Min mormor døde i 1984, da jeg var 12 år gammel. Jeg har arvet en del ting fra hende. Hun var meget kreativ, og hun syede selv sit tøj, hæklede, broderede, strikkede og kniplede de fineste blonder. Hun var uddannet modist. En modist laver håndsyede hatte, og det var hun helt fantastisk til. Hun syede også kjoler – hun syede bl.a. min mors brudekjole.

Min mormor var altid smukt klædt i kjole og med opsat hår. Hun havde en mildhed og ro, jeg elskede. Hun havde ‘dårlige nerver’, som man kaldte det. Jeg oplevede hende dog aldrig som skrøbelig, men sød, mild, kærlig og rolig. Hun gjorde ikke meget væsen af sig. Hun og jeg skrev breve til hinanden, og min bror og jeg betød alt for hende.

Min morfar var barn af en tid, hvor mænd ikke deltog i børneopdragelse og hushold. Han arbejdede konstant i deres købmandsbutik, hvor både min mor og min mormor også arbejdede.

Købmandsbutikken gik ikke godt i slutningen af 70’erne, min morfar blev kolerisk og måske var det derfor min mormor fik ‘dårlige nerver’ .. jeg ved det ikke.

De sidste år med butikken var mine morforældre pressede. Der var en periode, hvor min forældre slet ikke sås med mine morforældre. Min morfar forventede, at mine forældre skulle overtage butikken, men de afslog. Det endte med, at butikken lukkede, butikken og deres store rummelige hus blev solgt, og de flyttede i en lille 2-værelses lejlighed i 1980.

Den deroute knuste nærmest min mormor. Hun viste det ikke, men min mor fortalte senere, at hun aldrig rigtig blev glad igen. Hun døde efter længere tids sygdom af kræft i 5 dage før jul i 1984 som 75-årig.

Sidenhen har jeg opdaget, at min mormor havde en underfundig og skarp humor. Jeg har arvet en bøjle, som hun har malet fint og med snirklet skrift står der “Erfaren mand er god at gæste”. Hvad der præcis ligger bag, ved jeg ikke, men jeg kan ikke lade være med at smile af det. Mon det var et vink med en vognstang til min morfar?

Hvert bruger vi mormors juledug på bordet. Den har min mormor broderet i 1962, og den fungerede som et diskret vink til min morfar, der arbejdede konstant. Ved første øjekast er det blot en julelysedug, men kigger man nærmere på den, er der ild i begge ender på et af de broderede stearinlys. På bagsiden af dugen har min mormor broderet SLID + SLÆB.