Jeg var ude for noget mærkeligt i går til træning. Jeg trænede mave (benløft i lodret stativ), og det var som om der var noget, der ligesom ploppede ud af maven på mig under maveskindet, og straks efter trykkede jeg det på plads, fordi jeg blev forskrækket. På størrelse med en lille knyttet næve. Det har jeg aldrig været ude for.
Det gjorde overhovedet ikke ondt, men det føltes ret mærkeligt og langt fra normalt, så jeg blev lidt perpleks over det. Jeg kunne ikke rigtig gøre så meget, det var jo okay igen, så jeg tog hjem fra træning. Og min mave virkede jo normal bagefter, så jeg glemte det lidt igen.
Men her dagen efter føles det lidt anderledes. Lidt som om maveskindet er blevet lidt ustabilt. Især når jeg ligger på maven, så føles det lidt som om noget falder lidt ud.
Lægen havde ikke mulighed for at se på det, for hele klinikken er nedlagt af corona. Hun lød nu ikke videre bekymret. Det gør jo ikke ondt, og her på dag 3-4 stykker er jeg i tvivl om hvordan det egentlig føltes og præcis hvor. Vil bare gerne være sikker på, at alt er okay. Min læge mener, at det kan være navlebrok, så hun vil gerne se på det. Jeg har fået først ledige tid 24/1.
Det var formentlig en brok – med min træningsiver og utrænede kadaver, så er det den slags, der kan ske. Jeg oplevede det ikke efterfølgende. I løbet af en måneds tid gik det væk igen i takt med, at jeg forsigtigt trænede maven op. Læren af det blev: Ta’ den lidt mere med ro, gamle Gitte 😀