Skærmen får skyld for det hele, men der er andre og mere potente ting, der har potentiale til alene at ødelægge vores børns trivsel. Og som vi ikke taler om.

1. Længere tids overforbrug af alkohol øger risikoen for at udvikle forskellige psykiske lidelser. Blandt de mest alvorlige er depression, angst og mistrivsel. Alt over nul alkohol er et overforbrug for unge mennesker under 21.
   I Danmark har vi verdensrekord i druk blandt helt unge – og samtidig har vi en rekordlav trivsel blandt de samme unge. Og vi taler slet ikke om sammenhængen ml mistrivsel og alkohols skadevirkninger på den unge hjerne. For “de unge skal jo lære at drikke”.
   Når et barn hælder opløsningsmiddel i sig hver weekend, sker der en massiv forgiftning af hjernen, som har store konsekvenser på langt sigt. Det er ikke gratis. Læs bogen “Hvorfor drikker du (ikke)?” og se de skræmmende facts.
2. Skift er gift. Det er også veldokumenteret, at mange skift i børnenes tilknytninger er den direkte vej til mistrivsel, manglende tilknytning, uro i klasserne, mobning, angst, depression og stress.
   Jeg nævner blot de skift, min egen søn forventes at ta’ i stiv arm, samtidig med at han og hans klassekammerater også lærer alt det, de skal: Først et stort skift fra børnehave til 0. klasse, og igen fra 0. klasse til 1. klasse, så er der klasseombrydning i 6. klasse og i 8. klasse følger et skoleskift til en anden matrikelskole. Dertil er der et væld af skiftende lærere og vikarer, samt kammerater, der går ud og nogle, der kommer ind igen.
   En skolegang i det danske skolesystem byder aldrig på den ro, forudsigelighed og regelmæssighed, som ungerne har brug for for at få ro til at få tryghed til at lære de ting, de bliver undervist i. De skal konstant orientere sig i en ny verden, nye omgivelser, nye mennesker – og hver gang fjernes fokus fra deres læring.
3. Teenagere har en senere melatoninstigning end børn og voksne. Vi kalder dem dovne, men det er de ikke. De har dagligt “teen-lag”, som minder om jetlag. Det betyder, at de bliver naturligt trætte 2-3 timer senere end os forældre.
   Vi tvinger dem typisk i seng, og det kan medføre søvnløshed i 2-3 timer, samt deraf følgende søvnunderskud og koncentrationsbesvær dagen efter.
   Vi burde give dem mulighed for at sove længere med udskudt mødetid i teenageårene. For lidt søvn i længere tid medfører en øget risiko for koncentrationsbesvær, stress, depression, angst og mistrivsel.

Hver enkelt af disse 3 påvirkninger har ALENE potentiale til at sende de unge i risikozonen for mistrivsel.

Kombineret med forventninger indefra, gruppepres irl og via SoMe, karakterræs, skolepres, fremtidsangst mv er det en bombe under de unges trivsel.

Hvornår begynder vi at tale om, at unges liv er multidimensionelt sammenlignet med vores egen ungdom? Det er ikke kun skærme, der er problemet – det er i høj grad også de unges indtag af giftig ethanol (alkohol), som påvirker deres hjerner, deres forskudte døgnrytme, og så de mange skift, børn udsættes for i løbet af 10 års skolegang.