Jeg startede med at ligge og fise den af på sofaen fra klokken 7 med en god gang ondt i knolden. Selvforskyldt, selvfølgelig. Jeg sagde godnat og så på uret sidste gang klokken 2:42, så klokken 7 var ikke noget, jeg havde bestemt. Min krop gjorde modstand. Knægten var hverken træt eller havde ondt i hovedet. Han hoppede til gengæld op og ned på mig, mens han så tegnefilm.

Ved 10:30-tiden stod vi for alvor op, og vi lancerede idéen om at juletræet skulle smides ud. Knægten brød storvrælende og helt knust sammen ‘mihihit juhuhuletræææ’ snøftede han. På den anden side syntes han, at det lød spændende, at vi skulle smide træet ud fra altanen på 4. sal, og så begyndte han ellers at plukke glaskugler fra juletræet.

Ved fælles hjælp fik vi afmonteret pynt og lys, og så smed min mand træet ud i en flot bue fra altanen fra 4. sal, mens knægten jublede – og så fortrød han og græd lidt over hans ‘juhuhuletræ’. jeg skyndte mig at pakke hans IKEA-telt ud, og så blev han glad igen.

Vi pakkede al julepynten ned i vores nye plasticopbevaringskasser fra Silvan, og det så helt overskuds- og strukturellaagtigt ud, da julepynten stod der i 5 opbevaringskasser lige til at stille i kælderen.

Nu er det ved at være sengetid. Hverdagen står for døren, og sidder her med en kop te og fiser den af, mens manden skyper med sine hovedopgavemedskribenter.

Madpakken er smurt og stillet på køl, blåbærrene er vasket og puttet i små bøtter, sønnike har været i bad under det sædvanlige ståhej, hans ting er pakket til børnehaven og står klar i en taske. Mine ting er også pakket og klar.

Det bedste er, at når julepynten med alle sine nisser og krims-krams er væk, så ser hjemmet nærmest asketisk rent og ryddeligt ud. Det er en skøn følelse, og jeg glæder mig allerede til at komme hjem efter arbejde i morgen, fordi her er så fint og rent, særligt fordi min flittige mand svingede støvsugeren og fik has på de efterhånden mandsstore nullermænd, mens jeg gik i selvsving med oprydning.

Fik jeg nævnt, at jeg lige netop nåede det på målstregen? Jeg blev lige netop tilnærmelsesvis rask nytårsaften. Ingen ondt i halsen, og jeg kunne smage al den fantastiske mad. Ok, jeg har da stadig løbenæse med gult snot, men i meget ringe grad i forhold til for 3 dage siden, jubii!