Tandpine & budgetter

Lige efter den frokost, jeg glemte at spise (Nupo), skulle jeg afsted til tandlæge. Jeg var lidt presset, for budgetterne skulle gennemgås en ekstra gang, og deadline var asap.

Men tandlægetiden var bestilt, så afsti-afsted. Jeg fik en ordentlig omgang bedøvelse, og lå så med James Blunt i ørerne, mens min nærdøde tand blev renset med småbitte stålpiberensere. Hold da KÆFT, hvor gjorde det lige pludselig ondt! Jeg fik et ekstra skud bedøvelse, og så var resten nærmest rart. Nærmest.

Det rare gik over. Helt over. Hold nu OP, hvor fik jeg bare tandpine. Jeg kastede panodiler i hovedet og prøvede desperat at koncentrere mig om budgetterne, som skulle justeres bare en lille smule. Det var vildt svært for mig at koncentrere mig, og jeg var ved at give mig til at tude af frustration. Min hjerne var absolut ikke i stand til at knække Excel i eftermiddag.

Jeg tror nok, at det lykkedes med budgetterne, og jeg lukkede computeren ned og gik ud til bilen. Jeg kom til at tude, så ondt gjorde det i tanden. Rystelserne fra bilens motor gjorde det ikke bedre, og jeg drømte bare om at komme hjem og a) ligge under dynen eller b) æde en stak smertestillende piller. Allerhelst a) kombineret med b), men det er ikke en option med en lille glad morsyg 3-årig 🙂

Jeg lå på sofaen, og Nicholas hoppede på min mave. Jeg spiste aspirin og ibuprofen, og Allan var så sød at komme med et glas Mozart hvid chokoladelikør. What a party! Det hjalp nu meget godt, men jeg var ikke i stand til at tygge kødet i vores osso buco. Sauce og ris – det var det, jeg kunne gumle i mig.

Nicholas sover nu. Vi lavede så meget fis inden sengetid, og vi læste en af de nye Cirkeline bøger, jeg købte til ham på loppis i går og sang en håndfuld sange. Bl.a. Den Listigste Kat, som er favoritsangen.

Jeg springer træningen over. Jeg tror, at jeg besvimer, hvis min puls kommer op. Bare siddende her med nummeren solidt placeret i sofaen, så dunker det i tanden. Uden smertestillende går det simpelthen ikke. Jeg håber, at det bliver bedre til i morgen, så jeg kan træne i morgen.

Selv med en dunkende smertende tand i munden vil jeg forsigtigt mumle, at det har været en dejlig aften. Det har været sjovt, hyggeligt og muntert.