Et teknisk uheld kommer sjældent alene …

Endelig fredag. Ugerne efter påske har været intense, hårde og produktive. Jeg løser opgaver på jobbet efter devisen; kort, hårdt og effektivt. Jeg har ikke tid nok, men jeg har opgaver nok. Ren luksus. Derfor minimerer jeg tidsforbruget på job.

Det er ikke helt gået efter planen, men jeg nåede en vigtig deadline torsdag på jobbet efter mange dages koncentreret arbejde. Jeg startede ud i rette tid, og jeg prioriterede, og jeg nåede det. Jeg har lavet størstedelen af en 171 sider lang præsentation – og har overblik over den. Det er noget af en basse. Yes!

Fredag samlede jeg så nogle af stumperne op; nogle af de ting, mails og opgaver, som jeg har måttet skubbe til side. Jeg begyndte endda på en liste over de ting, jeg skal nå i næste uge. Så meget at lave og så lidt tid – en 4 dages uge med 2 heldagsmøder – og arbejdsopgaver nok til mindst 37 timer. Nå, jeg må spise elefanten i bidder.

Dejligt med weekend – det begyndte ret godt. Skoene af, stængerne op, rumpen ned i sofaen – pop! Pop? Med et pop forsvandt strømmen. Vi kiggede på hinanden, gik en runde … Det var vores 15 år gamle tørretumblers svanesang. Da vi skulle lave mad, virkede de to venstre kogeplader ikke. Nnngghhh!!

Og det er faktisk først den 13. på mandag? 🤯