Vi ankom i god tid til Hannover. God tid, tænker du måske – til hvad? Jeg ville så gerne nå Primark inden lukketid – og det lykkedes! I Hannover ligger Tysklands største Primark på knap 9000 m2.

Vi checkede hurtigt ind på vores lidt mærkværdige hotel Ana Arthotel. Det er centralt placeret og med udsigt til rådhuset og rådhuspladsen. Det virkede som om det var lukket. Lyset var slukket, men der dukkede en op i receptionen.

Vores værelse var pænt stort, og der var et pænt badeværelse. Der var tordnende varmt, så vi åbnede alle vinduerne. Solen var på vej frem, og det var vel omkring 27C.

Hannover er kendt som en af Tysklands kedeligste byer. Det er nok lidt ufortjent, for der er brandgode shoppingmuligheder i city, men derudover har vi ikke rigtig spottet det fede ved byen. Endnu ?

Det er en universitetsby, og der var mange unge mennesker på gaden. Vejret var godt, vi var på ferie, så humøret var højt!

Hannover blev kraftigt bombet under krigen, og det er kun hist og her, at der er gamle bygninger. Nær vores hotel stod resterne af en udbombet kirke, Aegidienkirche fra 1100-tallet, som er et mindesmærke. Der er desuden en gammel bydel, hvor man samlede de oprindelige huse, som overlevede bombardementerne. Ja, du læser rigtigt; man flyttede de gamle huse sammen og skabte en gammel bydel Altstadt.

Vi havde udsigt til Neues Rathaus – det nye rådhus, som er fra 1913. Vi så det kun fra vinduet – det lignede en domkirke (se foto) og havde et klokketårn med klokker, der jævnligt bimler – nærmest natten lang. Rådhuset skulle efter sigende være en af Tysklands 80 største seværdigheder. En anden gang må vi udforske det 😅 og måske også nogle af de andre seværdigheder i Hannover.

Til gengæld er centrum bygget op med store brede gågader med udendørsservering og store butikker. Det er den del, vi kender.

Hotellet lå meget centralt; vi gik ned ad Osterstraße mod city og nåede Primark på små 10 minutter. På med masken og på hovedet i Primark. Det var fantastisk – der skal meget mere end en maske til at forstyrre min fornøjelse ved at købe lækkert billigt tøj til knægten, der nu er avanceret til str 13/14 år 🤷🏻‍♀️ og lækkert tøj til mig selv 😅

Da jeg havde tømt Primark, gik vi på Blockhouse am Kröpcke. Vejret var oplagt til at sidde udendørs, og vi havde lyst til bøf og salat. Vi tog masker på, fik anvist bord og så af med maskerne igen, da vi sad ned.

Vi fik en bøf, bagt kartoffel, hvidløgsbrød og en lækker tysk salat med syrlig dressing. Det var supergodt; vores bøffer var stegt præcis som vi ønskede dem (medium-rare) – og dejligt møre.

• 

• 

• 

• 

Vi sov elendigt den nat. Det var tordnende varmt, så vi måtte have åbne vinduer – og der var åbenbart gaderæs udenfor, der blev bremset kraftigt op og sat igang med hvinende dæk – og så var der udrykning og klokkebimlen.

Nå, intet kan slå os ud på ferie – efter en god morgenmad er vi klar igen. Vi gik ned i receptionen. Der var stadig slukket lys. En træt dame udleverede 2 brune poser med morgenmad. Vi måtte be’ om en tredje til vores søn. Vi kunne selv trække kaffe i kaffeautomaten. Oppe på værelset kiggede vi i poserne. En yoghurt, en Corny müslibar, en vand, et æble og en præfabrikeret sandwich. Wtf?!

Jeg tog en bid af min sandwich. Den var våd og slasket. En tår af kaffen afslørede, at det var dårlig automatkaffe. Øv!!!

På Osterstraße spottede vi en gul morgenmadscafe, 7Sundays – og vi valgte at gå derhen. Vi stod i kø udenfor i et kvarters tid, før vi fik et bord indenfor.

Maden så fantastisk ud, da vi fik den, meeen…

På mine Huevos Rancheros var der færdigkøbt guacamole, der smagte af tube. Pandekagerne var ikke frisklavede, men af den type man køber i en pose; tørre, fluffy og smagløse. Min mands æg var underdone 😳 Kaffen var virkelig god. Der duftede ikke af nybagte pandekager, i stedet havde de et ‘samlekøkken’, hvor de fremtryllede Instagrammable retter frem.