Styr på begge ender på samme tid?

Jeg er lige ved at komme mig lidt ovenpå det sidste døgns … øhm ja nu vil jeg bare være helt ærlig … meget hyppige toiletbesøg. Vågnede klokken 1:41 ved at en vulkan rumlede i min mave. ‘Oh shit!’ nåede jeg lige at tænke, før jeg spænede ud på toilettet.

Og der har jeg været siden. Helt klassisk er det jo, at jeg ikke ramte håndvasken, da jeg sad på toilettet, og at jeg har oplevet den ultimative røvtur i min bukser. Den lader vi stå lidt. Jeg har ikke haft spor styr på begge ender på samme tid.

Min største rædsel var at skide i bukserne, da jeg afleverede NC i vuggeren i morges. For alle tilfældes skyld havde jeg en (bræk)pose med i lommen, samt sorte bukser og en lang (dækkende) frakke på. På døren til vuggeren stod der med rødt: ‘Mange børn er syge med opkast. Aflevér dem venligst først, når de er helt raske igen’. Men indtil videre er det heldigvis kun mig, der er syg.

I morges skulle Allan afsted til London på den årlige julerejse med farmor – uden så meget som et kys til farvel. Hvis han på nogen måde kan undslippe ørle-skide-sygen, er det en lav pris at betale. Og NC … jeg håber saftsuseme ikke, at han bliver syg. Jeg håber, at han er dækket ind af Rotavirus-vaccinen.

Nu er klokken snart 16:15, og jeg skal hente NC. Der er ved at være bedre styr på maven, så jeg frygter ikke turen over i vuggeren. Tak, Coca-Cola og tre tørre kiks!

Det er rart med lidt skidesyge til at sætte tingene lidt i perspektiv: Hvis jeg ikke troede, at jeg kunne blive ydmyget mere, så tog jeg da helt fejl. At blive fyret lige efter barsel er en walk in the park sammenlignet med at skide i bukserne. Det er virkelig low life. Adder badder.

Og så er det jo lige, at jeg tænker, at intet kan redde denne skide mandag …

Indtil jeg læste Cristines blog her til eftermiddag. Jeg har vundet! Jeg er en vinder! Jeg har vundet en bog, som jeg kan læse i mine rolige øjeblikke .. nemlig Hvide Tænder af Zadie Smith, som skulle være helt fantastisk.

Jehovas Vidner, labatoriemus, fanatiske muslimer, kunstigt hår, småborgerlig påtaget tolerance…
Alle disse elementer indgår i Zadie Smiths debutroman Hvide tænder.

Da romanen Hvide tænder udkom i England i januar 2000, ramte den bogmarkedet med et brag. De fleste anmeldere var begejstrede, den vandt flere priser, Salman Rushdie udtalte sig rosende om den, og den blev omgående en bestseller i flere lande. Romanen er portræt af det London, der i dag fremstår som den nok så berømte smeltedigel af mennesketyper, racer og samfundsklasser.

Se mere på Litteratursiden.

Så er man da lige sådan helt igennem rigtig røvheldig, ikke?

One Comment

  1. Cristine siger:

    Nemlig!

    Like

Der er lukket for kommentarer.