Ny lufthavn i Berlin – omsider!

13 år efter den planlagte åbningsdato åbner den nye lufthavn i Berlin for alvor på søndag. I går begyndte togene at køre, og stationen under lufthavnen blev indviet. Rent faktisk har togene kørt i årevis for at sikre udskiftning af luften i de lange øde jernbanetunneller.

Det var også i går, at SXF blev til BER – navneændringen fra Schönefeld til BER Berlin er i effekt med vinterflyveplanen. På lørdag lander 2 fly parallelt – et Lufthansa og et easyjet.

Fra 1. November er lufthavnen så i almindelig drift, og forhåbentlig sker det uden problemer.

8. November letter de sidste fly fra Tegel, og den gamle lufthavn takker af efter 72 begivenhedsrige år. Tegel blev bygget på bare 90 dage for at kunne effektuere Luftbroen, da Sovjet prøvede at blokere Vest-Berlin.

Det er et paradoks, at lufthavnen åbner nu, hvor Coronaen har Berlin allerhårdest i sit greb. Jeg glæder mig til, at verden igen åbner op, så vi kan hente vores kuffert ved bagagebåndet i BER og begive os ud på nye eventyr i skønne Berlin ❤

I virkeligheden er det jo sådan, at vi altid har en kuffert stående i Berlin, som Marlene Dietrich sang.

Ich hab noch einen Koffer in Berlin

Deswegen muß ich da nächstens wieder hin

Die Seligkeiten vergangener Zeiten

Sie sind alle immer noch in diesem kleinen Koffer drin

Marlene Dietrich