Jeg er hjemme igen efter operationen i går. Det var et langt større indgreb end de havde forventet, for benæderen havde bredt sig og var fx under en mm fra at nå ansigtsnerven. Jeg blev kørt ind til operation klokken 8:20, så jeg blev vel opereret klokken 9. Jeg fik øjne igen omkring klokken 12.
Jeg kastede op hele dagen i går og blev overført til riget sent i gåraftes. Her til eftermiddag blev jeg udskrevet, og nu er jeg hjemme, mens søde venner passer Nicholas, og faren er i Jylland. For meldingen gik jo på, at det var et mindre indgreb end første gang, og jeg ville komme hjem i løbet af eftermiddagen. Ja, godmorgen!
Jeg har det ikke spor godt. Det gør ondt i hovedet, jeg er afkræftet og træt. Jeg kan ikke rigtig sidde og heller ikke rigtig ligge, så det er lidt svært at finde ro. Det er meget værre end jeg husker fra sidste gang. Jeg må bare fokusere på at sove, spise, drikke og hele, og så tage det time for time.
Jeg har et langt operationssår hele vejen bagom øret, samt inde i selve øret. Inde bag såret er jeg rimpet sammen og benæderen er fjernet og erstattet med nyt væv. Der er ikke noget at sige til, at det gør ondt.
Av 😦 God bedring!!!!
Sidder og tænker lidt over om du kunne bruge/har nogen til, at pleje dig ❤
KRAM
LikeLike
Hvem og hvor blev du opereret?
LikeLike
Hej,
Jeg blev opereret begge gange på Gentofte Hospital 😊
Af samme læge begge gange, det var også ham, jeg fik stillet diagnosen hos, og ham jeg har været til fleste af mine kontroller hos, men jeg har også talt med hans kolleger, og de er alle ekstremt vidende og kompetente.
Skal du gennem en lignende omgang?
Gitte K
LikeLike
Min 6 årlige datter om 10 dage på Hillerød. Er sindsyg nervøs. Har prøver at finde frem til hvem der bedst. Gentofte flytter snart deres ønh afdeling til Hillerød. Hvad hed lægen, der opererede dig?
Er du blevet MR scannet?
LikeLike
Åh, lille myr!
Lægen, der opererede mig, er ham her http://www.aleris.dk/personer/soren-foghsgaard/ – spørg efter at tale med ham. Han var stadig på Gentofte her i 2015.
Selve operationen er piece of cake, og begge gange har jeg været på benene hurtigt – din datter kommer lynhurtigt over det. Da det mest er ben/ knogler, der opereres, gør det nærmest ikke ondt bagefter.
Jeg blev ikke MR scannet – er din datter blevet det? Jeg tror ikke, at de kan se benæder på scanning, fordi rent beset ikke er en ‘rigtig’ svulst, men bare hudceller på afveje (det er enzymer fra døde hudceller, der æder øreknoglerne). Hud kan man jo ikke se på MR scanningen, så måske derfor scanner de ikke.
Det vigtigste er faktisk, at I går til kontrol hos en god ørelæge, så det ikke kommer igen.
Sig til, hvis du har flere spørgsmål 😊
Kh Gitte
LikeLike
Tak for dit svar. Hvilken ørelæge går du nu til kontrol hos? Prøv at se her angående MR scanning: http://www.forskningenshus.dk/printerfriendly.php?menu_id=2&content_id=11&news_id=167
LikeLike
Hej!
Tak for link – meget interessant!
Jeg går til kontrol på hospitalet og dels hos egen ørelæge, Jesper Michelsen. Han opdagede det dog ikke før for sent i anden omgang, for der er jo ikke rigtig noget at se. En scanning havde nok hjulpet!!!
Jeg tror, jeg tager fat i dem igen på hospitalet – jeg har stadig smerter af og til. Som om der foregår noget i hovedet på den ufede måde 😉
Gitte
LikeLike
Har også læst at de andre steder i verden også bruger MR scanning til kontrol. Sjovt du nævner Jesper. Hans kollega Bo henviste min datter til Hillerød.
LikeLiked by 1 person