Sidder lige her og overvejer om jeg skal gå på hovedet i seng – jeg er nemlig træt. Klokken er 20:30. Eller skal jeg lave en kop te – jeg har nemlig ondt i halsen og krillerhoste. Eller skrive et tyndt blogindlæg, som jeg endnu ikke ved, hvad skal handle om, og som jeg måske alligevel sletter, fordi det bliver for banalt og for navlebeskuende, fordi jeg er træt. Må man kombinere? Lave te, skrive på bloggen og så gå i seng? Det er det, jeg gør.

Det er blevet tøvejr! Det er som tøvejr altid er; gråt, vådt, trist og diset. Men hvor har jeg savnet dig, søde frøken tø! Giv mig varmegrader, giv mig regn, giv mig sjap, giv mig forår! – – – Ja, jeg er sgu da godt klar over, at det er midvinter lige nu, og at der snildt kan komme mindst to måneder endnu med sne, frost og glatte veje… men der kunne jo også godt komme forår allerede nu … ikk?

Allan, NC og jeg gik en tur i tøvejret i dag – det var så skønt. Endelig kan man trille rundt med klapvogn igen. De fleste steder, altså. Der er stadig kæmpe snevolde overalt, men der er farbart på de fleste veje. I love it! Og er udmærket klar over, at jeg lyder som en dårlig Ole Henriksen kopi.

Vores tur bragte os forbi vores gode venner i Virum. De holdt søndag for fuld udblæsning, og der var plads til os. Vi kom samtidig med at chokoladekagen blev taget ud af ovnen, og så fik vi en kop kaffe og en fantastisk hyggelig eftermiddag i kære menneskers selskab.

NC legede med deres søde datter, som altid får ham i godt humør – og deres skønne hundehvalp, Daisy. Han hvinede af fryd. Daisy var meget interesseret i at slikke ham i ansigtet, men han forstod selv at flytte sig, han hvinede af fryd og løb selv efter hende. Hun snuppede hans sut og havde så stor glæde af den, at hun nægtede at slippe den igen!

Nu har jeg snart drukket min Love te fra Pukka med en sjat honning i til min ømme hals. Klokken nærmer sig 21:20 og med lidt snilde kan jeg nå at være i seng 21:30. Lyder det ikke magisk??