Mit første perimenopause-gene var ondt i fødderne, tror jeg retrospektivt.
I foråret 2020 fik jeg ondt i begge hæle, og med få undtagelser har det gjort ondt siden. Især de første skridt om morgenen er en prøvelse, hvorefter det faktisk er okay det meste af dagen. Jeg skal bare ikke sidde for længe ad gangen.
Først mente lægen, at det var hælsporer, men sidenhen mente en fys, at det var min platfod. Den næste fys mente ikke, at jeg er platfodet, men til gengæld er der svangsenebetændelse. Hvile hjælper ikke. Såler hjælper rimeligt godt.
Smerterne i fødderne topper 3 dage før menstruationen, fandt jeg ud af. Og SÅ begyndte det at give mere mening. Især når jeg så læser nedenstående:
Jeg tænker, at jeg vil øge indtaget af edamame, hørfrø, sojamælk og sojasauce med 1000% 😅 🌱
mammalade 