Minusdag

Jeg startede dagen med en løbetur, hvor jeg undervejs tænkte w h a t t h e f * c k .. Det var meget hårdere at løbe end normalt. Jeg holdt pause midtvejs og gik et minuts tid eller to. Min krop har åbenbart en dårlig morgen. Endomondo var dog ikke helt enig i at det måtte være pivringe dagsform; for trods pausen midtvejs løb jeg 3 km 1/2 minut hurtigere end jeg plejer – ? 🤷🏻‍♀️

Senere på dagen fik jeg det mærkeligt. Jeg havde ondt i brystet/maven, oppe under ribbene. Jeg var tæt på at besvime over morgenkaffen, da jeg stod op og vendte et par ting med nogle kolleger. Der var lige et øjeblik, hvor jeg mærkede, at lyden forsvandt, det susede for mine ører, jeg blev mat, min krop slappede ufrivilligt meget af. Jeg lænede mig op af væggen, og så gik det over igen.

Jeg undrede mig, for jeg går normalt ikke rundt og nærbesvimer. Jeg har godt nok lavt blodtryk, og besvimelser kan være en ting i forhold til det, men det har aldrig været et problem for mig.

Jeg nævnte det for sygeplejersken i forbindelse med, at jeg bestilte tid til undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen på onsdag. Hun spurgte, om jeg havde fået noget at drikke. Det kunne jeg ikke lige frem svare klart ja til. En lille smule vand, mens jeg løb, 3 kopper kaffe, men intet vand de første 5 vågne timer. Med andre ord; ret meget kaffe, en portion bircher müsli, en meget hård løbetur, en nærbesvimelse ved halvti-tiden. Det kan jeg godt gøre bedre.

Jeg sørgede for at tanke op på vand derefter. Efter jeg havde spist frokost, var jeg lige til at lægge på hylden; min krop summede af træthed. Det blev bedre, da jeg fik aftensmad og slappede af resten af aftenen. Nu har jeg det nærmest normalt.

Meget mærkeligt, synes jeg. Men nu får jeg lige tjekket min blodprocent og blodtryk på onsdag, når jeg alligevel er hos lægen.

Vi fik lækre Quinoa Bowls til aftensmad, og det virkede beroligende på min krop.

Alligevel kunne jeg ikke sove, for hvergang min puls faldt, tænkte jeg ‘nu dør jeg!’ og så var jeg lysvågen. Til sidst lå jeg blot og lyttede jeg til mit hjerteslag, for sålænge det slår er jeg jo i live, og tilsidst faldt jeg åbenbart i søvn.

Her til morgen havde jeg ikke længere trykken i brystet (hvilket typisk er min tyktarm), det var lørdag og alt er godt igen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.