Pinsebrunch

Et eller andet skulle der ske i pinsen, selvom vi sparer op til sommerferien om bare en måned og en sjat. Derfor tog vi på Wulff & Konstali i Hellerup. De tilbyder ikke den klassiske brunch-buffet men tværtimod et tapas-agtigt pick’n mix brunch-system med 5 for 129;-/7 for 159;-

Jeg fik skræddersyet lige præcis min menu med 7 dele.

Chiagrød med kiwikompot, koldrøget silkeblød laks, silkeblød avocado med sesam på ristet rugbrød, lækker frugtsalat af to slags lækker saftig moden melon med granatæble. Plus lækkert brød og en mandelcroissant. Vi købte masser af kaffe; jeg startede med en stor cortado, men havde stadig morgenøjne, så jeg bestilte også en stor latte at vågne helt på.

Maden var virkelig lækker, og de var rigtig søde og servicemindede, men først gav de os de forkerte croissanter og så glemte de den tredje croissanter, vi havde bestilt. Til slut havde de glemt vores 2. runde kaffe, så vi måtte rykke for den og først fik den, da vi havde spist vores mad. Men det er småting, når kaffen så er SÅ lækker. Min latte var fantastisk, ikke mælket men med mere og bedre kaffe end gennemsnittet, så den var værd at sidde og nyde efter maden.

Glemte jeg at nævne brødet? De bager selv helt fantastisk brød. Jeg tog en skive rugbrød med hjem fra vores brødkurv til min frokost i morgen. Mums!

Omgivelserne er lækre, minder lidt om Bikini Berlin – så det føltes en smule som at være out of town 😋😉