Citat til eftertanke

Tro mig, hvis du var spærret inde i halvandet år, så kan det nogle gange blive for meget for dig. Men følelser kan ikke ignoreres, uanset hvor uretfærdige eller utaknemmelige de virker.

Jeg længes efter at cykle, danse, fløjte, se verden, føle mig ung og vide, at jeg er fri – og alligevel kan jeg ikke vise det for nogen.

Forestil dig hvad der ville ske, hvis vi alle otte skulle have ondt af os selv eller gå rundt med utilfredsheden lysende ud af vores ansigter.

Hvad ville det gøre ved os?

Anne Frank 24. december 1943

Til Lisa Nilsson koncert ❤️

Efter en hyggelig amerikansk middag på Sallies Diner kørte vi til Greve for at høre Lisa Nilsson i Portalen.

Det var en fantastisk koncert, og jeg havde heldigvis husket mine Kleenex 😅

Det er 26 år siden “Himlen runt hörnet” udkom, og koncerten var en jubilæumskoncert for det album. Et album, der udkom i 1992, hvor jeg fyldte 20, flyttede hjemmefra, startede til aerobics i Fit’n Fun og begyndte at læse markedsøkonom. 3 ting, der de følgende år var med til at forme og danne mig. Soundtracket til alt det bestod bl.a. Lisa Nilssons smukke sange.

”Ud over at spille hele albummet, vil jeg tage publikum med på en rejse gennem musikken, der inspirerede mig. Musik som for mig har været, hvad “Himlen runt hörnet” måske har været for publikum”, siger Lisa Nilsson om koncerten.

Hvilken rejse! Der sker en del på 25 år, men rigtig god musik sender dig direkte tilbage .. Koncerten var magisk; Lisa Nilsson synger fantastisk, og hun er sød og sjov og personlig i sine fortællinger fra gamle dage, da hun indspillede sangene. Som da hun midt om natten cyklede over broen mod Kungsholmen for at indspille i Polar Studios.

Det var hyggeligt, rørende og sjovt at lytte til hendes sange og fortællinger. Aftenen var nærmest for kort, så var det slut, og vi sad igen i bilen på vejen hjem.

Fantastisk fødselsdagsgave ❤️

Denne her bog ..

Jeg er et par kapitler inde i denne fabelagtige bog. Tak, siger jeg bare – fordi du deler!

Renée Toft Simonsen var en af mine heltinder, da jeg var teenager. Mette Fugl, Madonna, Anne Frank og Laura Ingalls Wilder var andre af mine heltinder, så det er en fin klub.

Da jeg var 12, læste jeg Gitte Justs bog “Til piger: en håndbog for de 12-16 årige” som handlede om den forjættede overgang fra pige til kvinde. Den udkom i 1984, og jeg ønskede mig den til min 12 års fødselsdag – og fik den. Den var cool og skrevet i øjenhøjde. Den handlede om det hele, så med den var jeg totalt klar til at blive kvinde – hellere før end siden.

Renée Toft Simonsen er på samme måde kærligt og ærligt skrevet i øjenhøjde med mig. Nu er det cool at være i overgangsalder. Sådan som det skal være. Overgange er cool – vi skal sgu da fejre det, hvergang vi ændrer os! I det her mærkværdige samfund hylder vi jo forandringsparathed og tilpasningsevne, så overgangsalder bør være f*cking hot, for det er selve essensen af de to begreber!

Overgangsalderen er et farvel til en masse, men ikke mindst goddag til resten af livet! Du kan ikke vælge det fra, det er bare med at få det bedste ud af det. Jeg begynder at forstå det nu, så jeg kan forberede mig og glæde mig.

Nå, tilbage til bogen 😍☀️

‘Den, der lever stille’

Jeg har tilbragt mange timer i solen med Leonora Christina Skovs roman ‘Den, der lever stille’. I dag blev jeg færdig med bogen, som er en af de bedste og mest rørende bøger, jeg har læst. Jeg har haft svært ved at lægge bogen fra mig, og jeg er meget rørt over, at hun deler sin historie.

Jeg købte bogen efter at have hørt et meget personligt og rørende interview med Leonora Christina Skov på Radio 24-7. Jeg vidste bare, at den bog måtte jeg læse på vores ferie.

Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om den ensomme Christina, der vokser op i et rødt parcelhus i Helsinge med en plan: Hvis bare hun opfører sig almindeligt, får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende. Og om den unge litteraturstuderende, der på trods flytter til København for at genskabe sig selv som forfatteren Leonora og til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. ”Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem”, siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst over.

Jeg er også vokset op i 80erne nord for København, i en by jeg aldrig faldt til i og helst ville forlade i samme sekund, jeg kunne. Og vores soundtrack er stort set det samme!

Min mor døde af kræft, da jeg var 28, og jeg indtog samme rolle; jeg var med til at skabe håb for min mor i en håbløs situation. Med min mors død, døde også den kernefamilie, jeg voksede op i, da min mor var limen, der holdt os sammen.

Trods de fælles referencepunkter var min opvækst vidt forskellig fra Leonora Christinas. Det er tankevækkende; at vores opvækst på overfladen er så ens og så alligevel helt forskellig. At det kan ske for naboens datter. Ville jeg have opdaget det, hvis det var min veninde?

Den, der lever stille’ er en stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden.

Leonora Christinas historie er en inspirerende genskabelsesberetning; om at turde rejse sig og stå ved sig selv på trods af sine forældres modstand.

Som børn vokser vi op i vores forældres skygge under deres beskyttende vinger. Går vi ud fra. Indtil et vist punkt, så ser vi deres fejl og mangler. Derfra løfter vi os, vi flyver, og det er her, at forældrene kærligt skal puffe bagpå og lade os flyve ud, så vi kan gøre os vore egne erfaringer og leve vores egne liv. Leonora Christinas forældre magtede ikke den del af opgaven. Hun elsker dem på trods, men hendes opvækst farver hendes liv og giver hende en bagage, der giver stof til flere bøger. Der er materiale nok til en lang og vred bog, men ‘Den der lever stille’ er ikke en bitter hadefuld bog, men en bog smækfyldt med håb og inspiration.

Som jeg læser den er den fyldt med kristne elementer som at tilgive, komme videre på trods og komme overens med sin skæbne. Ikke nødvendigvis accept.

Om at pålægge andre skyld og ansvar (og holde sig selv ansvarsløs), men også om at tage ansvar for sig selv og frasige sig den påduttede skyld. Vende den anden kind til og opleve, at man vokser af at kunne det. Fantastisk bog ❤️

<<<<<<<<<<

Jeg håber bare på, at Inga lader høre fra sig ❤️