Endelig fredag …

Jeg hentede Nicholas i dag, og jeg nåede det i rimelig god tid inden 16/lukketid. Vi gik hjem og hyggede os med en mad og noget modellervoks.

Vi spiste aftensmad, og så ramte jeg ‘muren’. Jeg kæmpede for ikke at falde i søvn under Robin Hood, men det holdt hårdt. Da den omsider var slut, gjorde vi klar til at gå i seng.

20130104-214930.jpgJeg bar telt og madras ind på plads. Nicholas sover på en madras inde i sit IKEA telt. Han elsker det. Alle hans tog, bolde og kuglerammer var også trætte og skulle med.

Han fortalte mig, da vi havde børstet tænder, at Karius og Baktus er upålidelige. Hvor kommer det ord dog fra?!

Nicholas faldt i søvn midt i Regnvejrssangen. Nu sover han og snorker lidt. Jeg tror, at han har en smule feber. Jeg sover næsten også. Allan er på vej hjem fra studiegruppe, og jeg burde holde mig vågen, men jeg er så træt i min krop. Penicillin giver ikke ligefrem ekstra energi…

2 Comments

  1. Frederikke siger:

    Hvor er det fedt hans telt. Jeg kan forstå at han elsker det 🙂

    Like

    1. Gitte K siger:

      Ja, det er oftest de små ting, der gør det. Han elsker at sove inde i sit telt, det er som en hule. Jeg kan også være der, så jeg ligger derinde og læser godnathistorie og synger for ham 😀

      Like

Der er lukket for kommentarer.