I morges var jeg vågen klokken 4 takket være Nicholas, der skulle ligge i ske med mig. Allerhelst vil han ligge med sin mave (!) hen over mit ansigt, dér sover han åbenbart bedst. Det gør jeg så ikke. Derfor var jeg vågen fra klokken 4 i går morges. Okay-da, jeg klarede mig gennem dagen ved at tanke op på kaffe og frugt undervejs.

På trods af tung træthed og resterne af min julehoste havde jeg besluttet, at NU skulle det være: I går aftes fik jeg foretaget den sværeste øvelse af dem alle; at komme i gang. Klokken 21 gik jeg ud i regnvejret og løb over i vores træningslokale, hvor jeg startede med at gløbe 20 minutter på løbebåndet, hvorefter jeg trænede mave, ben, samt bryst og triceps.

Træningslokalet er ikke stort, smukt eller prangende, men til den pris (120 kroner for et helt år), så er jeg heller ikke så picky. Der er nemlig det, der skal være; en multi-maskine, hvor jeg kan træne bryst, triceps, biceps og ryg, samt en skråbænk til maven. Der er også et udvalg af motionscykler, et løbebånd, en crosstrainer, et fjernsyn, et par stepbænke og et stereoanlæg, samt et stort spejl. Samt stang og skiver til bænkpres, benpres, samt diverse saml-selv-håndvægte.

Jeg var helt og aldeles alene, bortset fra hende den tykke inde i spejlet. Jeg formåede at slå mine triceps og brystmuskler ihjel i løbet af 3 sæt. Jeg er officielt blevet svagløfter. Startede ud med 30 kg på triceps, men måtte nøjes med 10 kg. Jeg var godt klar over, at jeg ikke skulle have 40 kg på i bryst, men at jeg skulle ned på 20 kg sårede faktisk min forfængelighed. Inderst inde er der stadig en lille Arne Bjarne Badejern gemt i mig, så det kan jeg ikke have siddende på mig. Jeg skal tilbage i styrke. Måske ikke i fordums fulde styrke, men i hvert fald stærkere end nu.