i din næste tur til Berlin 🧳
- Læse flere bøger; jeg er i gang med både “F#cking hot” og “Kuffert i Berlin – en rejse i Merkels Tyskland”, men nu skal jeg også se at få læst en af dem færdig. Eller dem begge ?
- Den næste på mit natbord er “Kastevind” af Alberte Winding
- Gennemgå 3 flyttekasser med mine gamle bøger, venindebøger, arveting fra min mormor, dukketøj strikket af min mormor og farmor .. den slags ting, som burde være smidt ud for længst. Har gennemgået 1 flyttekasse, som ikke har været åbnet siden 1992, da jeg flyttede hjemmefra. Mangler endnu en med barndomsminder pakket ned i 1992, og en fra år 2000 med min mors akvareller, som hun malede, mens hun var syg.
- Sidst men ikke mindst så er det i denne måned 19 år siden min mor døde. Nitten år -!

Fine planer – håber du finder noget rart at lave på mindedagen og at det bliver et hyggeligt gensyn, med tømning af kassernes indhold (:
– A
LikeLike
HUSK – chokolade kommer fra kakaobønner = grøntsag derfor sund 😉
Pas nu på dig selv
LikeLiked by 1 person