Jeg er lige nu midt en meget stressende periode på jobbet.
Jeg mærker næsten dagligt, at jeg rammer muren. Jeg har konstant for mange opgaver og for lidt tid. Jeg når ikke nok, fordybelse, kreativitet, analyse og overvejelser er der ikke tid. Ekspedere, levere, bum.
Jeg når dagligt dertil hvor det kører rundt – hvor jeg ikke får lukket en eneste opgave, men bliver afbrudt og starter på en ny. Når jeg lukker min pc, ligger der typisk en lille håndfuld mails, jeg er begyndt på i dagens løb, men ikke har fået sendt, fordi jeg blev afbrudt.
Jeg når også ofte dertil, hvor jeg tydeligt mærker, at jeg ikke længere arbejdet effektivt, fordi jeg ikke kan tænke klart, fordi vigtige hasteopgaver vælter ind over hinanden.
I den situation er det fristende at ‘klemme balderne sammen’ – men det er vigtigt at lade være. Når det er sådan, fjerner jeg mig fysisk fra opgaven. Jeg går væk, henter vand, går ud på bagtrappen, går til frokost, et eller andet.
At forlade en opgave fysisk virker. Kroppen tager over, jeg trækker vejret dybt, smalltalker med en kollega, hæver blikket og opdager at solen skinner/det regner etc. Hjernen fortsætter ubevidst, og løsningen kommer oftest af sig selv og uden besvær.
Det er mildt sagt genialt at gå væk fra opgaverne.
mammalade 