Hvorfor er det så svært, kan vi ikke bare rejse? Jeg vil tilbage til Italien, jeg vil sidde på min altan sammen med jer to, når de små hvide færger mødes klokken 9. Jeg vil ligge ved poolen til jeg ikke orker mere. Jeg vil se stjernerne fra tagterrassen, se byens lys oppefra bakkerne. Jeg vil spise parmesan til morgenmad igen. Jeg vil spise pasta, trøfler, solmodne tomater … og drikke Hugo i solen, til verden drejer rundt.

Få mig væk herfra. Jeg holder fast i dig, skat. Lad os køre så snart de siger go.
Vi stopper ikke før vi er der. Og vi tager aldrig hjem. Jeg vil ikke spærres inde igen. Jeg kan ikke mere.

Du siger ”Se på søen! At være i godt humør er overhovedet ikke svært her!” Feriemor, feriekonen .. hun er så sød og dejlig, men Coronakællingen .. nej, hende glemmer vi her.

Vi tænker på søen, himlen og hinanden. Vi må afsted. Husker du hvordan det er?
Hvis det var så let …
Bare det var så let ..