For 20 år siden sad jeg sammen med gode kolleger en eftermiddagstime og forberedte et business review til dagen efter, da vi så nyheden på nettet.

Sammen så vi tre høj tårnene styrte i grus på et minifjernsyn. Det var uvirkeligt at se begivenhederne på den lille skærm. Vi vidste, at verden blev forandret den dag.

Næsten 3.000 mennesker døde og tusinder blev såret. 20 år senere er det tydeligt, at 9/11 ændrede vores verden. Sårene forbliver, selv 20 år senere.
I dag mindes vi ofrene og de efterladte.

Her 20 år nede ad vejen synes jeg, at det er vigtigt at huske det, der skete. 20 år er længe siden, og man glemmer mere end man tror. En hel generation er vokset op siden, uden at mindes denne dag for 20 år siden.

Skyggerne er lange fra den dag, både i de efterladtes liv, men også i din og min verden: permanent ustabilitet, ekstremisme og terror, som vil komme til at påvirke os alle på et tidspunkt. 20 år senere spørger vi os selv: hvad så nu?

Jeg er overbevist om, at vores svar ikke må være at lukke os om os selv og blæse på vores forpligtelse til at søge at skabe fred og sikkerhed i verden og hjælpe mennesker i nød.

Jeg synes, at det er svært – men til dels også forståeligt – at USA trækker sig som vores allesammens gårdvagt. En del af svaret ligger i fornyelse og styrkelse af vores alliancer. For mig er det helt evident, at vores svar skal være en styrkelse af EU såvel med fælles forsvar, som politisk, så vi ikke fremstår lige så stærke og effektive som en flok får.

I dag går mine tanker til de efterladte og til mine amerikanske venner ❤️