Jeg elsker mit liv. Hvor forjaget og stresset det ofte er, så er det morgener som denne, der gør det hele værd. Jeg elsker min mand, og jeg elsker min søn. For de to vil jeg gå gennem ild og vand.

Det strejfede mig bare i morges. Tanken faldt mig ind, da jeg vinkede farvel til mine to elskede i vinduet på vej til arbejde: “Hvis det her var mit sidste øjeblik på jorden, ville jeg dø lykkelig”.

Og samtidig blev jeg skidebange for, at der skulle ske noget. At jeg måske ikke kommer hjem til dem igen. At jeg kører galt, måske.

Så jeg kørte forsigtigt og knap så hurtigt til jobbet som normalt. Altimens jeg spiste mit æble, drak vand og skrålede med på alverdens sange i radioen.