Påske i Odsherred

Nu nærmer tiden sig .. det er sommertid, det er påske, og vi skal i sommerhus om få dage.

Det bliver en anderledes påske end normalt, men det er ok for nu. Fokus er på stille dage, hygge, ture langs stranden og god mad.

Nå, men det betyder jo også, at vi er ved at lave en liste over det, vi skal:

  • hente smørrebrød hos Ostebørsen i Nykøbing Sj. Det er verdensklasse, smurt med kærlighed ❤️
  • til Haveje og have saltkaramel-is og måske en burger 🍔
  • besøge Rørvig Streetfood og have is fra Is A Bella 🍨🍧 og se på noget mad 🍲
  • hente persisk frokost fra Havnebyens Kaffebar
  • hente grønt og forårsruller på Birkemosegaard
  • nyde lokale sager fra Lokalkompagniet
  • skulle der være plads til mere, så skal vi sætte punktum med en Rørvig Dessert 😅 🥮
  • hente fisk både hos Rørvig Fisk og hos fiskehandleren på Odden 🐟 Begge er fænomenale til fisk – men skal jeg fremhæve noget, så er det den varmrøgede laks fra Rørvig 🥰
  • på Café Maarbjergaard, fordi deres salater ser fantastiske ud 🌱🥗
  • ha’ en Rørvigburger på hjemvejen
  • kigge lidt rundt i Geopark Odsherred – vi skal forbi et par jættestuer.
  • en tur til Lumsås; dels er udsigten, møllen og stranden fin. Jeg har tilbragt flere påskeferier i Lumsis hos mine forældres gode venner fra Holland.
  • det var i Lumsås missilet landede. Det glemmer jeg aldrig; synet af det smadrede hus og de flænsede træer. Vores venners hus var ok, men en platte var faldet ned fra væggen! Hvis du ikke har set miniserien om missilet, så se den her.
  • gå ture langs havet og nyde forårssolen i ansigtet
  • pynte op til påske med påsketræ og det hele
  • have besøg af gode venner, og vi skal besøge min far
  • sidde udenfor og drikke varme drikke i en lun solstribe (de lover 17C i hvert fald én dag)
  • lave vores fotobog for 2020 færdig.
  • prøve og se, om jeg kan løbe 2×1 minut 3 gange i feriens løb og se, hvad kroppen siger til det
  • se Star Wars sammen, og vi skal spille Uno og Ludo og Olsen og ellers bare råhygge os sammen i sommerhuset – det er i virkeligheden det primære ❤

Sommerhuset har vi lejet gennem Feriepartner Odsherred. Det er dem, vi altid vender tilbage til, fordi servicen er bedst hver gang, og huset svarer til billederne. Nøglen er i huset, når vi kommer, så vi skal ikke køre en omvej for at hente/aflevere nøglen. Kæmpestort plus.

På glatis ⛸

I 1986 var isen på den nærliggende sø sikker i en hel måned. Det var den bedste måned i min barndom. Jeg skøjtede hver dag, og jeg fandt ud af, at jeg rent faktisk var god til noget sport. Sport var ellers forbundet med nederlag for mig indtil da, men når jeg skøjtede, fungerede min krop perfekt. Jeg faldt ikke over mine egne fødder eller knæ – at danse på skøjter var legende let og fantastisk.

Med den følelse i kroppen var jeg her – 35 år senere – fast besluttet på at stå på skøjter igen. Jeg lånte min venindes 40 år gamle meget slatne skøjter, ekviperede sønnen med et par Bauer ishockeyskøjter købt på Reshopper, pakkede en taske med varm chokolade, marshmellows og gifler – og SÅ satte vi kursen mod min barndoms sø.

Sønnen var hurtigt afsted, for han fangede lynhurtigt teknikken. Hans skøjter var perfekte til ham. De støttede hans ankler perfekt, og de var skarpt slebne. Wusj, afsted!

Jeg stod fint på skøjter. Jeg løb ikke ligefrem på skøjter. Jeg har nok udviklet mig til tilskuer 😅 Men jeg prøvede. Jeg skøjtede lige så stille rundt, fik fornemmelsen af det – og ønskede mig et par andre og mere stabile skøjter. Jeg strammede snørebåndene endnu mere for at stabilisere mine ankler – og prøvede igen. Det var lidt bedre, for så vrikkede mine ankler ikke helt så meget. Men efter kort tid gjorde mine fødder djævelsk ondt, jeg svedte af anstrengelse, og det var da også blevet tid til varm kakao med marshmellows på søbredden lige der i solen, hvor man kunne sidde med åben jakke ☕️

Men jeg gjorde det! Jeg stod på skøjter! Jeg slog mig ikke halvt fordærvet! Jeg kan godt! Og jeg ville kunne gøre det bedre med et par gode skøjter og masser af øvelse. Næste gang der er is på søerne, skal jeg have et par nye skøjter med mere støtte, ⛸

Anden bølge og lockdown

Selv for en julenisse som mig er det i øjeblikket svært at trodse den Covid-blues, der ligger som en tung dyne over det hele. Det eneste, der hjælper, er at sove. Og at holde mig i gang…

I gang med at læse, med at bage pebernødder, med at lave brændte mandler, holde et øje på risengrøden, skrive julekort og se de 2 skønne julekalendere hver dag.

Alligevel er jeg momentant gået fuldstændig kold på det hele ovenpå mandagens pressemøde og deraf følgende meget lange detaljerede instruks omkring julen.

Jeg er nødt til at trække vejret dybt og skifte fokus. NU.

Jeg mangler at

  • bage pletter .. tyske superlækre småkager, som jeg så på en blog
  • skrive julekort
  • lave en portion brune kartofler inden jul for at øve mig
  • lave en guirlande med slikstokke
  • købe julegaver

Vi må droppe

  • Fødselsdagsbrunch på Nimb
  • At se Druk i biografen
  • Fødselsdagsmiddag på Søllerød Kro
  • Julebrunch med gode venner
  • Bagedag i godt selskab
  • Julebesøg
  • de 2 ture i Tivoli, vi har planlagt 🥺

Vi ved ikke om

  • om vores nytårsophold med brunch, middag og overnatning i Kbh bliver til noget

Overlev Coronovember – uden at miste forstanden!

Vi skal holde lav profil i November og kun se max 10 personer ud over vores egen husstand. Al sjov er aflyst, og nu ryger julefrokosten, juletræsfesten, Luciaoptoget og alle julemarkederne også i svinget. For ikke at henfalde i sort humør, har jeg udtænkt et par tips, så vi (måske) kan komme gennem November uden at miste forstanden. Måske endda blive i lidt bedre humør et øjeblik eller to.

1. Hop i vandpytter! Det bedste middel mod dårligt humør, når det regner: Tag gummistøvler på og hop (rasende) op og ned i vandpytter. Det sjove begynder, når vandet løber ind i dine støvler. Hvis sokkerne stadig er tørre efter 10 minutter, så har du ikke gjort det ordentligt. Bagefter hjem under en plaid i tørt tøj, The Undoing på HBO og cacao med marshmellows.

2. Abonnér på mindst en ny streamingtjeneste – helst flere! Vi har Yousees store pakke, Netflix, Disney Plus, HBO … ikke noget less is more her. More is better for forstanden. Vi ser Björnstad, Ulven kommer, The Undoing, Phineas & Ferb, Presselogen, Debatten .. Papirhuset er vi gået lidt kold på, men de øvrige serier er super anbefalelsesværdige ❤

3. Udsmyk din lejlighed. Selv i normale tider er cocooning populært om efteråret. Efterårsblæsten får regnen til at slå mod vinduerne, og du behøver ikke at gå nogen steder, så det behøver ikke at føles som om du er spærret inde. Hvis du har fundet en bunke kastanier, er det nu, at du skal gå i gang med at lave kastanjedyr. Yay 🥱 Det er heldigvis snart jul – hvorfor ikke starte med at pynte op nu? Magasin har julekalendere med 54 låger – helt perfekt!

4. Julen ER startet! I år er julen noget, der primært foregår hjemme, så her hos os skal den ha’ en ordentlig en på goddagen! Genopliv Gertrud Sand, gi’ den GAS med jul i November. Læg vejen forbi Angolavej i Kastrup eller Sonnerupvej 86 i Brønshøj – se og MÆRK julen! Måske bliver du inspireret! Personligt vil jeg have mere end 1000 lyspærer på vores altan i år.

5. Julehandel bør foregå på nettet ad hensyn til smittefaren – undersøg om dine lokale butikker er på nettet, men tænk også på, at fx også H&M er hårdt ramt af Corona. Skal du i butikker, så start julehandlen tidligt og undgå sidste minut-panik og lange køer.

6. Ønskeseddelen i år er vigtigere end nogensinde. Det, du ønsker, skal du få. Not so much. I 2020 kan det, du ønsker dig, gør en forskel for andre. Ønsk dig en middag i København eller et hotelophold. Hvornår har du sidst været på hotel i København? Vi har nogle af verdens mest fantastiske hoteller, så ønsk – og måske er du så heldig, at du kan pakke rullekufferten og komme afsted i januar!

7. Planlæg et brag af en nytårsaften. We’re gonna party like it’s 1999. FarVEL til det her forbandede lorteår. 2021 bliver bedre! Vi bliver os 3 på hotel i Kbh mit alles. Min mand har ringet og tjekket, at de har et bredt udvalg af tyske kanaler, så vi kan se de shows, vi normalt ser, når vi holder nytår i Berlin.

8. Skriv det ud – start en blog! Man kan ikke undgå blive helt rundt på gulvet i denne tid: Minktragedien, Trumpfarcen, Corona, Cluster 5 .. Vi kan ikke holde på lykken. Midt i alt det her rod dukker der alligevel gode øjeblikke op lige så uventet, som de forsvinder igen. Hvis du vil fange de små og store glimt af lykke, så skal du skrive dem ned hver dag. At skrive er en god måde at tømme hovedet på. Det giver ro – og bedre nattesøvn.

9. Gamle dansefilm .. jeg er fan af Flashdance, Honey, Saturday Night Fever og Dirty Dancing, Strictly Ballroom … kan du heller ikke sidde stille? En god dansefilm er godt for humøret! Og nu vi er ved musik og dans …

10. 2020 stinker, så det er tid til en tidsrejse. Mange af os børn af 90’erne har et tårn af CD’ere stående et sted. Det er NU, de skal i spil! Rejs gennem tiden. Hvilke uvurderlige skatte! DJ Sammy, DJ Encore & Engelina, Darude, Drömhus, Dizzy Mizz Lizzy, Guns’n’Roses… Festmusikken fra fortidens fester, sommerminder, kærestesorger.. Hvilken vidunderlig ubekymret dans gennem livet ( .. modsat nu 🙄 )

11. Nu kan du nå alt det, du ikke nåede at gøre på ryggen af første bølge … lær digte udenad, tænk på julegaver, gå en tur, løb, vær kreativ, skriv et brev, bag julesmåkager, øv magiske tricks, lær et instrument, lær et nyt sprog, tatover dig selv (instruktioner og skitser er tilgængeligt online), prøve et online-yoga-abonnementet. Træn din hund, træn din mand, prøv nogle mindfulness-øvelser eller meditation, ring til gamle venner og familie, ryd op på din mobil, beløn dig selv, gør-det-selv, flyt møbler, byg hule og få dig en dagslyslampe. Gå en tur, for der er så fuld af sjov inde i en skov. Gå en aftentur i København eller din egen by. Vær en sofakartoffel uden dårlig samvittighed og prøv Among Us. Det skulle være supergodt!

Photo by Anna Shvets on Pexels.com

Turen går til Birkerød

Jeg er opvokset i Bistrup, så jeg har tilbragt meget tid i Birkerød Hovedgaden. Da vi flyttede derfra og til min mand og jeg flyttede til Holte små 20 år senere var der sket en stor ændring. Finansgrisen kom lidt efter og spiste alle butikkerne. Hovedgaden har været død i flere år, men nu er der fede madsteder og mindst en superfed tøjbutik. Se links nederst 🙂

Flashback til firserne i Birkerød

Fra jeg var 1-13 år var lørdag formiddag det ugentlige højdepunkt. Der hoppede vi alle ind i Simca’en og tog til byen. Når vi sagde “byen” dengang, så mente vi Birkerød, nærmere bestemt Birkerød Hovedgade.

I hovedgaden lå dengang den supersmarte tøjbutik Zika, hvor jeg fik både Kawasaki sko, bløde sorte velourkinasko og blå plasticspænder. Skråt overfor lå Matas, hvor jeg købte min første lyserøde læbestift med perlemor plus en matchende øjenskygge fra Rimmel. Det var også her, jeg købte knaldblå mascara og ‘streg’, som vi kaldte eyeliner dengang.

På Birkerød Kro holdt vi min konfirmation, da jeg var 13 i 1985. Det var dengang, det stadig var en rigtig kro og ikke en kinarestaurant. Ved siden af lå Confetti som var den 80’er-hippe cafe med tunmousse på menuen. I dag ligger Cafe Alex samme sted og serverer Mousse au Thon. Some things never change in Birkerød 😉

Kaffebar & Bageri Ærligt i Birkerød

Vi tog til Birkerød på denne herlige efterårssøndag for at kigge nærmere på Ærligt, som er en nyåbnet kaffebar / bageri på Hovedgaden. Vi ventede i kø udenfor, og alle borde var optagede. Vi nøjedes med at købe en kop kaffe to go og begrænsede os med lidt besvær til en fænomenal brownie:

Ærligt serverer også morgenmad, og det skal vi helt sikkert tilbage og afprøve snarest muligt, for se lige her nogle godbidder:

I Birkerød er der på det seneste åbnet flere spændende (mad)steder:

  • Birkegrillen – jeg har hørt, at de laver supergode burgers, flæskestegssandwiches og så afholder de superfine arrangementer fx halloween skattejagt for ungerne i efterårsferien. Der ligger i øvrigt en fed legeplads tæt på, og der er også et par trampoliner lige udenfor Birkegrillen.
  • Byens Deli – god take away på en super central placering, nemlig i den gamle stationsbygning. Både p-plads og tog til døren!
  • Gastro 27 – det skulle være supergod mad, det ser lækkert ud, men vi har ikke prøvet det – endnu! Det er helt sikkert, at turen går til Birkerød igen 🙂
  • I hovedgaden ligger desuden områdets bedste Irma. Den er gigantisk, og den har HELE Irmas sortiment på virkelig god plads!
  • Der ligger også en helt skøn butik, som godt nok var lukket, men jeg spottede et par fede kjoler og sweaters i vinduet – tjek selv Vogelius ud!
  • Der er også mindst en virkelig god kinesisk restaurant – for år tilbage var Ming-Zhu ved Føtex den bedste, men jeg ved ikke, hvordan det ser ud i dag.
  • Ellers er der jævnligt koncerter og foredrag i Mantziusgården. Man kan spise en god menu i forbindelse med musikken på restauranten samme sted.
  • Vi har også være til tirsdagsmiddag på Mantziusgården – det var supergodt, men jeg ved ikke, om Corona tog livet af det?

Plan D: Turen går til Jylland – og vi GLÆDER os ❤️

Efterårsferien er lige om hjørnet, og alle vores ferieplaner er igen oppe i luften.

Turen går til Prag, Berlin, Stockholm, Jylland!

Vi har afbestilt Prag for længst pga stigende smittetryk, men Berlin er jo altid en god ide, så vi bestilte en forlænget weekend i Berlin. Kort efter lukkede tyskerne ned for danskere fra region Hovedstaden. Og nu stiger smitten i Berlin. Så overvejede vi Stockholm, for det virkede som det sikre kort – indtil i mandags. Nu tænker vi Jylland?

I aftes afbestilte vi så Berlin i næste uge. Bum. I stedet bookede vi to kroophold i Jylland i slutningen af næste uge. Det bliver SÅ godt og hyggeligt!

Vi skal bo på Hovborg Kro – vi har spist der mange gange, når vi har været i Legoland. Der er så hyggeligt, hjemligt og maden er som min mors, mormors og farmors; god, hjertelig og rigelig.

Vi skal også overnatte på Agerskov Kro, hvor min svigerfamilie har en lang historik. Det glæder jeg mig til at opleve og dele med vores søn. Han er noget nedbøjet over, at Berlin er aflyst – og Stockholm, for der var pool på hotellet! Men det her bliver godt, er jeg sikker på!

Subject to change

Det eneste, der virker på coronavanviddet, er tid. Bunken med Coronadage tæller nu mere end et 1/2 år. Ved at vende et kalenderblad ad gangen, ta’ en dag ad gangen og bare lade dagene passere, så bliver det en smule mere spiseligt.

Jeg er ikke fan af det planløse liv, hvor vi ikke ved, om vi kan fortsætte med vores hverdag uden alt for mange restriktioner. Vores søns 11-års fødselsdag, aflyst. Familiefødselsdag i lørdags, aflyst. Arrangement med tidligere kolleger, aflyst. Møder på job, aflyst/udskudt. Koncerter udskudt. Rejser, som vi dårligt tør booke. Alle planer er ‘subject to change‘ – altså foreløbige aftaler, hvoraf hovedparten ikke bliver til noget, hvis man dømmer ud fra eftermiddagens pressemøde.

Det, vi har sværest ved, er, at alle vores drømme og planer om rejser er sat på stand-by. Vi kan ikke planlægge. Vi venter bare på, at tiden går, og tingene bliver bedre. Min mand bookede en forlænget weekend i Prag i oktober, for tallene så fine ud i Tjekkiet. Bemærk, datid, for så eksploderede smitten, og nu er Tjekkiet på UMs sorte liste.

Jeg langer ikke ud efter nogen, jeg er bare sur på Corona. Gi’ mig mit liv tilbage!

På den anden side af Corona, så vil jeg

  • Rejse mere
  • Samle oplevelser
  • Gå til koncerter
  • Fejre alle de runde fødselsdage i min vennekreds
  • Gi’ hånden til alle, jeg møder – på morfarmåden med begge hænder
  • Kramme alle, jeg kender og også dem, jeg kun kender lidt, til de er blå i ansigterne
Photo by Caio on Pexels.com

Høj musik & fest i gaden

Længere nede ad vejen hvor vi har lejet sommerhus er der – åbenbart – et hus fyldt med glade unge mennesker. Lørdag aften holdt de fest, og vi kunne sagtens høre deres musik og glade stemmer til langt ud på natten.

Det var også en fantastisk aften til en fest. Temperaturen var godt over 21C. Havde jeg været 21 år havde jeg også givet den gas. Der er ikke ret meget andet at lave i et sommerhus end at drikke sig i hegnet og høre høj musik med en flok gode venner. Og især nu hvor alle diskoteker er lukkede .. godt, det ikke skete i min ungdom 😳

Som dengang i 90’erne hvor vi inviterede ‘et par’ tyske drenge til grillfest i vores have. Der kom 10 biler og 40 tyskere 😅 En af den havde et meget stort anlæg i bilen og fyrede helt op for det. Vi hørte Depeche Mode, Fury in the Slaughterhouse .. meget højt!

Vores nabo kom ind ved 22-tiden og bad os skrue ned. Det gjorde vi selvfølgelig. Han blev hurtigt i godt humør igen – det hjalp sikkert også, at han fik et par iskolde Warsteinere på dåse, nu hvor han alligevel var kommet 🍻.

Han fortalte mine forældre, at vores tyske venner var enormt søde og velopdragne, mens hans irritation over den høje musik i sommernatten var helt glemt.

Så når jeg hører lyden af en sommerfest, så bliver jeg glad og husker min egen tid. De unge skaber minder, der gør, at de en dag ligger i et sommerhus og hører lyden af en fest og smiler ud i mørket. Jeg var del af den fest engang ❤️

Jeg blev vækket midt om natten af de unge, som gik en tur – måske skulle de videre til en anden fest eller ned at bade. Det er den fedeste tid – en del af mig er misundelig! Godt, jeg gav den gas dengang og ikke holdt igen 🥳🥳

Nu er det min tur til at gi’ plads, så de unge kan nyde livet uden alt for mange sure gamle formanende trolde på sidelinien. Især nu hvor de ikke kan mødes på sommerdisko, men skal mødes ved en badebro, i en park eller en have.

I går da jeg løb tur, løb jeg forbi en folk unge mennesker ved en badebro. De havde en soundboks med ude på badebroen. Det er totalt fedt! Vi havde en pivringe batteridrevet ghettoblaster med på stranden. Den kunne ikke levere så god lyd som den lyd, de havde på badebroen. Jeg talte lidt med et par af dem, for jeg ville gerne høre om der var sandbund ved badebroen. Det var der: 10 meter sten, og så ellers fed sandbund for enden af broen. Jeg tror, at de tænkte – shit, hun skælder os ud for den høje musik. Men det generede jo ingen. De var alene på stranden, og jeg var jo kun på ‘gennemløb’ 🏃🏽‍♀️

Soundboks for enden af broen 🥳

Ferie i Danmark

Mindst 33 sommerferier i Danmark er det blevet til for min del. Dertil kommer det samme antal påske- og efterårsferie, samt et hav af weekends. Så jeg kender RIGTIG meget til at holde ferie i Danmark. Det er enormt vejrafhængigt, og du ved bare ikke rigtig, hvad du får. Der er stor risiko for, at det bliver regnvejr i juli – men man kan også rende ind i en sommer som fx. 1976, 1983, 1992 eller 2018, hvor solen bare skinnede og skinnede. Der er gennemsnitligt 19 regnvejrsdage i juli i Danmark.

Så efter at være vokset op med sommerferier i Danmark, vil jeg bare hellere til Italien og Frankrig, hvis jeg kan vælge frit. Det kan jeg så ikke i år, og derfor har vi booket ferie bl.a. i sommerhus i Danmark. Selvom det ikke var planen, så glæder jeg mig til det!

Sommerferie i gamle dage

Jeg er vokset op i 70’erne og 80’erne, og jeg har kun holdt sommerferie i Danmark som barn. Som ung fortsatte jeg og mine veninder med at holde ferie i Danmark, for det vi sparede på flybilletten kunne vi lægge i baren 🥳

Der var nogle få smutture i bil til Tyskland, men ellers var hovedreglen, at sommerferie blev holdt i Danmark hver sommer. Efter den fantastisk varme og solrige sommer i 1976 købte mine forældre sommerhus i Rørvig. Der var derfor ingen grund til at spørge mig “hvor skal du hen til sommer?” for svaret var selvfølgelig: Rørvig.

Det var fint for mig, for jeg kendte ikke til andet. Det var fedt at have sommerhus, for så kom vi da nogen steder. Mange svarede ‘ingen steder’ på hvor-skal-du-hen-i-ferien-spørgsmålet. Det var kun de færreste, der rejste ud af landet på sommerferie; på kanotur i Sverige, bilferie i Tyskland – lige bortset fra en heldig sjæl min klasse, der var i Florida og Disneyland (!) en sommer. Danmark var feriedestination #1 for langt de fleste i 70-80erne.

Sommerferie i Danmark, da jeg var barn

Jeg kan ikke rigtig skelne min barndomsferier fra hinanden. De var endeløse, trygge, ens og hyggelige, for vi var i sommerhus i 4-5 uger. Vi tilbragte det meste af tiden i og omkring sommerhuset, hvor min mor solede sig, og min far læste i skyggen fra de store træer. Vi tog af og til på stranden og badede, og vi havde aldrig andet end et håndklæde og en bog med. Ingen gummibåde eller andet pjat, for det kunne ikke være på cyklen.

Der var ikke de store ting på tapetet i sådan en sommerferie. Mine forældre havde én ufravigelig regel; ingen gæster, for der skulle slappes max af. Det gjorde vi så. Jeg kan huske, at ligesom min søn virkelig elsker feriemor (fremfor hverdagsmor), så var mine forældre sjovere, sødere og nemmere, når vi holdt ferie, og hverdagen var efterladt derhjemme.

Hvad lavede vi sådan en lang sommer i sommerhuset?

Men hvad lavede vi så? Uden gæster, uden mobiler, uden internet og med et sort/hvid fjernsyn med bare en kanal? Vi cyklede på biblioteket et par gange om ugen og lånte absurd mange bøger, som vi også læste allesammen, hvorefter vi cyklede ned og byttede dem. Vi spillede fodbold, badminton og kroket i haven – og 1x minigolf per sommerferie. Vi sov i telt i haven og var fascinerede over, at man kunne høre mine forældre snorken inden i huset helt ude i teltet!

Vi plukkede jordbær, hindbær og ærter indimellem. Vi fik jordbær med mælk og nul sukker hver aften, indtil hindbærsæsonen tog over. Min mor og jeg lavede frysetøj af de hindbær, vi ikke fik spist. Om morgenen spiste vi jordbærmadder i solen på terrassen, mens mine forældre læste avis og drak kaffe i timevis.

Vi elskede virkelig at fange krabber på havnen, men det gad mine forældre sjældent. Til gengæld cyklede og gik vi lange ture sammen, men deciderede udflugter var ikke noget, vi gjorde os i.

Vi fik venner på vejen og på stranden, som vi legede med. Vi cyklede rundt helt selv, og vi solgte blomster og saftevand i en bod ved vejen og skrev kærestebreve til de sureste mennesker på vejen.

Da jeg var mindre, tullede jeg rundt for mig selv og forsvandt ind i mine egne lege i vores store have; jeg legede Laura fra det lille hus på prærien eller Anna fra Grønnebrink. Jeg lå i det høje bløde græs og læste bøger eller kiggede på de drivende skyer. Om morgenen elskede jeg at løbe gennem det dugvåde græs på bare fødder. Og på feriens sidste dag fik vi en vaffelis på havnen, mens vi ventede på færgen!

En af de somre, der adskiller sig, var sommeren 1980, hvor det regnede hele tiden. Vores toilet gurglede og truede med at løbe over, og min mor sagde, at vi ikke skulle skylle efter et ‘lille ærinde’. Vores septiktank sørgede for, at der var en svag lugt af lort i haven. Vejen bag vores hus blev til en mudderpøl, hvor vi gravede kanaler og lavede vandfald i mudderet. Det var virkelig sjovt! Vi badede også i badetøj i den dybe vandpyt på græsplænen foran vores hus.

Vi gik til svømning hver dag klokken 10 i fjorden i pisøsregnvejr i 10 graders kulde. Vores tænder klaprede, når vi stod på badebroen i badetøj i strid blæst og med den iskolde regn prikkende som nåle på huden. Vandet føltes nærmest varmt sammenlignet med regnen. Min far stod på broen i en regnfrakke under en paraply og røg. Han syntes heller ikke, at det var en fest, men han stod der for vores skyld, sagde han.

Vi lærte at svømme i havet, og det er guld værd. Jeg tog mit 50 meter mærke mellem to broer med tang, der kildede på benene og nervøst spejdende efter brandmænd. Det, der motiverede mig til at svømme videre, var, at krabberne nipsede os i tæerne, når vi stod på stenene på bunden. Det gjaldt om at blive ved med at svømme og undgå at stå på bunden 🏊🏼‍♀️🦀

Vejret spændte ben, da jeg forsøgte at sælge konceptet “sommerhusferie i Danmark” ind hos min mand …

Da jeg for mange år siden forsøgte at sælge sommerhusferie ind hos min mand, var det tæt på, at en meget våd sommer spolerede alle mine salgstricks. Vi var nemlig i sommerhus i Rørvig i pisøsregnvejr i en uge. Mine svigerforældre var på besøg, og vi kunne ikke skylle i toilettet, fordi septiktanken var fyldt med regnvand. Vi kørte på havnen og gik på toilettet der. Det var fugtigt, det var koldt og slet ikke sjovt – men uforglemmeligt!

Heldigvis har vi også fælles minder om en skøn sommer i sommerhus, men det er så vejrafhængigt i Danmark. Juli har i gennemsnit 19 regnvejrsdage i Danmark, så det er noget, man skal have med i tankerne. Men når det er godt vejr er Danmark et af de mest fantastiske steder at holde ferie ❤️

Pinsesolen danser ☀️

Pinsen var jo helt fantastisk! Og når pinsesolen danser og temperaturen sniger sig opad, så er der ikke noget dejligere end Danmark. Der er få ting, der er så fantastisk som en sommerdag i Danmark.

Når man bor i lejlighed er det noget med at lægge en plan for at komme ud. Når andre går ud i haven og hygger sig, så er vi nødt til at ta’ på tur. Solen dukker først op på altanen efter frokost. At bo i lejlighed kræver mere planlægning end bare at dalre ud i haven. Sådan er det bare.

Pinsemandag havde vi planlagt at spise brunch i Nærum og derfra køre videre til Rørvig for at besøge min far og dase på hans terrasse, hænge ud på havnen i solen og fange krabber, samt slutte af med en Rørvigburger, før vi kører hjem sidst på dagen.

Vi vågnede heldigvis i god tid, og jeg løb en tur med knægten. Pyyha, jeg havde regnet med, at det var køligt fra morgenstunden, men nænej, mit hoved føltes som om det opsamlede al varmen og hævede op til dobbelt størrelse. Jeg pustede og stønnede, men det gik faktisk supergodt. Jeg fik løbet 26 minutter non stop, og vi endte op ved Jægerhuset ved Furesøen og nød udsigten i et nanosekund, før vi blev hovedmåltid for en folk sultne myg og flygtede ud i solen.

Da vi kom tilbage snuppede jeg et bad og mit hoved føltes som om det fik sin normale størrelse igen. Vi pakkede vores ting og satte kursen mod Le Deux i Nærum, hvor vi sad i deres skønne gårdhave. Det var fuldstændig som at være sydpå. Det var så fint; menukortet bestod af forskellige småretter, så man selv kunne vælge. Jeg var i humør til flat white, avocado med koriander og sesam, samt veggie-deller med chilihummus. Vi delte en frugtkurv og en brødkurv. Det var supergodt, og vi blev dejligt mætte. Det er dejligt svært at bevare pessimismen med god mad i maven og sol i ansigtet.

Vi kørte til Rørvig og drak kaffe hos min far på terrassen under hans markise. Det var fantastisk at sidde der. Den blå himmel var nærmest endnu mere blå end derhjemme over de knaldgrønne træer. Jeg bliver simpelthen så glad i låget i solskinsvejr.

Vi ringede og bestilte 3 Rørvigburgers med en stor portion fritter til 18:30, og så kørte vi ned på Rørvig havn og fangede krabber. Fangstlykken var med os; vi fangede omkring 10 krabatter. Knægten fanger nu krabberne selv med fiskestang, fiskehoved og net – og en lille smule hjælp. Han har lært alle mine tricks, og han går virkelig op i det med liv og sjæl. Som jeg gjorde, da jeg var barn – og stadig gør .. det vokser jeg nok aldrig fra!

Rørvigburgeren er en klassiker fra 90erne, hvor vi var unge og vilde og dulmede vores tømmermænd med en burger. En burger kan smage så djævelsk godt dagen derpå, og den her var noget særligt. Så sad man der med ondt i håret, solskoldede skuldre, med sine venner og en sommerkæreste eller to. Jeg er stadig vild med Rørvigburgeren – det særlige ved den er, at det er en god burger, særligt når man spiser den på stedet, udenfor i solen og med mindet om 90erne frisk i hjernen. Så er det ren Rørviglykke for mig 😍

Forbud mod europæisk samfundssind 😰

Jeg vil gerne støtte Sydeuropa på de måder, jeg kan. Det eneste, jeg kan bidrage med, er på mikroplan som turist. For mig er dét samfundssind overfor mine medborgere i Europa. De er uden skyld i, at de blev ramt så hårdt af Corona. Det vælger vi at lukke vores øjne for, synes jeg.

Vi havde fx masser af ledige respiratorer, mens folk døde i Sydeuropa, bl.a. fordi der ikke var respiratorer nok. Tyskland fløj CoVid19-patienter til Tyskland og lagde dem i respiratorer, mens vi tilbød at sende gamle ubrugelige respiratorer afsted. Pinligt.

Jeg synes, at vi som land har opført os som de folk, der gik forbi den sårede mand i grøften, før den barmhjertige samaritan dukkede op og hjalp ham.

Og nu gør vi det så igen! Italien åbner op for turister nu, og andre lande følger efter .. Ved at fraråde rejser til Sydeuropa er jeg blevet frataget min mulighed for at støtte lokalt i Sydeuropa. For mig er ‘støt lokalt’ ikke kun her i Holte; det er i Europa. For vores italienske hotel er det stadigvæk et spørgsmål om liv og død for deres business.

Det er svært for mig at være vidne til, at vi ikke udviser samfundssind, men i stedet lukker os om os selv på denne måde i så svær en tid for andre.

Den danske regering vil gerne have udvalgte turister her til landet for at støtte vores turistindustri, og de ønsker at holde os indenlands, så vi kan støtte os selv og vores egen turistindustri. Samtidig fraråder regeringen os at rejse ud og støtte andre landes ligeså trængte turistindustri. Det er ikke samfundssind efter min mening. Det er nationalistisk.

Hvad sker der med os? Hvad sker der med mit Europa? Jeg frygter, at sammenholdet i Europa smuldrer fuldstændig. Er det vigtigt? Ja, det mener jeg. Vi skal gerne stå sammen i stedet for at vi bliver splittet. For fred og sammenhold i et fælles forpligtende sammenhold med masser af muligheder. Sammen står vi desuden stærkere mod Kina, USA og Rusland. Enkeltvis får vi ikke indflydelse, tilsammen har vi en chance.

Angst æder sjæle op

Fredag eftermiddag tonede mor Mette frem på endnu et pressemøde. Og der røg vores ferie lige i svinget! F**k!!! Det havde jeg alligevel ikke regnet med! Tårerne stod ud af mine øjne. Jeg er vred og ked af det og forundret, for .. hvorfor?

Vi må rejse til Tyskland, men ikke Italien eller Frankrig. Hvorfor? Svaret blæser i vinden.. Den danske regering er bange for udlændinge og stoler ikke på, at vi danskere er i stand til at tænke selv. Angst æder sjæle op og forhindrer, at man tænker klart. Ikke det bedste udgangspunkt for en beslutning.

Som en anden hønemor spærrer Mette Frederiksen os dumme danskere inde på den klamme rød stue, hvor der ingen voksne er og hvor minimumsnormeringerne er fraværende – og hvor der ikke kommer nogle klamme europæere ind og smitter os. Alt i mens at hun luller os ind i en beroligende fortælling, at hun handler klogt og staten passer på os 🤮

OM jeg er indebrændt? Ja, jeg er! Hele vores sommerferie røg i vasken i går klokken 14 uden en klar årsag. Just because vi har en rød regering, der træffer ‘politiske beslutninger’ baseret på angst (?). Jeg bliver SÅ træt!!

Farvel ferie!

Nå, men, hvis vi nu ikke havde andet at lave i pinsen, så kan vi aflyse ferien til Italien og til smukke Issambres i Sydfrankrig. Turen til Tyskland kører. Vi tager nogle endagsture til Berlin, for det må man godt.

Frankrig
Hotellet i Sydfrankrig, som vi må afbestille

Det værste af det hele er .. farvel til Italien i år .. vores to søde søstre, der ejer hotellet. Vi har været der hver sommer de sidste mange år, og det er blevet vores hjem i Italien. Jeg kan næsten ikke bære det. At skulle aflyse. At skulle sige til dem – vi ses næste år i stedet for. Hotellet er deres liv, og de har netop bygget om. Men det må jo være sådan. Åh … av!! Om 4 uger skulle vi dertil .. Der er ingen Coronasmittede i regionen, Coronahospitalerne er lukkede.

Vi skulle spise morgenmad her
Vi skulle slentre her med vandmelonis og lakridsis og smølfeis 🍦

Jeg satser på, at vi snart lægger fornægtelsen og vreden bag os for at bevæge os videre til forhandling, nedtrykthed og accept. Indtil videre er jeg dog SUR – og overvejer at skide på det hele og køre til Italien om 4 uger. Men det gør vi ikke. Selvfølgelig ikke.

Det er en light-version af sorgprocessen, vi skal igennem i den kommende tid. Vi kommer til at springe rundt i faserne, men til sidst bliver det godt igen ❤️

Jeg kommer nok ikke til at klare den i fin stil hele tiden, med ja-hat og uden brok, men jeg vil acceptere tvangsændringen af vores ferie. På et tidspunkt.

Mine ønsker for 2🦠2🦠 – opdateret i den nye CoVirkelighed dag 70

Det lyder måske som om jeg (i forlængelse af mit nylige indlæg med min ønskeseddel fra jul sidste år) nu også publicerer mine nytårsforsætter fra dengang.. Men nej, det er ikke de gamle nytårsforsætter, der følger her.

Der er gået 5 1/2 måned siden nytårsaften – det føles som et helt andet liv. Face it, det var også et helt andet liv.

Nu har jeg nogle helt andre ønsker for 2020 end for 5 1/2 måned siden. Mine ønsker for 2020 er ting, jeg ikke tidligere satte på ønskesedlen, fordi det nærmest bare var selvfølgeligheder.

Mine ønsker for 2🦠2🦠:

  • At kunne kramme mine venner, veninder og alle mulige andre igen uden at stå der og blafre kejtet overfor hinanden.
  • At snakke sammen, kramme, være tæt på hinanden og spise middag sammen.
  • At kunne gå til koncerter og fredagsrock og ud at spise og fulde sig uden Coronabekymringer.
  • At kunne forlade landet. Det betyder SÅ meget for mig. Jeg er ufri, og det trykker mig hver eneste dag. Jeg vil have Europa uden grænser tilbage.
  • At komme på den planlagte sommerferie til Italien, Frankrig og Berlin. Det ønsker jeg mig hårdt. Jeg kan ikke lave en plan b, for der er intet alternativ.
  • At gå på arbejde i pænt arbejdstøj, holde møder, give hånd og se hinanden i øjnene.
  • At kunne gå med fingerringe igen uden at gå kraftigt på kompromis med hygiejnen.
  • At få lange negle igen og ta’ neglelak på uden at bekymre mig om at det er virkelig klamt og uhygiejnisk 🧑🏽
  • At undgå bebrejdende blikke i supermarkedet, når jeg fejlfortolker andre og kommer for tæt på ved en fejl.
  • At slippe for håndsprit i hele skoletasken inklusiv under coveret på skoleipad’en 🤭
  • Slippe for selvbestaltede politibetjente👮🏽 også min egen ..
  • At knægten alligevel kan komme på lejrskole, selvom det i 3. klasse kun er en enkelt overnatning.
  • At undgå at obsesse over ‘åh, 1 meter’ og ‘husk at holde til højre’ og ‘ikke for tæt på’ osv.
  • At åbne vores hjem for legeaftaler, madgrupper og soveaftaler.
  • At kunne gå i biografen igen. Vi skal se Trolls 2 .. jeg fik billetter i fødselsdagsgave. Med popcorn og bland-selv-slik.
  • At slippe for at stinke af tequila, hver gang jeg har været i Føtex. Deres håndsprit stinker som tequila, og jeg har ikke de bedste minder om den duft 🤮
  • At komme i fitnesscenter igen og nyde det uden at det bliver noget med bacilleskræk og virusfrygt
  • Jeg ønsker en ny regering – eller i det mindste en åben regering, der ikke kommunikerer som Trump. Jeg vil gerne have en regering, der ikke er faktaresistent, samt virker bedrevidende og nedladende i sin kommunikation. Som ikke anser sig selv for at være bedre og klogere end alle os andre.
  • Jeg savner en kritisk opposition og kritiske medier, der fungerer som vagthund overfor en regering, der indfører deres partipolitik under dække af at det er til vores fælles bedste pga Corona’en. Meget muligt, men vi bør stadig være kritiske.
  • Jeg vil have mine borgerrettigheder tilbage; forsamlingsfrihed, foreningsfrihed, bevægelsesfrihed, rejsefrihed, behandlingsgaranti .. Regeringen har frataget os alle disse rettigheder, og det bekymrer mig, at folk virker så ligeglade. Men regeringen svarer ikke på hvorfor, hvor længe og hvornår vi får vores rettigheder tilbage – og det er skræmmende!
  • Ytringsfriheden vil jeg også have tilbage .. den røg sig nemlig også en tur, da store dele af Danmarks Radios samfundsdækning blev lukket ned efter ordre fra Statsministeriet.

Ny CoVirkelighed #69

Jeg faldt over dette digt forleden i mit feed. Selvom det er fra 2012, så beskriver det ret præcist hverdagen / ventetiden i den nye CoVirkelighed på dag 69. Det handler om at vente på, at stormen er passeret. Acceptere vilkårene og vente det ud.

Overgivelse no.3.

”Det eneste at gøre nu

Er at lægge tid imellem.

Dette kan ikke tænkes

I orden igen.

Lægge sig trygt ind i timerne

Og lade sig transportere,

Indtil disse umage dage

Giver mening i tilbageblik.

Læne sig ind i slipstrømmen

af andet levende liv og håbe,

det griber om sig.”

Helle S. Søtrup, 2012

Jeg er ikke god til at vente, for jeg har ingen tålmodighed. Især ikke når der måske er noget, der f**ker med vores sommerferie. Vi har ikke tænkt os at bøje af eller ændre planer, men jeg ved godt, at der er et element af usikkerhed i forbindelse med vores sommerferieplaner. Vi vil så gerne afsted om det så bliver med masker på hele vejen og med take away på værelset, fordi vi kan være med til at sikre, at vores hotel i Italien også er der næste år. Helt enkelt. Det er det jeg mener med at støtte lokalt. Vi vil gerne have klarhed nu, og det findes ikke. Så vi venter og lægger os trygt ind i timerne og lader os transportere ..

Det forsømte forår? Ny CoVirkelighed dag 43

Som mange gymnasieelever før og efter mig læste også jeg Hans Scherfigs bog “Det forsømte forår” i gymnasiet – og jeg kunne fuldt ud identificere mig med følelsen af at forsømme foråret ved at læse til eksamen. En helt fantastisk bog.

Men man kan sige meget, men netop dette forår bliver ikke forsømt. I hvert fald ikke for mit vedkommende. Sjældent har jeg haft så rig lejlighed til at betragte træerne spire, musene pile omkring, egerns ivrige hoppen i træer og fugles redebyggeri. I år ved jeg, hvor der er en lærkerede (en vipstjertrede, en fiskehejrerede, en muserede og en egernrede), men jeg siger ikke spor 😛

Til gengæld synes jeg, at bogens tema er mere aktuelt end nogensinde. Nemlig at angst æder sjæle op.

Det gælder også nu. Vi skal passe på med at handle i angst og sprede angst. Både blandt voksne, men så sandelig også blandt børn. Angsten lammer tankevirksomheden, og hjernen kan komme op med to simple løsninger; kæmp eller flygt. 

Jeg mærker også uroen, jeg mister også modet. Nogle dage har jeg det vildeste overskud, ser lyst på tingene, og er sikker på, at nu er det her snart slut. Dagen efter har jeg mistet modet og er ved at gå til af mangel på hverdag. Jeg vil gerne have min hverdag tilbage. Og hverdagen skal i store træk være på samme måde som før. Jeg føler ikke, at vi har levet forkert indtil  nu. For mig er Coronaen ikke wake up call om at vi har levet forkert indtil nu. Tværtimod.

Jeg ved, at jeg vil rejse mere, når dette er overstået. Jeg vil bruge endnu mere af min disponible indkomst på rejser og oplevelser. Det er nemlig vores rejseoplevelser, der holder os varme nu. Vi var på Gran Canada i i januar, og vi var i Rørvig i påsken. Og det er udsigten til nye rejser, der gør, at jeg kan stå det her igennem. 

Vores sommerferie er planlagt, og turen går til hjertet af Coronaland. En del af rejsen er købt og betalt, og vi skal nok komme afsted, hvis det er lovligt og nogenlunde forsvarligt. Og skulle det ikke blive i år, så bliver det næste år. 

Det er supervigtigt at tage afsted så snart som muligt. Jeg synes, at vi har en borgerpligt i Europa til at rejse ud og besøge hinanden, hvis overhovedet muligt. Vi skal støtte hinanden glokalt.

Det er mindst lige så vigtigt for mig, at min lokale kaffepauser Father Carpenter, min y-dumplingpusher YumchaHeroes og min Spreegold i Berlin klarer sig som at min Madbutik i Virum klarer sig. For mig er det nemlig også det, det handler om; at rejse som normalt og samtidig støtte dem, der er hårdest ramt. I første omgang i Europa og sidenhen til USA og til Asien, men det har vist længere udsigter.