Bag masken

Jeg hører ikke til dem, der tænker, at denne nye måde at leve på, det er noget, jeg vil fortsætte med.

Tværtimod ved jeg, at jeg skal se langt flere mennesker, kramme meget mere, rejse meget mere og opleve meget mere. På den anden side af Corona, forstås.

Her og nu har jeg svært ved at finde en grimasse, der kan passe. Det er svært at navigere i alle de restriktioner, der ændres fra dag til dag. Et lille eksempel fra Aula i går; skolelederen skriver, at vi godt kan holde legegrupper med 5-6 børn, og i en mail fra undervisningsministeren lidt efter står der, at man ikke skal deltage i sociale arrangementer. Jeg bliver så træt.

Dertil kommer folks meget forskellige grænser, varierende holdninger, al den tvivlsomme viden og al vores brok over ‘de andre’. Mit eget brokkeri inklusiv, for jeg er også blevet en Karen.

Jeg mener, at det ville være bedre, hvis nogen tager ansvaret og nedfælder nogle enkle og klare regler, der gælder for alle – og sørger for klækkelige bøder til de misdædere, der ikke overholder reglerne. Vi må bare indse, at det sejler i Danmark. Det tog os 300 år at bekæmpe pesten, fordi vi nølede og indførte regler, som ingen overholdt. JEG har ikke 300 år, vil jeg bare sige!

Den optimisme, sommerens lave smittetal bragte med sig, er totalt forsvundet, og jeg nærer ikke længere noget håb om, at vi får et normalt liv foreløbig. Til gengæld tegner det til at blive en meget lang vinter. Min hjerne bruger utrolig mange ressourcer på at udtænke alternativer, for den tænker jo, at når en dør lukkes, åbnes en ny. For sådan har det altid været, men det er bare ikke sådan nu. Så jeg er simpelthen grundtræt.

Vi var jo begyndt at se frem til et par dage i Prag i oktober, men dagen efter vi bestilte, eksploderede smittetallene i Tjekkiet. Så vi afbestilte den forlængede weekend og fandt i stedet et fedt hotel i Berlin. Nu gentager historien sig: Tyskland lukkede for indrejse for danskere fra hovedstadsregionen her til aften, og fra 1. oktober skal alle, der rejser ind i Tyskland i 5 dages karantæne, når de rejser ind i Tyskland. Der er kun et par uger til, at vi skal afsted, men nu hænger weekenden i Berlin i en meget tynd tråd. Skal vi holde fast i den tynde tråd eller kigge på Danmark?

Danmark … Vi holdt noget af vores sommerferie i Danmark, og det var hverken de surtsammensparede feriedage eller pengene værd. Man kan sige, at vi har holdt vores efterårsferie på forskud.

I går ville vi hente mad hos vores favorit salatpusher på Nørrebro. Men vi kom afsted uden ansigtsmasker. Vi besøgte derfor 2 supermarkeder for at source dem. Det første supermarked havde en gigantpakke til 150 bobs, men det andet supermarked havde 10 styks pakker. Jeg er mere til den lille pakke, for det her går væk, inden vi har brugt 10 engangsmasker, right?

Jeg overvejer at anskaffe mig en helt anden slags ansigtsmasker. Nemlig dem fra Papirhuset. De dækker hele mit ansigt, så man ikke kan se den lodrette bekymringsfure og tårerne i mine øjne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.