Hverdag i Coronaens skygge

Det er september, vi har været i gang med hverdagen i en måneds tid nu. Skole, job, fritidsaktiviteter, madpakker .. Det er vist på tide, at jeg fortæller lidt om hvordan vores daglige familieliv påvirkes af Corona, hvordan vi håndterer de skiftende restriktioner, varierende anbefalinger, bekymringer og tvivl. Og sidst men ikke mindst; hvordan vi holder humøret højt. Eller i hvert fald prøver på at holde humøret højt.

Efteråret er på vej, og jeg blev allerede i august klar over, at det her bliver den længste vinter nogensinde. Vi kigger ind i en endeløs perlerække af frygt for at være smittet, hjem i karantæne, vente i kø til test, vente på testresultat. Og om igen. Jeg har stadigvæk den første test til gode, for vi har været heldige, at vi ikke har været tæt på nogen, der er smittede. Men det kommer jo nok på et tidspunkt. Vi har begrænset vores sociale liv meget og overholder aha-reglerne bedst muligt. Plus grundig udluftning.

Efterårshygge – så rykker vi sammen indendørs .. not!

Nu rykker vi allesammen sammen indenfor, og det er normalt superhyggeligt med efterår, halloween og juleforberedelser, men lige nu er det også det, der er allermest risikabelt. Jeg savner at komme ud og spise med min familie, og jeg savner at holde fødselsdag med familie og venner .. helt almindelige ting, der gør livet værd at leve, gør det hele sjovere, mere festligt og afvekslende. Det er i store træk slut-prut-forbudt, og dét driver mig til vanvid!

Jeg prøver virkelig at tænke mig om, jeg prøver at opføre mig ansvarligt, selvom jeg har en rebelsk teenager under huden, der tit tænker ‘wtf let’s go’. For mig er det værste, hvis jeg kommer til at smitte andre. Den bekymring er allestedsnærværende og overskygger alt. Jeg vil ikke ha’ det skidt, men jeg vil endnu mindre være en af dem, der smitter andre ved et uheld. Og derfor har jeg sprit og maske i tasken, vasker hænder oftere, går hverken med neglelak og fingerringe, prøver at holde afstand. lufter ud osv.

Trivsel i en Coronatid

Vi er simpelthen nødt til at holde snuden i sporet og få vores hverdag til at fungere med de konstant skiftende restriktioner fra myndighederne. Vores primære ansvar som forældre er, at vores søn trives. Punktum. Derfor sigter vi på en høj grad af normalitet i hans liv på trods af Coronarestriktioner og dertil knyttede bekymringer. Især de sidste er der mange af. Får han lært det, han skal, i den Coronabegrænsede skole? Svaret på det blæser ærligt talt i vinden.

Han er startet til esport og parkour, og det håber jeg virkelig, at han kan fortsætte med. Jeg håber også, at han kan fortsætte med legeaftaler med sine skolekammerater. Det er sådan her: Vi siger ja til alle legeaftaler. Det blev så til 5 legeaftaler på 5 dage i forrige uge med de samme 4-5 børn fra hans ‘zone’ i skolen plus en pizzamiddagsaftale, hvor de grinede, snakkede, dansede, fangede dyr i skoven, så film og gamede. Selvom vi voksne holdt lav profil, så er det en af de bedste aftener i meget lang tid – også for os, fordi drengenes humør gjorde, at Coronaen forlod vores liv i et par timer.

Sociale bobler

Så kom der en spændende melding om, at vi skulle holde os til vores sociale boble på 5 mennesker. HOLD NU KÆFT, sagde jeg til fjernsynet. Det er simpelthen ikke muligt. Det viste sig også at være en forkert melding.

Det med at holde sig til vores ‘sociale boble’ på 5-6 personer per person i vores husstand, kan vi næsten godt overholde, hvis man skelner mellem en primær social boble dvs. dem man krammer og er tæt på – og en sekundær social boble, hvor man mødes med afstand. Knægtens primære sociale boble tæller de samme 5-6 unger, som han leger mest med, og som også er del af hans sekundære sociale boble. Den tæller mindst 30-40 børn fra hans zone i skolen plus et antal lærere, et parkourhold og et esportshold.

Dertil kommer min mands og min sociale bobler; familie, kolleger på hver sit job og så et begrænset antal aftaler med enkelte venner. Det bliver ikke til de store sociale sammenkomster længere, for det er der ingen, vi kender, der har lyst til. De fleste, vi kender, holder igen. De fleste fødselsdage og sammenkomster, vi planlagde eller var inviteret til, er nu aflyst, for det er det, der føles mest rigtigt.

Efterår rimer på virus & snot

Nogle gange er en cigar bare en cigar, sagde Freud. Det er meget relevant lige nu: Nogle gange er en virus bare en virus. En almindelig forkølelsesvirus. Lige nu er vores knægt syg hjemme med en god gammeldags forkølelse uden feber, men med snot i rå mængder. Han er frisk, men snottet og har en fest hjemme fra skole, og dér bliver han, indtil snottet er helt væk.

Det betyder en hel uge hjemme på grund af forkølelse – ? Overreagerer du nu ikke, Gitte? Nej, for min erfaring siger mig, at når børn er forkølede, piller de sig i ansigtet. Når der så er Corona på skolen, ja, så er man mere udsat for at få Coronavirus puttet godt op i næsen. En af Coronareglerne er jo netop, at man skal holde snitterne væk fra ansigtet for at undgå Corona, og det er børn ikke supergode til, når snottet løber. Derfor holder vi vores søn hjemme en hel uge med en forkølelse. Det betyder, at hjemmeskolen har fået en mini-revival, og i denne uge er pensum jernalderen.

NY hverdagshelt: Disney Plus ❤

Det bedste ved at være forkølet i disse dage er, at ens mor synes, at det er SÅ synd for barnet og straks klikker et abonnement på Disney Plus hjem til ham. Nej, jeg er ikke nem at sno om lillefingeren. Det er til mig, jeg er nemlig nysgerrig: Jeg kan godt afsløre, at DisneyPlus simpelthen er alletiders!!! Det kører fuldstændig sømløst på alle Apple platforme; Apple TV, Iphones, Ipad .. og det fungerer på samme tid på flere platforme for sølle 59 kroner om måneden!

Jeg har allerede set et par kortfilm, jeg har oprettet min egen profil med mine favoritter; Sound of Music, Julemandens Værksted og kortfilmen Lava ❤

Har du ikke allerede klikket et Disney Plus abonnement hjem, så se at komme igang, for udvalget er stort. Husk, det bliver kun jul, når man har set Alene Hjemme – og yes, den er der (også) 🙂

Hold humøret højt

Efter jeg kom frem til, at hverdagen er det, der skal bære os igennem det her, så prøver jeg at få hverdagen til at blive hyggelig. Jeg afstår fra at se for mange nyheder om Corona. Prøver at flytte fokus til hverdagsting som familie, arbejde, løb, huslige sysler. Prøver at holde hjernen beskæftiget med andre ting end Corona.

Men jeg har ikke knækket koden. Jeg går i sort flere gange om ugen. Fx da Tjekkiet lukkede ned blot dage efter at vi havde booket en forlænget efterårsweekend i Prag. Nu har vi booket Berlin, og vi skal nok komme afsted, blev der sagt!

Det er svært at holde humøret højt, synes jeg. En ting, der hjælper, er faktisk ikke at se fremad. Holde fokus på den korte bane, ikke på næste uge, næste måned, næste sommer.. Når man lægger planer, er der implicit en risiko for at blive skuffet, for de fleste planer ryger i vasken i denne tid. Men det modsatte – ingen planer – virker også drænende på mig.

Jeg kan ikke helt finde balancen, synes jeg. Jeg kan mærke, at jeg bliver dyster og apatisk. Jeg udretter ikke særlig meget, selvom jeg har masser af tid. Jeg kunne jo nå masser af ting, når kalenderen er tom. Jeg sidder bare dér, mens jeg tænker så det knager over, hvordan jeg får os ud af Coronasituationen (hvilket jo er umuligt, men det forhindrer ikke min hjerne i konstant at prøve at finde en udvej), og derfor er jeg noget så udmattet.