Cupcakes i Berlin?

Jeg har elsket cupcakes lige siden jeg fik min første Red Velvet Cupcake hos Magnolia Bakery i Bleeker Street i New York for 10 år siden. Men cupcakes kan være så triste, tørre og vildt skuffende, at det efterhånden er sjældent, at jeg springer på cupcakes. Men mindet om den lækre saftige cupcake med cremet topping lever i bedste velgående i mit hjerte ❤

Så da jeg opdagede, at der i Berlin ligger en meget populær cupcake butik, så tænkte jeg, at det klart måtte prøves. Jeg forventede mig ikke særlig meget af det, men vi gik alligevel efter adressen i Nikolai Viertel. Nikolai Viertel er den ‘originale’ bykerne i Berlin.

Eller … Det var i hvert fald her det oprindelige Berlin lå. Bykernen er nemlig genopført så succesfuldt, at man føler, at det er en virkelig gammel bydel, når man (som vi) kommer efter mørkets frembrud ved juletid. I virkeligheden er det DDR-bau fra 1987, og det kan man godt se fra Spree-siden i dagslys. Undtagen Nikolai Kirken, som er Berlins vel nok ældste bygning fra 1230.

Vi kom efter mørkets frembrud, så der var tophyggeligt med julelys og pynt. Som ekstra bonus var der et julemarked lige udenfor kirken, hvor der var fyldt med mennesker omkring Glühwein-boderne. Der duftede derfor dejligt brunt og brændt.

Ved bagsiden af Nikolai Kirken ligger Tigertörtchen, og der styrede vi hen. Se nu der, nogle fine små lækre cupcakes.

Vi valgte 3 cupcakes, og vi satte os udenfor. Min cupcake var helt fantastisk; frisk, sød, blød, lækker … Jeg kunne have spist mange flere!

Tigertörtchen må helt klart på vores liste over Lieblinks i Berlin