På vej tilbage fra ferie

Vi kom hjem fra ferie torsdag, og jeg var nede og træne torsdag og fredag. Lørdag holdt jeg træningsfri, som jeg plejer, men det var ikke med god samvittighed. Det føltes SÅ skidt at sidde i sofaen i stedet for at træne! Jeg var ked af det, sur og havde sort samvittighed, super.

Jeg kunne nemlig se på vægten fredag morgen, at jeg havde taget 2 kilo på i sidste uge. Det er bare så surt, men jo altså ikke helt uventet, eftersom jeg ikke var på Nupo på ferien og er gået noget mere til stålet hvad angår mad og lækkerier.

Derfor er der ikke andet for end at komme i gang igen med kuren igen. Nupo fra på mandag, og træningen er jeg allerede i gang med, så mon ikke jeg kan finde tilbage til de 80 kilo i løbet af denne uge eller næste? Det håber jeg virkelig.

Det er mit eneste rigtige set-back i løbet af de små 4 måneder, jeg har været på kur, og det er jeg virkelig glad for. Det er totalt umotiverende at se vægten gå den forkerte vej, og jeg kan seriøst mærke, at det er svært at finde motivationen igen. Særligt fordi jeg nu skal bruge tid og energi på at tabe 2 kilo, som jeg allerede har tabt én gang. Det kan godt tage 2-3 uger at tabe de skide 2 kilo, så tilgiv mig, hvis jeg lyder lidt sur!

Men jeg prøver at fokusere på, at min kur rent faktisk har været en succes, indtil jeg tog på ferie, og jeg skal bare lige finde tilbage til mit gode humør og min motivation, så kører det igen.