Jeg synes, at hyggelige påske er svært at forene med ønsket om at blive slank. Jeg skulle veje mig i morges, men havde glemt, at det er fredag, så jeg glemte at veje mig. Måske er det en fortrængning, for jeg tror ikke, at jeg skal sætte næsen op efter et vægttab.

Det gik ellers fint de tre første dage, hvor jeg var på arbejde, men så har vi været til påskefrokost torsdag og fredag. Selvom jeg har holdt igen f. eks. på brødet, så har frokosternes kalorieindhold langt oversteget kalorieindholdet i et brev Nupo og en håndfuld snack-gulerødder som ellers normalt udgør min frokost.

Jeg forventer ikke noget vægttab i denne uge, og jeg håber på, at jeg ikke har taget på.

Og min aktive mor-på-ferie profil døde, da vi i går tog ned til Frederiksdal for at gå en tur langs Furesøen efter en overdådig påskefrokost hos Allans forældre. Vejret var jo fint, og det virkede lunt og forårsagtigt med smukt solskin.

Men det var isnende koldt. Jeg kunne simpelthen ikke holde det ud, da vi kom ned til Furesøen. En frisk polarblæst kom rask ruskende hen over vandet og blæste lige gennem mit tøj, så jeg følte, at jeg stod nøgen ved søens bred i frostvejr. Solen skinnede godt nok, men det var kun for syns skyld.

Den gåtur blev meget kort. Nicholas syntes ellers det var sjovt at kaste sten i vandet, men jeg rystede af kulde, og jeg kunne se, at Allan havde det på samme måde.

Vi hentede kaffe på den lokale tank og tog over på Den Grønne Legeplads, hvor Nicholas gav den gas. Vi klatrede, vippede, hoppede og spillede fodbold.

Vi var ikke særlig sultne, så vi hentede noget kinesisk mad. Jeg fik Chop Suey, og jeg spiste kun halvdelen med kun få ris til (her ser man så mig med en glorie på).

Og så fik jeg rent faktisk også trænet i går aftes, så lidt aktivitet kom der da ind over: 50 minutter på cross traineren.