Giftes med farmand?

Hørte lige Mads & Co her i lørdags om en kvinde, der forbød sin mand at sidde ned og tisse. At det skulle være så stort et problem, at man ønsker at involvere hordevis af mennesker i det, er mig en gåde.

Hvordan min mand tisser, blander jeg mig absolut ikke i, og jeg kan ikke se problemet. Selv med god fantasi. Det er vel en personlig sag. Jeg vil også frabede mig at blive korrekset for mine toiletvaner. Det er dog ikke de respektive køns toiletvaner, der er centrum for dette indlæg.

Der blev analyseret på ‘problemets sande natur’ og et par kvinder analyserede sig frem til, at kvinden i spørgsmålet formentlig ønsker, at kæresten skal sige fra og sætte hende på plads, og det er derfor hun rejser spørgsmålet.

Øhm?

Ellers moderne kvinder taler om, at de mister respekten for deres mand, hvis han ikke siger fra og sætter dem på plads. Med andre ord; de vil have lov til at opføre sig barnligt og urimeligt – overlader det så til deres mand at sætte grænser overfor deres dårlige og urimelige opførsel.

Jeg forstår ikke konceptet, og jeg undrer mig over det. Er det et ønske om at blive gift med Farmand? Min far var virkelig god til at bremse mig og sætte grænser. Så god, at jeg som 20-årig flyttede hjemmefra. Jeg er udmærket klar over, når jeg er urimelig, og jeg behøver ikke hverken min far eller min mand til at sætte grænser for mig. Jeg prøver bare at opføre mig ordentligt.

Vi har et barn i huset, og ham stopper vi, når han bliver urimelig. Fordi han er et barn, ikke en voksen der opfører sig som et barn. Vi er de voksne, der skal sætte grænser for ham. Det er hans job at afprøve grænser, ikke vores. Jeg er ikke et barn, og jeg har ikke brug for nogen til at kontrollere mit hysteri. Det tager jeg selv ansvaret for.

I mine øjne er det altså lidt af en falliterklæring og en enorm ansvarsfraskrivelse, at man som kvinde forventer af ens mand, at han skal kontrollere, bremse og opdrage på en, når man momentant mister forstanden.

På den måde ryger ligeværdigheden i forholdet da fuldstændig, når den ene skal sætte grænser for den anden. Værdigheden ryger i hvert fald. For mig forekommer det uværdigt at opføre sig på en måde, at ens mand bliver nødt til at slå bremserne i.

Jeg forstår det bare ikke?

2 Comments

  1. Frederikke siger:

    Ih. Jeg har altså nogle seriøse problemer med at få lov til at kommentere på din side. Den vil hele tiden have at jeg logger ind med min wordpress-konto, som jeg ikke har, da jeg hoster min egen side (men dog bruger wordpress som maskinerum).

    Jeg lytter sjældent til Mads og Monopolet alene af den grund at de dilemmaer, der tages op kan få mig helt op i det røde felt i bar irritation. Specielt hende med mandens toiletbesøg. Hvad bilder hun sig helt ærligt ind? Og hvorfor fanden er han overhovedet gået med til det til at begynde med.

    Like

    1. Gitte K siger:

      Hold-da-op, jeg havde kylet min bedre halvdel af hekkenfeldt til, hvis han blandede sig i, hvordan jeg besørger min nødtørft. Uden at blinke.

      Det er sådan set ikke ham, den er gal med. Det er hende. Hun har en syg trang til at kontrollere og nedgøre sin kæreste. Han burde skynde sig at forlade hende, for hvad er det næste hun blander sig i og kræver, at han laver om ved sig selv?

      Det er slet ikke hans opgave at sætte grænser for hende, og det er det, jeg forundres over: At ellers-moderne kvinder har brug for en mand til at sætte grænser for dem. Jamen, herregud … hvorfor ikke opgive stemmeretten i samme omgang?

      Gitte K

      PS …. Kommentarer & wordpress … not easy!!!

      Like

Der er lukket for kommentarer.