Vi var inde og se “Greatest Days” i sidste uge. Det er en herlig og rørende engelsk film med Take Thats sange som soundtrack. Lad mig skynde mig at highlighte: Du behøver ikke at være Take That-fan for at blive rørt, for filmens budskab om livet og venskaber er universelt. Go see!

Musicalen ‘Greatest Days’ handler om fem kvinder, der genforenes og mindes fortiden 25 år efter, at en koncert med deres yndlings-boyband ændrede deres liv. Efter koncerten udviklede deres liv sig i forskellige retninger, og de mistede kontakten med hinanden. Deres reunion så mange år efter er derfor hverken let eller smertefri.

Filmen veksler så fint mellem flashback og nutid. Gensynet med 90’erne er både sjovt og rørende, og de unge skuespillere, der spiller hovedpersonerne som unge, spiller med sødme, glød og gennemslagskraft. Deres ældre pendanter spiller ligeledes forrygende.

Filmen viser musikkens magi. På fineste vis ser vi, hvor stor betydning musikken kan have for en teenager. Hovedpersonen, Rachel, er teenager i et hjem i opløsning, og hun og veninderne bruger musikken som soundtrack og fælleskabet omkring bandet til at holde det ud.

Præcis som jeg gjorde – Whitney var en veninde, som også tænkte på how will I egentlig know if he really loves me? Musikken var (også) magisk for mig cirka 10 år før, Take That var soundtrack for generationen efter mig.

Men det er ikke Take That, der er vigtigt i denne film – det er venskab, fælleskab og levet liv. Filmen udviser stor respekt for, at musikken er vigtig for de unge, i stedet for at latterliggøre fankulturen, som man som ofte ser. Og det er blot en af de ting, der er så fint med denne film.

Filmen er baseret på Take That-musicalen med titlen ‘The Band’, og sangene er flettet ind i handlingen på musicalmåden.

Ind og se den. Du bliver overrasket, rørt og i godt humør ♥️