Vi var nede på krabbebroen og fange krabber i det fine solskinsvejr. Vi havde forberedt knægten på, at hvis der var mange på krabbebroen, så ville vi opgive krabbejagten. Men der var ikke særlig mange mennesker. Det var superhyggeligt, og vi kunne endda købe en latte to go.

Heldigvis var der mange krabber – knægten fik fanget en pæn flok, samt en flok rejer, en lillebitte fisk og en tyk lilla søstjerne.

På vej tilbage til bilen gik jeg med solen i øjnene og snakkede – og bang, så lå jeg der. Mit knæ og min håndflade hilste knaldhårdt på asfalten. Slaget gjorde simpelthen så vanvittig ondt, at jeg kom til at tude. Intet brækket, bare forslået. Av for 🤬🤯☠️👿💩

Vi droppede isen, jeg humpede hen til bilen og småflæbede på hjemvejen, mens knæet gradvist holdt op med at gøre ondt på hjemvejen. Hjem og kramme og drikke te og sidde med benet oppe.

Højt at flyve, tungt at falde …