Jeg var til mundtlig eksamen i formiddag. Jeg talte og talte, og jeg følte, at det var for nemt. Var jeg på rette vej? Var min opgave god? Havde jeg misforstået emnet?
Åbenbart ikke, for jeg fik 10 😅

mor + foodie + traveller = mammalade
Jeg var til mundtlig eksamen i formiddag. Jeg talte og talte, og jeg følte, at det var for nemt. Var jeg på rette vej? Var min opgave god? Havde jeg misforstået emnet?
Åbenbart ikke, for jeg fik 10 😅
Snart skal jeg kramme alle vores venner igen, gå til koncert og stå helt tæt sammen. Mærke musikken og danse og skråle. Være del af en fest. Skubbe til hinanden og smile stort. Danse og synge med. Vi skal skåle med hinanden – ja, også dig, jeg ikke kender – vi skal skåle på at være sammen. SLUT med aflyste koncerter og sidde alene derhjemme.
Det er det, jeg har drømt om i 2 år. Jeg har drømt så inderligt om, at det snart er forbi! Nu er det endelig ved at være FORBI med alt det pis med mundbind og restriktioner.
Jeg kan ikke få armene ned! Og jeg ønsker de unge en rigtig god fest! Havde jeg været 21, så havde jeg været i byen i nat. Gi’ den gas!
Og ja, i samme omgang vil jeg passe på dig, der er ekstra sårbar, hvadenten du er ung eller gammel. Når vi skal afsted til koncert igen, bliver det på en negativ test. Fordi det stadig tæller at være negativ og passe godt på hinanden.
Skal vi ta’ noget med fra de sidste 2 år, så er det det; at vi passer på hinanden ❤️
Und dann feiern wir ‘ne fette Party
– Sarah Connor ‘Bye Bye’
Laden alle unsre Freunde ein
Steh’n extra ganz dicht beieinander
Und stoßen an aufs Zusammensein
Alt und jung und groß und klein
Keiner mehr zuhaus’ allein
Weißt du, wovon ich grad am liebsten träum’?
Dass du mich weckst und sagst, “Es ist vorbei!”
Bye-bye, bye-bye
For at trøste mig selv i denne januar jammerdal har jeg bestilt denne fine kjole fra COS. Kjolen vil jeg bruge, når jeg fylder 50 om en måned. Jeg aner endnu ikke, hvordan jeg vil fejre dagen (tak, lortecorona). Men tøjet skal være fint ❤️😅
Har du lyst til nyt tøj, så kan jeg måske hjælpe dig. COS har givet mig mulighed for at gi’ 10% rabat til dit køb, hvis du bruger dette link. Det gælder kun, hvis du ikke er tilmeldt i forvejen, vil jeg tro.
EDIT: SÅ modtog jeg kjolen, OG jeg har returneret den. Det er den grimmeste kjole. Den er gigantisk – jeg vil tro, at den har en vidde på et par meter. Da den lå på vores seng fyldte den 1 1/2 seng.
Der står, at der er læg i kjoler, men den hænger bare i kager og slasker om kroppen. Så kunne man måske overveje at købe kjolen 6-8 størrelser mindre, men ærmerne er alt for stramme selv i str. 44, som er min normale størrelse.
Men mønsteret er fedt.
Min krop er åbenbart ved at stå af. Det der januar… det er ikke lige mig. Kulde, virus, træthed, mørke .. min krop og jeg tager os lige lur – vi ses i maj 😅
Jeg fik afleveret min afsluttende caseopgave på Ledelse i Praksis i mandags, og det var så stor en lettelse. Det var vildt spændende at dykke ned i pensum, men selvom det er fedt at nørde, så er det også fedt bare at uploade opgaven og få det ud af håret. Nu venter eksamen på mandag, så det skal jeg lige forberede i weekenden.
Og så har jeg researchet lidt på forskellige muligheder for fejring af min 50 års fødselsdag:
Vi skulle bare lige ha’ en lille snack nytårsdag. Vi er mange gange gået forbi Oh so angry chicken – og nu skulle det være! Det var 14C varmt, så vi kunne snildt sidde udenfor.
Vi bestilte en box med chicken bites, dressing, fritter og kimchi. Det var voldsomt lækkert. Knasende sprøde chicken bites, lækker saftig kylling i god kvalitet, gode fritter og fantastisk temperamentsfuld kimchi.
Så var vi klar til årets sidste aften 😅
Besøg den vrede kylling på Rosa Lux Strasse eller Oranienstrasse. Selve stedet er meget lille og har et fantastisk funky design. Priserne er lave, og der er smæk på smagen 🥬🌶
Hjerteskærende. Jeg har altid forestillet mig at det var en ond hjerteløs psykopat-stikker, som angav Anne Franks gemmested til nazisterne for nogle håndører ..
Men virkeligheden er meget værre og understreger den helt forfærdelige, umulige og desperate situation, som jøderne blev tvunget ud i under 2. verdenskrig ..
Undersøgelser har nemlig vist, at det var en jødisk mand, der angav familien Franks skjulested for at redde sin egen familie fra lidelse og udslettelse. Det er en enormt smertefuld opdagelse.
Anne Franks far var det eneste overlevende familiemedlem efter Holocaust, og det viser sig, at han lå inde med denne viden om mandens identitet. Han valgte at se bort fra det, og han forfulgte ikke sporet.
Man ved ikke hvorfor Otto Frank opgav jagten på den, der angav familien – men jeg forestiller mig, at Otto Frank indså, at manden også var et offer for et skruppelløst regime. Og intet ville bringe Otto Franks familie tilbage.
Det er dobbelt tragisk. Det er en umulig beslutning. En adresse for din familie. Hvad ville du selv have gjort?
Vi gik flere gange forbi en enorm kø til et lille undseeligt sted i Neue Schönhauser Strasse, omtrent 50 meter fra vores lejlighed. Vi spottede en masse mennesker med forskellige former for boba tea, der så meget lækre ud. Og det er lige os, så efter en god gåtur rundt i byen i det milde vejr 1. Januar tog vi plads bagest i køen ved The Alley.
Vi bestilte hver vores Brown Sugar Deerioca Creme Brulee og en Snow Strawberry Lulu til knægten. Jøsses .. det er good stuff. Superlækkert:
Dejligt cremet med en smag af karamelliseret brunt sukker, vanilje, creme brulee og de lækre bouncy tapiokaperler, som jeg foretrækker frem for boblerne i bubble tea. Tapioka perler er massive, mens boblerne indeholder saft. Blandt tapiokaperlerne var der også små cremede bidder af creme brulee.
Jeg foretrækker den afkølet uden is, men det er en smagssag om man vil have den med is i. Jeg tænker, at kulden stjæler lidt af smagen.
I januar vil jeg gerne blive i Berlin. Punktum. Det var så dén liste!
Nå, ikke? Nytåret og årets første dage tilbringer vi nemlig i Berlin. Selvom det er den ferie, jeg har glædet mig mindst til (pga usikkerhed omkring coronarestriktioner) – og derfor også forberedt mig mindst til – så mistænker jeg, at når ferien er ved at slutte, så har Berlin tryllebundet mig igen.
Her er de ting, jeg glæder mig til – og så lidt om det der helbred, som giver lidt knas her i 49-års alderen:
Helbred:
Min mand holder meget af en god wiener schnitzel, og jeg er ikke den store fan (fik et helt livs ration af skamstegte tørre schnitzler som barn) – men det hører bare til, når man er i Tyskland om vinteren. Så jeg fandt frem til Schnitzelei. Dem er der to af i Berlin – og så er de i familie med Nola’s i Weinbergsparken, hvor vi spiste for længe siden. Dengang vores søn sov i klapvognen.
Gris eller kalv? Wienerschnitzel er altid kalvekød. Schnitzel Wiener Art er gris. Vi overholder nok ikke helt dén regel herhjemme i DK, men syd for grænsen skulle den være god nok 😅
Vi kom for sent ud af døren og var nødt til at ta’ en taxa. Schnitzelei ligger i en baggård, og vi blev sat af ved Chausseestrasse 8 og gik ind i den pågældende baggård – og der lå den hyggeligste restaurant og lyste op i mørket.
Efter at have vist Coronapas og billed-id blev vi vist på plads og fik en lille alkoholfri velkomstdrink baseret på øl. Også vores søn.
Knægten bestilte wiener schnitzel, jeg bestilte jægerschnitzel og min mand fik bayrisk schnitzel.
Den bayriske schnitzel var en Schwäbisch-Hallisches schnitzel af gris marineret med sød sennep og peberrod, stegt i hjemmelavet panering baseret på brød, serveret med en varm kartoffelsalat med bacon.
Min jægerschnitzel var et stykke tyndt skåret Simmenthaler Weide-Roastbeef med champignonflødesauce og spätzle.
Wienerschnitzlen var en tynd kalveschnitzel stegt i hjemmelavet panering baseret på brødkrummer med stegte kartofler.
Det var supergod mad – og der var nok af den! Selvom schnitzlerne ser gigantiske ud, skal man lige ta’ med, at de er banket tyndt ud. De gør en del ud af, at deres panering er hjemmelavet og baseret på brødkrummer. Det er ikke en overdrivelse – deres panering sidder lige i skabet.
Selvom jeg mest er til grøn og ikke så meget til brun mad, så er jeg begejstret for maden på Schnitzelei. Min jægerschnitzel var mør og smagte vildt godt. Jeg elsker spätzle og champignon-flødesauce…
Bagefter gik vi hjem gennem det gamle jødiske kvarter, forbi synagogen, Mon Bijou park, Hackescher Markt …