Her til morgen snakkede jeg babymad med et par af mine kolleger, som også har mindre børn. Sjovt nok, kunne jeg høre, at flere end jeg starter ud med at købe et større arsenal af økologiske gryn og flager i dyre domme i en specialbutik. De gode intentioner lider som oftest hurtigt og højlydt skibbrud, når baby hårdnakket nægter at spise den seje grå substans – selv med hjemmekogt pæremos i. Det skete for mig – og det er sket for flere af mine kolleger. Og måske for dig?

Og så finder man sig selv foran den farvestrålende hylde med babymad med en vag fornemmelse af nederlag i nakken. Udvalget indenfor grød-pulver er stort og varieret, og hjemme hos os var det instant succes! 

Da jeg smagte på grøden, forstod jeg hvorfor. I stedet for at smage af boghvede, som mest af alt smager af tapetklister og har konsistens som tapetklister, så er der frugtsmag, grøntsagssmag, sveskesmag osv. Og jeg må indrømme, at mit (dyre) besøg i den lokale helsekost-butik var en fiks idé og ikke mindst et kædeafhop af dimensioner dygtigt inspireret af et par mødre fra mødregruppen, som med skjult bestikkelse (det må der være tale om!!) formåede at få deres poder til at sidde og labbe tapetklister i sig.

Jeg havde en lille stædig knægt, der nægtede at røre mme, og der var heller ingen tvivl, da jeg spurgte lægen. Jeg skulle pronto i gang med at servere grød for knægten. Og han skulle spise det – om jeg så skulle søde det med sukker! For det vigtigste var, at han fik noget at spise nu og her – allerhelst noget med vitaminer, mineraler og kalorier, mens det med sukkerindholdet var mindre vigtigt her og nu. Det blev ikke nødvendigt at tilsætte sukker, for han var vild med Beauvais Fuldkornsgrød og Nestlé Havregrød med Svesker (som nu er udgået).

Grødpulveret er faset ud af vores liv igen, men jeg er ikke i tvivl om, at grødpulveret var en god løsning for os. NC vænnede sig til grød-konsistensen, og der var ingen problemer i at gå over til almindelig havregrød, som han stadigvæk spiser hver morgen. 

Og truslen fra sundhedsplejersken om, at hvis jeg gav ham frugtmos ville han aldrig komme til at spise almindelig mad holdt selvfølgelig ikke stik. Han spiser almindelig mad i rigelige mængder og har en sød tand – præcis som alle andre børn. Så smid frugtmos i grøden med god samvittighed!

En kæmpe bonus oveni var, at jeg slap for at stå 5 gange om dagen og røre arrigt i en lille kasserolle med økologisk tapetklister, for ‘man skal sørge for at koge en frisk portion grød hver gang’, hvorefter NC skreg i vilden sky og fægtede med arme og ben for at undgå at få tapetklister i munden. Hvorefter mit humør dalede og Allan fik en skideballe. Resultatet retfærdiggjorde overhovedet ikke indsatsen!

I bund og grund ønsker en amme-baby ikke at spise grød. Punktum. Amme-baby ønsker at blive ved med at spise babs. Og så nytter det ikke noget, at grøden er nok så vældig økologisk og kærligt hjemmelavet – men smager af tapetklister. Der skal være en eller anden form for sød smag i grøden, som gør, at grøden kan konkurrere med babys foretrukne smag; modermælk, som er hvinende sødt. Men frugtmos i rigelige mængder gjorde ikke tricket. Jeg endte med at vælge den løsning, som min mor og mange kvinder før mig også valgte; pulver-babymad og babymad på glas.

Pulver-babymad er en løsning, jeg klart vil anbefale andre nybagte mødre, men det er mærkeligt nok ikke en løsning, som jeg selv fik anbefalet fra andre mødre. Det er ikke comme il faut at servere pulvergrød for sit afkom. Gør man det, så taler man ihvertfald ikke om det, og man omhælder pulveret i bøtter eller blander hjemmefra, så man ikke hiver en afslørende pink pakke op af pusletasken.

Faktisk var det kun min læge og sundhedsplejersken, der sagde, at jeg skulle se at glemme mine fikse idéer og fokusere på det, der var vigtigt; nemlig at få mad i knægten! Så mine fikse idéer i form af økologiske hirseflager, økologisk boghvedemel og andet økologisk knald endte på bunden af skraldespanden, og op på hylden kom kulørte æsker med grød- og mos-pulver med forskellige spændende smagsvarianter.

Pulver- og glas-babymad har et dårligt et rygte i Danmark, selvom meget af det er økologisk og fyldt med vitaminer og mineraler. Lovgivningen indenfor området er vildt restriktiv og produkterne er underlagt strenge krav og kontroller. Hvis man bruger sin sunde fornuft og sætter sig lidt ind i babyernæring, kan man let vælge de rigtige grødprodukter til sin baby uden at skulle stå 5 gange om dagen og koge en mikroskopisk portion grød, der alligevel bliver smidt ud, når baby har snasket lidt rundt i det.

I andre lande har nybagte mødre en helt anden holdning til færdig-babymad, og det undrer mig egentlig. Der er ingen tvivl om, at jeg gerne stod  og lavede mad i timevis til min søn – hvis bare han gad spise det! Han smager på det meste af vores mad, men det sikreste hit er altså stadig færdiglavet babymad fra bøtte eller glas.

Udvalget er desværre ikke så varieret i Danmark som i for eksempel Tyskland, men via internettet kan man jo købe det meste, og på den måde sikrer jeg, at NC får smagt alt fra lasagne, kyllingerisotto, pasta og boller i tomatsauce, spinat-oste-risotto, kylling med kartofler, cous-cous med spinat og grøntsager, laks med tagliatelle og flødesauce osv osv. samtidig med, at han også smager med på vores mad.

Og så længe NC er glad, så er far og mor glade 🙂