At spille dum er den absolut bedste måde at redde sig ud af en en ubehagelig situation. Det finder man hurtigt ud af som barn. På et tidspunkt holder de fleste op med at anvende dén strategi, men i mit voksne liv har jeg oplevet, at især kvinder har en tendens til at spille lykkeligt uvidende, ignorante eller ganske enkelt dumme, for at redde sig ud af en ubehagelig situation.
Jeg har det svært med, når kvinder spiller dummere end de er – mest fordi det er så let at gennemskue. Jeg prøver også selv at undgå det, men det værste er, at det er enormt effektivt! Der er en hårfin linje mellem at spille dum for at bevare den gode stemning og at spille dum, fordi du nægter at tage ansvar og ejerskab for din skyld i et problem. For at redde din egen røv, ganske enkelt.
Når jeg gjorde noget galt som barn, spilede jeg øjnene op, lagde hovedet på skrå, smilede afvæbnende og forklarede helt dumt – gerne med lidt trutmund – at det anede jeg simpelthen ikke var forkert. Nogle gange virkede det, andre gange var søforklaringen simpelthen for tyk.
Når man (tilsyneladende) ikke ved noget om noget, kan man jo ikke bebrejdes for det, man har gjort galt. Det er en supereffektiv måde at fralægge sig ansvaret på. En anden beslægtet strategi er at skyde skylden på en anden ‘… men Barbara sagde, jeg skulle’ og så stille sit mest uskyldige fjæs op og håbe på, at de voksne hopper på den.
Begge dele er effektivt, for det afsporer hele situationen og kan afmontere problemet. Man kan undgå at få skylden, hvis ens omgivelser hopper på ens tilsyneladende dumhed.
For modtageren af sådan en historie er det voldsomt enerverende at få sådan en historie bundet på ærmet. Når nogen løber fra sit ansvar under dække af dumhed og falsk uvidenhed, så får man en lort serveret, som bare lugter og ærgrer en. Man kan endda selv ende op med ansvaret.
Alternativet? Man står sig bedst ved at stå ved sine fejl uden at bortforklare og dække sig ind under dumhed. Face the music. Lev med det. På den måde er det mere sandsynligt, at ens troværdighed forbliver intakt, trods man har fejlet. Man har en bedre chance for at klinke skårene og bevare relationen, når man tager ansvaret.
Det modsatte er bare utroværdigt ..
