Inden påske var vi til indledende samtale på børnepsykiatrisk, og de lovede, at vi ville få besked på, hvornår vi kan komme til inden påske. Jeg hørte intet fra dem, og jeg har prøvet at ringe adskillige gange på diverse telefonnumre.
Først i sidste uge havde jeg heldet med mig, jeg fik fat på en sygeplejerske på en helt anden afdeling, men hun tog affære, og jeg blev ringet op og talte med den sødeste lægesekretær, som tilbød mig, at vi kunne komme til allerede 19. juni i stedet for først i august, som vi først var blevet stillet i udsigt.
I dag kom brevet så med en fuldstændig 5-ugers plan for udredningen, som løber af stablen i løbet af juni/juli.
Min næste udfordring er nu at få det passet ind, og er der ikke noget med, at kommunen hjælper til med at dække min arbejdsgivers omkostninger til løn? Det skal jeg have undersøgt – ved du tilfældigvis noget, så vil jeg sætte stor pris, hvis du vil dele din viden med mig i kommentarfeltet herunder.
Jeg har tjekket med en socialrådgiver – det nærmeste, hun kunne komme det er barselslovens § 26 omkring alvorligt syge børn … Ved mere end 12 dages indlæggelse kunne jeg måske teoretisk være berettiget til noget.
Men i vores tilfælde taler vi om 5 halve dage. Det går nok at bruge en uges ferie på det. Føles helt forkert at presse på for at komme ind under den paragraf: Alvorligt syge børn…
Jeg ved at de har socialrådgivere på de psykiatriske afd, så jeg ville kontakte dem og spørge efter socialrådgivereb. De har fuldstændig styr på det.
LikeLike
Hej Gitte.
Jeg spurgte en kollega/psykolog om de vidste noget om det, og det hun havde erfaring med er, at det er rådgiver på sagen/sagsbehandler du skal snakke med som kan give dig de papirer og henvise dig til hvor de skal sendes hen.
K Jensen
LikeLike
Findes der slet ikke noget, der hedder arbejdsgiver-medmenneskelighed her? Du burde jo bare ha’ fri med den begrundelse, at det kommer både drengen, dig og din arbejdsgiver til gode i det lange løb!
LikeLike
Jo, heldigvis gør der det; fik lige tilbudt de halve dage som afspadsering 🙂
Jeg er så glad!!!!
Gitte K
LikeLike