Krabber, løver og giraffer

Drengen ligger på sofaen og holder min ene hånd, mens han nægter at sove. Han kaldte et par minutter efter jeg havde sagt godnat til ham, og jeg gik ind til ham igen.

Han fortalte mig, at der var krabber i hans seng. Jeg kiggede efter og forsikrede ham om, at der ikke var nogen krabber. Den hoppede han ikke på. Der var nemlig krabber i hans ble og i hans strømper.

Krabber? Hmm … Hvor kommer det fra? Han så en meget stor (død) taskekrabbe hos fiskehandleren i Gilleleje i går, og i Cirkeline er der en krabbe, der forsøger at nive hende i tæerne. Måske er det det, der spøger?

I hvert fald skulle han ikke sove i sin egen seng, fordi krabberne nev ham i fødderne, og han skulle heller ikke sove i min seng alene, så nu ligger han her på sofaen og kigger på mig med trætte stædige øjne, der nægter at lukke, men som falder i igen og igen.

Vi var i Zoo i dag – det var en fantastisk tur. Min veninde inviterede os derind i anledning af sin 20 års fødselsdag … plus en sjat. Det var vildt sødt af hende, for at invitere os i Zoo med krudtuglen er ikke en afslappet oplevelse med tid til lange dybe samtaler, så det blev huhej og øjne på stilke.

Der er aldrig langt fra grin til gråd, og drengen skulle lige finde ud af, hvad det var for et sted. Han løb hele Zoo rundt. Alt gang foregår i løb, og vi kan brøle ‘STOOOP’ en million gange – det virker bare ikke. Og så er det, at jeg bliver nødt til at sætte spurten ind.

20120801-162310.jpg

I nogle lange hæsblæsende minutter løb jeg rundt i virvaret i børne-zoo og kaldte på ham. Han var forsvundet ind i labyrinten, og jeg mistede kontakten til ham. Han var væk. Helt væk. Vi løb rundt og råbte på ham, og jeg kastede et blik i retning af legepladsen og så lige en flig af hans smølfebluse.

Han var gået ud af labyrinten og havde sat kurs mod legepladsen. Jeg hentede ham tilbage og mærkede al energi forlade min krop. Jeg troede lige … åh …

Klokken er 22:40, og nu sover han. For anden aften i træk må jeg droppe at træne, fordi han er bange for krabber i sengen. Ærgerligt nok, men sådan er det jo bare at være mor. Der er nogen, der er vigtigere end størrelsen på min popo 🙂