Vækkeuret ringede meeeget tidligt lørdag morgen, men jeg var nærmest ikke træt. Jeg var glad i låget! Vi skal med morgenflyveren til Berlin!!! Vi skal til koncert i Mercedes Benz Arena med Sarah Connor i aften, og jeg glæder mig så meget – det er julegaven fra min mand tilbage i 2020, der nu skal sættes ind på great moments-kontoen.
Restriktionerne bortfaldt i går i Tyskland. Dvs ikke noget med at vise pas og Coronapas for at komme i tøjbutikker og ud at spise. Kun mundbind i offentlig transport. Ellers ikke.
Den første koncert i årevis. Vildt! Hold nu OP, jeg glæder mig ❤️
Lørdag 20:20 havde jeg tid til mit andet stik. Vi skulle egentlig have været afsted på ferie tidligt lørdag morgen, men udskød det til søndag morgen pga. vaccinationen.
Da vi så gik videre i EM, viste det sig at være midt i – eller i hvert fald i slutningen af en de allervigtigste fodboldkampe siden ‘92. V
i hørte de sidste 2 mål i bilen, og jeg fik mit stik i ført min gamle landsholdstrøje. En for alle … 🇩🇰😜
I går var vi til den første koncert i noget, der føles som årevis. Jeg har længtes efter denne dag. Følelsen af frihed, høre god musik i venners lag, slå håret ud og bare lytte. I går var det Lis Sørensen, og det var den bedste koncert. Tænk, at noget så simpelt som at gå ud og gå til koncert rører mig til tårer.
Livet kom Og tog mig tilbage igen Aldrig vil jeg glemme Havets blå Verden er i farver nu
– Lis Sørensen
Ja, verden var pludselig i farver igen. Mens vi sad og ventede, tjekkede jeg lige ind på vacciner.dk – og endelig ENDELIG kunne jeg bestille tid. Jeg var ved at tabe telefonen og råbte op til min ven fra samme årgang (72) “bestil tid – bestil tid – det er os nu”, mens jeg febrilsk bladrede ned over datoerne.
22. maj var den tidligste tid. Der var kun 3 ledige tider. Jeg klikkede klikkede på en tid, som forsvandt, og så forsvandt nr 2 også, og jeg hamrede min fede finger ned på nr 3 tid og fik den! Det er i overmorgen!
Med 2. tid samme dag som vores ferie starter. Det ku’ være mere optimalt, men det kunne også være meget værre. I samme øjeblik gik Lis Sørensen på scenen og gav et brag af en koncert. Og pludselig PLUDSELIG var verden i farver igen!
Med vaccinen ryster vi os fri af Coronaens svøbe, og vi kan gå til koncerter og rejser og kramme og drikke vin med gode venner.
Tæt på ækvator
Langt væk fra månen
Tæt tæt på solen
Sidder vi nu
Og glor på pelikaner
Døde vulkaner
Og ved vi lever lige nu og her
– Lis Sørensen
Det sjove er, at jeg ikke var den store Lis Sørensen fan. Altså, jeg kender hendes sange, kan synge med på de fleste, og de er del af mit soundtrack. Men jeg blev fan af hende dér på Halvandet. Hun synger så godt, hun giver sig selv, og hendes tekster rammer mig.
Hun sang sin nye sang “Isbjerg” om klimaforandringerne, hold nu kæft en smuk sang, og hun sang den med en intensitet, så jeg fik gåsehud.
Hun fortalte om, når de kørte på ferie i 70erne ved havet. Bilen var fyldt hunde, kaniner, pakkenelliker og hende og hendes bror på bagsædet. Bilen var fyldt med røg, og når de dristede sig til at åbne et vindue, blev de bedt om at lukke det, for ellers fik mor træk. Træk var noget af det farligste, man vidste i 70’erne. Det var meget vigtigt at undgå træk, meget farligere end røg 😅 Det er fuldstændig som jeg kender det fra bagsædet i mine forældres bil.
Træt af Corona? Helt sikkert! Sarah Connor har skrevet en fantastisk sang, der rammer præcis hvordan jeg har det med Corona. Den bringer mig håb og tro på, at der er bedre tider forude.
Læs med herunder i min oversættelse – måske rammer teksten også noget hos dig? Kan du genkende det?
Bye-bye 2020
Jeg har ikke noget at lave i dag Og verden er lukket ned igen Jeg slår mig ned igen For alt andet giver alligevel ingen mening Ja, alt er okay Jeg er okay, nej, egentlig ikke For efter min mening går det alt for langsomt Jeg orker ikke mere Al den snak så frustrerende
Lad os spole fremad Og lade som alt er okay igen?
Og så holder vi en kæmpe fest Inviterer alle vores venner Står helt tæt sammen Og skåler for at være sammen Gamle og unge og store og små Ingen er alene hjemme mere Ved du hvad jeg holder af at drømme om for tiden? At du vækker mig og siger, “Det er slut!”
Bye-bye At du vækker mig og siger, “Det er slut!” Bye-bye
Jeg malkede geder Og pressede olivenolie Jeg plantede en urtehave Jeg mediterede for at undgå stress Ja, jeg ville også gerne have lært et nyt sprog Og have dyrket en masse sport Men det har jeg desværre ikke Og jeg har heller ikke grinet nok Kun halvvejs lykkedes hjemmeundervisningen Og stadig eksploderede det
Lad os spole fremad Og lade som alt er okay igen?
Og så holder vi en kæmpe fest Inviterer alle vores venner Står helt tæt sammen Og skåler for at vi er sammen Gamle og unge og store og små Ingen er alene hjemme mere Ved du hvad jeg holder af at drømme om for tiden? At du vækker mig og siger, “Det er slut!”
Det er slut Alt det lort med afstand Jeg vil rejse tilbage til Island Jeg vil ha’ nærhed og sjov Og drikke af det samme glas som dig Og forestil dig, at du også kan få opfyldt et ønske
Ja, vi holder en stor fest Inviterer alle vores venner Står helt tæt sammen Og skåler for at være sammen Gamle og unge og store og små Ingen hjemme alene mere Ved du hvad jeg kan li’ at drømme om lige nu? At du vækker mig og siger, “Det er slut!”
Jeg skyndte mig hjem, så jeg kunne nå premieren klokken 16 på YouTube. Jeg nåede hjem tids nok til nedtællingen ..
Nedtælling
Men hvilken premiere? Jeg er jo vild med en tysk sangerinde ved navn Sarah Connor. Hun er helt fantastisk, hendes sangtekster rammer mig lige i hjertet. Hun har bl.a. lavet en række sange til sine børn. Sange, som siger alt det, jeg også har på hjerte.
Hun har lavet en sang om 2020. Hun synger “es ist vorbei – bye-bye” om det her forbandede år. Jeg kan kun tilslutte mig; jeg vil være sammen med mine venner, drikke af samme glas, være tæt sammen, rejse langt væk, jeg vil synge og danse og glemme al det pis med afstand!
Det er en superfed sang, hun har gjort det igen; skrevet en sang, der rammer mig lige i hjertet – jeg elsker den sgu ❤️
De første sange, jeg husker, er Shu-Bi-Dua. Vi sang med for fuld hals, når vi kørte til Rørvig i min mors hvide folkevogn med hund, børn og husfreden (grøn plante!) ovenpå den øverste kuffert på forsædet.
Min farmor hed Valborg, og pædagogerne i børnehaven skrev ‘Til Hvalborg’ på til og fra kortene på de julegaver, jeg lavede i børnehaven. Min farfar grinede og grinede og grinede.
Den første koncert, jeg var til, var med Shu-Bi-Dua. Og de spillede til en gymnasiefest. Og vi hørte selvfølgelig Shubberne i byen 🥳
Nu er Michael Bundesen død, og det gør ondt. Det er som en kær ven, der er død. Sangene har vi heldigvis stadig ❤️ Af hjertet tak for soundtracket til min barndom ❤️
Når dit hjerteslag bliver væk en dag Er det så forbi?Gu’ det ej fordi Der er meget mer’ mellem himmel og jord. På en natteravnflyver du afsted I galaxens favnfår du evig fred Så ta’ trygt afsted på din stjernefarti en kulsort nat Hvor det er stjerneklart At der er mer’ mellem himmel og jord. Du har levet før – du vil leve igen Og ved mørkets dør bli’r du solens ven Du bli’r 1000 år uden at tiden går I din himmelseng
Længere nede ad vejen hvor vi har lejet sommerhus er der – åbenbart – et hus fyldt med glade unge mennesker. Lørdag aften holdt de fest, og vi kunne sagtens høre deres musik og glade stemmer til langt ud på natten.
Det var også en fantastisk aften til en fest. Temperaturen var godt over 21C. Havde jeg været 21 år havde jeg også givet den gas. Der er ikke ret meget andet at lave i et sommerhus end at drikke sig i hegnet og høre høj musik med en flok gode venner. Og især nu hvor alle diskoteker er lukkede .. godt, det ikke skete i min ungdom 😳
Som dengang i 90’erne hvor vi inviterede ‘et par’ tyske drenge til grillfest i vores have. Der kom 10 biler og 40 tyskere 😅 En af den havde et meget stort anlæg i bilen og fyrede helt op for det. Vi hørte Depeche Mode, Fury in the Slaughterhouse .. meget højt!
Vores nabo kom ind ved 22-tiden og bad os skrue ned. Det gjorde vi selvfølgelig. Han blev hurtigt i godt humør igen – det hjalp sikkert også, at han fik et par iskolde Warsteinere på dåse, nu hvor han alligevel var kommet 🍻.
Han fortalte mine forældre, at vores tyske venner var enormt søde og velopdragne, mens hans irritation over den høje musik i sommernatten var helt glemt.
Så når jeg hører lyden af en sommerfest, så bliver jeg glad og husker min egen tid. De unge skaber minder, der gør, at de en dag ligger i et sommerhus og hører lyden af en fest og smiler ud i mørket. Jeg var del af den fest engang ❤️
Jeg blev vækket midt om natten af de unge, som gik en tur – måske skulle de videre til en anden fest eller ned at bade. Det er den fedeste tid – en del af mig er misundelig! Godt, jeg gav den gas dengang og ikke holdt igen 🥳🥳
Nu er det min tur til at gi’ plads, så de unge kan nyde livet uden alt for mange sure gamle formanende trolde på sidelinien. Især nu hvor de ikke kan mødes på sommerdisko, men skal mødes ved en badebro, i en park eller en have.
I går da jeg løb tur, løb jeg forbi en folk unge mennesker ved en badebro. De havde en soundboks med ude på badebroen. Det er totalt fedt! Vi havde en pivringe batteridrevet ghettoblaster med på stranden. Den kunne ikke levere så god lyd som den lyd, de havde på badebroen. Jeg talte lidt med et par af dem, for jeg ville gerne høre om der var sandbund ved badebroen. Det var der: 10 meter sten, og så ellers fed sandbund for enden af broen. Jeg tror, at de tænkte – shit, hun skælder os ud for den høje musik. Men det generede jo ingen. De var alene på stranden, og jeg var jo kun på ‘gennemløb’ 🏃🏽♀️
Jeg var ikke den største TV2 fan, og jeg regnede egentlig ikke med at det skulle ændre sig. Lige indtil i sidste uge, da jeg hørte “Den sidste turist i Europa”. Den ramte mig lige i hjertet. Gåsehud. Ordene, billederne, Steffen Brandts stemme .. Sangen beskriver Europas krise, og hvor vigtigt det er, at vi tager Europa seriøst og ikke for givet.
Vi kan ikke længere bare regne med, at Europa er et gensidigt forpligtende sammenhold. Europa er kendetegnet ved at være mange suveræne lande med store forskelligheder – og på trods af dette, ville vi hinanden efter krigen. Vi bøjede os mod hinanden, for vi så resultatet af det modsatte. Vi har brug for hinanden, og vi hænger sammen, fordi vi geografisk er så tæt. For mig er Europa uendelige muligheder, ikke en klods om benet.
Det er en gendigtning af en gammel sang fra 1948 af Mogens Dam, som blev sunget af den danske sangerinde Lulu Ziegler. “Den sidste turist i Europa” handlede oprindelig om Europa efter 2. verdenskrig, der lagde Europa i ruiner. Sangen handler om det håb, man nærede om, at Europa ville rejse sig af asken påny. Det tog som bekendt mange år, før jerntæppet faldt og Europa blev genforenet. I mellemtiden havde vi vænnet os til et Europa på 1/2 størrelse. Jeg voksede op med det.
Det ændrede sig for mit vedkommende i 90erne, da muren faldt. Jeg fik en tysk kæreste, og friheden var berusende. Vi kunne køre hvorhen vi ville. Vi kunne køre til Berlin og gå i byen, hvis vi ville! Vi var fuldstændig frie, vi kom fra Europa, talte godt nok forskellige sprog, men var ellers var vi ret ens.
Sangen udtrykker den følelse af at være europæer, som jeg fuldstændig kan identificere mig med. Den voksede i mig i 90erne og blev styrket i 1992, da vi sagde nej til Maastricht aftalen. Det var fuldstændig ufatteligt for mig, da det skete. Jeg var 20 år, og Europa var (og er) mit hjem. Jeg er dansk europæer. Det har ikke ændret sig.
Se videoen og lyt til ordene. Det tager 10 minutter. Gåsehud og tårer i øjnene, det lover jeg dig. Danmark og Europa er i krise. Klarer man sig bedst gennem en krise ved at stå alene? Jeg tvivler. Jeg mener, at Europa er værd at kæmpe for. Vi kan ikke tage det for givet, for vi hænger sammen uanset hvad. Intet land i Europa er en ø.
Vi rejser ud som nogle af de første turister i det nye Europa efter Coronaen. Vi har pligt til ikke at glemme Europas døde og støtte de overlevende. Det er samfundssind at rejse ud.
Præcis som mine bedsteforældre rejste gennem Europa efter krigen og var vidne til ødelæggelserne. Min mor var ikke engang 10 år, da hun så et Tyskland, der var fuldstændig ødelagt. De besøgte Ørnereden, og kørte bl.a. gennem Hamburg og München. Min morfar ville se det med sine egne øjne for at forstå omfanget.
Vi deltager ikke i fællessang, for der er ingen, der synger her. Kun mig i bilen 😆 Jeg elsker at synge – det har jeg altid gjort. Nogle af mine tidligste minder er bilturene til Rørvig, hvor vi sad på bagsædet i folkevognen i tyk cigaretrøg, uden sikkerhedsseler og skrålede med på Shu-Bi-Dua.
Den sidste sang, jeg sang, var “Solen er så rød mor” – den bad min søn mig synge en dag for nylig, her under Coronanedlukningen. Han elsker den sang. Den er også fantastisk ❤️ Heldigvis synger han også gerne med på sine yndlingssange. Jeg elsker lyden af hans stemme. Den går lige ind i mit hjerte og får det til at banke hurtigere af lykke.
Hvis jeg skulle vælge en fællessang så ville jeg vælge “Lyse nætter” med Alberte. Efter jeg fandt ud af, at sangen handlede om Alberte Windings mor, som var død, fik sangen en ny betydning for mig. Den beskriver så fint det forår, der ubønhørligt kommer, når man har mistet. Det bliver altid forår og lyst igen. Uanset hvor mørkt det er.
Nu kommer fuglene igen Og lyset vælter pludselig ind Det kommer gennem alle sprækker Lyse nætter er tilbage.
Alt, hvad der rørte sig blev gemt Da du var rejst var det så nemt Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig At pynte sig for dig
Du er tilbage, du er hos mig Du er tilbage, med varme dage Du er hos mig
Nu kommer lydene igen Og verden vælter pludselig ind Med parasoller og sandaler Bølger maler alt i sand
Jeg havde huset fuld af vind Og nye frugter båret ind Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig At pynte sig for dig
Du er tilbage, du er hos mig Du er tilbage, med varme dage Du er hos mig
– Alberte
Under oprydningen i mine gamle ting fandt jeg en mappe, som min mor har lavet. I den har hun sirligt gemt de tegninger og små breve, som jeg har skrevet til hende som barn.
I mappen var også en enkelt af hendes tegninger af en hat, hun selv designede og som min mormor lavede til hende. I pilleæskefacon. Min mormor var modist og kunne lave de vildeste hatte 👒
Lisa Nilsson har været del af mit soundtrack siden 1992, hvor jeg sang med på “Himlen Runt Hörnet”. Jeg var 20 somre gammel, da pladen udkom, sommeren det år var endeløs, varm og magisk.
Min mand var så sød at forære mig billetter til Lisa Nilssons selvbiografiske show “Kvinnan som är jag”. Og det var allerede 1 uge efter min fødselsdag, vi skulle afsted! Vi startede aftenen med lækker vietnamesisk mad på Pho Hanoi.
Jeg ved fra tidligere, at Lisa Nilsson er underholdende, sjov, skarp og selvironisk, så det kunne kun blive godt! Lisa Nilsson er – udover at være sangerinde – også (step)danser, musiker, sangskriver, skuespiller og stand-up komiker. Samt ikke mindst kvinde og feminist.
Hun fortalte også om, at hun typisk efterlod 2/3 af sig selv udenfor i busken, mens 1/3 af hende var indenfor i et parforhold – hvor hun i øvrigt syede bolsjestribede gardiner i et lille hus på landet, mens hendes venner undrede sig.
Det var en fantastisk aften – en sjov og rørende rejse tilbage i tiden med smukke og rørende sange 💕
Mit hoved var ved at eksplodere tirsdag morgen. Jeg dykkede ned under dynen, småsov til klokken 11. Det hjalp.
Jeg stod op, spiste den birchermüsli, som min mand havde lavet til mig og sad og våndede mig i sofaen.
Vejret var trøstesløst, men jeg fandt røjserne frem, stort tørklæde og en frakke, og så gik jeg en tur med forsigtige langsomme skridt på smattede stier. Långsomt leder också någonstans.
Jeg gik en dejlig tur. Vejret var dejligt, for solen tittede frem. Det gjorde mig godt at trække vejret dybt og bare gå.
Sig mig, hvornår jeg sidst har mærket regnen på mit ansigt?
Hvornår har jeg sidst strakt armene ud og næsten nået skyerne?
Hvert skridt jeg tager, er et skridt tilbage til mig selv
Jeg er stærk, og jeg ved, at jeg kan klare det.
Hvis jeg bliver bange, lader jeg lyset være tændt
Jeg starter forfra nu og holder op med at tude
Den sidste tids lort ligger endelig bag mig
Jeg ser fremad, jeg går fremad!
Nu er jeg en løvinde, der beskytter sig selv
Og digtet? Det er ikke mig, det er mit lille ekstrakt af en af de allermest powerfulde sange, jeg kender. Anorak hedder den, og den handler om at starte forfra.
I sangen handler det om at starte forfra efter et forlist forhold. Jeg tager ordene og for mig er det ren empowerment i perioder, hvor jeg har stået i lort til halsen og er kommet så langt væk fra mig selv og mine drømme, at jeg nærmest er holdt op med at drømme om andet end den næste ferie.
Kender du det, når man for første gang i lang tid mærker solen i ansigtet og ikke kigger bort, irriteret over at blive blændet? Når man ser op og ser og mærker lyset og varmen?
Anorak
Heut hab ich die Sonne zum ersten Mal gespürt
Der Scheiß der letzten Wochen endlich hinter mir
Fenster auf, die Luft ist klar
Mein Kopf ist leer
Meine Lungen brennen
Atmen fällt noch schwer
Fang von vorne an
Hör auf zu heulen
Wisch die Tränen weg
Ich schaff’s auch allein! Allein!
Sag’ mir wann hab ich den Regen zum letzten mal gefühlt?
Mit ausgestreckten Armen die Wolken fast berührt?
Jeder Schritt ein kleines Stück zu mir zurück
Jetzt bin ich ‘ne Löwin die sich selbst beschützt
Ja ich schau nach vorn
Ja ich krieg das hin
Ich versinke nich’
In deinem Anorak
War mir eh zu groß
Ich schaff’s auch allein! Allein!
Denn ich bin stark und ich weiß dass ich’s schaffen kann
Und wenn ich Angst hab lass ich Nachts die Lichter an
– Sarah Connor
Jeg gik i seng samtidig med knægten ved 21-tiden. Jeg vågnede ved 3-tiden og kunne ikke rigtig sove mere. Jeg havde stadig ondt i skallen, så jeg tog et par piller. Jeg døsede hen og var meget langt væk, da vækkeuret ringede. Yay, jeg var nærmest frisk, kun en snert af hovedpine 😍
I mine unge år har jeg danset, grinet, drukket, fjollet, grædt, skrålet og vrælet til Marie Frederikssons skønne inderlige stemme. Da jeg læste, at hun er død, sad jeg i toget og en tåre sneg sig ned af min kind. Hun har kæmpet mod den forbandede kræft i så mange år ….
Farvel Marie .. tak for sangene, tak for soundtracket til min ungdom ❤️ Jeg har sunget og danset til din stemme så mange gange, og det vil jeg fortsætte med.
Jeg synger stadig med på “Spending my time” og føler stadig inderligt følelsen af at være ung og ulykkeligt forelsket og bare vente vente vente …
Mine veninder og jeg fik et lift til færgen af to drenge, vi kendte. Men i stedet for at køre os til færgen, kørte de os til en nærliggende bar, hvor vi sad udenfor og spiste ærter og drak øl. Solen skinnede, det var søndag eftermiddag – og vi hørte ‘It must’ve been love’ igen og igen – så hurtigt som man nu kunne spole båndet tilbage 😅
Det er længe siden, jeg har hørt dine helt gamle sange.. så jeg starter med Efter Stormen ❤️
Min historie med Sarah Connor starter i bilen undervejs på Autobahn i sommeren 2015. Vi hørte flere gange hendes hitsingle ‘Wie schön du bist’ i radioen.
Selvom hun synger på tysk, så var der bare noget, der ramte mig. Melodien er smuk, hun synger skidegodt, og hendes tekst ramte mig lige i hjertet. ‘Wie schön du bist’ er nemlig en sang, hun skrev til sin søn, der dengang var 11 år og gik gennem en svær periode.
Jeg kender det. Jeg har det på samme måde med min søn. Kunne jeg skrive sange, så ville jeg gerne have skrevet denne sang til den skønneste dreng i verden.
mammalade 