Vågnede her til morgen 6:38, præcis som de sidste 2-3 dage ved at jeg ikke kan finde ro i tyrolersengen. Jeg har ondt i lænden, sengen er for kort, og jeg længes efter Berlin.

Jeg slår op med Tyrol. Vi har haft en skøn kærlighedsaffære. Det har været hedt, men også regnfuldt.

Vi har haft nogle fantastiske ferier i Tyrol, mens knægten var lille. 8 er det vist blevet til. Jeg elsker tyrolernes sans for børn og eventyr, jeg elsker naturen og bjergene på en smuk solskinsdag. Jeg elsker Apfelstrudel, smukke blomster og den friske alpeluft. Pandekagesuppe, Kaiserschmarrn, Knödel ..

Vores søn er stadig midt i sin kærlighedsaffære. Han er grædefærdig ved tanken om at sige farvel til Ellmis Zauberwelt og Alpinolino. De skønne magiske børneuniverser, der har optaget ham og som han elsker højt.

Han ved endnu ikke, at han til næste år er 11 år, og til den tid er den slags for pattebørn. Så det føles rigtigt at sige farvel nu. Selvom hans øjne bliver triste ved tanken om ‘aldrig mere’ ..

Vejret er for ustabilt i Østrig i juli, og da jeg blev gennemblødt på gaden i Kufstein i går var det dråben. Dér fik jeg en reel nedsmeltning. Jeg har ellers kigget langt efter og nydt de få meget varme solstrejf dagen bød på. Men da vejret slog over i ren oktober med 12C og slagregn, ja, der fik jeg nok.

Ich bin verrückt. Ich muß nach Berlin!