Efterårsjævndøgn – når dagen og natten er lige lang

I dag er det efterårsjævndøgn, hvor dagen og natten er lige lange. Fra nu af bliver nætterne længere end dagen, og der bliver flere og flere mørke timer. Men netop i dag er vejret dejligt sommerligt, så jeg fortrænger betydningen af efterårsjævndøgn.

Jeg cyklede halvsent hjem fra job klokken 17 efter en virkelig god, udfordrende og lærerig dag. Jeg var træt og havde begyndende migræne, men jeg glemte det hele lidt igen, for der var varme i solstrålerne, bladene lyste gyldent, og det var helt vindstille. Solen var på vej ned i horisonten, og lyset var gyldent. Himlen var blå, og jeg havde glemt alt om Corona, indtil jeg fik øje på en engangsmaske, der var smidt midt mellem de gyldne blade.

Fra i morgen er natten længere end dagen. Jeg løber stadig om morgenen cirka klokken 6:15 – men nu står solen først op efter 7, så det er buldermørkt, når jeg står op. Når gadedøren lukker sig bag mig, er jeg glad for gadebelysningen. Jeg løber ikke gennem skoven længere, for jeg kan ikke se jorden under mine fødder i mørket længere.

Jeg mente ellers selv forrige fredag, at jeg sagtens kunne identificere trærødderne på jorden i tusmørket, men efter en forlæns flyvetur med tilhørende mavelanding, har jeg løbet på de grusbelagte fortove i kvarteret i stedet. Så kan jeg lære det 🙂

For at undgå flere ufrivillige flyveture har jeg investeret 20 kroner (!) i en pandelampe fra Rema. Den er virkelig god, men jeg løber med den i hånden, ikke i panden. Det fungerer rigtig godt, og jeg kan nu se huller, rødder, æbler og andre snedige snublefælder i mørket.

Ellers vil jeg sige, at jeg er begejstret for mine 3 ugentlige morgenløbeture på 3 km. Det er en helt fantastisk måde at starte dagen på. Frisk luft, ud i naturen, ud af hovedet, ned i kroppen. Min løbetur går ned ad de stille villaveje, langs skoven, ned langs mosen og hjem.

På hjemvejen er solen tæt på at stå op, og der er typisk mosekonebryg, som danser over søerne, jeg løber forbi. Det ser spøgelsesagtigt ud, og netop på det tidspunkt om morgenen er der helt stille. Der er ingen dyr, der piler omkring. Jeg møder et par andre morgenløbere og et par søvnige hundeluftere, og vi siger altid ‘godmorgen’. Vi er en helt særlig subkultur, en slags morgenhelte, der er de eneste vågne. Sådan føles det lidt 😉

Mosekonen har travlt
Stille, stille, stille nu står solen op ..
Morgendis


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.