En af de ting, der var startskuddet til civilisationen var dengang, vi begyndte at tage os af hinanden.

Civilisationen startede, da vores forfædre for første gang satte et brækket ben sammen og bar patienten med videre, i stedet for at efterlade ham/hende til at dø.

Dengang begyndte vi at kere os om hinanden og stole på hinanden. Vi begyndte at tro på, at der er nogen, der hjælper dig, hvis du er i fare, bliver syg eller kommer til skade. Den tillid gør, at vi tager risici. De risici betyder, vi er vokset som art og som samfund.

Det gør bl.a., at vi har lært at flyve, selvom vi ikke kan. Vi bygger huse, i stedet for at leve under et træ eller i en hule. Vi bliver ældre end biologien tilskriver. Vi helbreder uhelbredelige sygdomme.

Når jeg en dag tager imod Coronavaccinen, er det ikke så meget for at beskytte mig selv som for at beskytte flokken.

Fordi det er det, vi besluttede at gøre den dag, Preben for 15.000 år siden fik en skinne på sit brækkede ben og blev båret med videre: Vi beskytter hinanden.