Situationsrapport fra et operationssår

Jeg beklager, at min blog helt er blevet overtaget af rekreation ovenpå operation, og nu er fyldt med smerter og bekymringer. Jeg har ikke så meget overskud til andet lige nu end at sørge for at spise piller regelmæssigt, holde såret i ro og sove længe, så jeg hurtigst muligt kan komme tilbage i mit liv.

Grunden til, at jeg i det følgende skriver så detaljeret er, at jeg intet skrev fra sidste gang, i dagene efter jeg blev opereret, så jeg har en følelse af, at det er meget værre denne gang end sidst. Jeg ved ikke, om det reelt er værre end sidst, for jeg kan ikke huske det, og jeg har ikke dokumenteret det, så jeg kan ikke engang tjekke mine notater fra dengang.

Og det var faktisk snydedumt dumt, for jeg stiller mig selv så mange spørgsmål som jeg ikke kan besvare – a’la er den smerte i tindingen farlig? Er der betændelse i? Og de tic’s jeg har ved øjet kommer de fra operationssåret? Stritter mit øre mere end sidst? Og var jeg også så hævet i tindingen sidst? Og såret .. ser det pænt ud? Hvorfor har jeg stadig blodplettet sårtape på såret? Det havde jeg ikke sidste gang? Hvorfor lod de det sidde? Gør det mere ondt end sidst? Spiste jeg lige så mange piller sidst? Var jeg også så træt i mange dage efter?

Derfor kommer der lige en ret detaljeret situationsrapport fra mit operationssår; først og fremmest – det gør ondt. Hele tiden. Men ikke værre end de migræner, jeg har. Så vi taler om et smerteniveau, hvor hvis det havde været hovedpine, så havde jeg måske kastet en Panodil i hovedet, men jeg var ikke holdt op med at gøre det, jeg gør.

Men nu er det jo ikke bare hovedpine og kun smertens niveau kan sammenlignes. Det er et operationssår, som er ret dybt, og der er blevet opereret i dybden, lagt væv ind, der skal vokse fast, og der er blevet fjernet en udbredt svulst, så jeg gør mig ingen illusioner om, at det ‘bare er en hovedpine’, men smerteniveauet er cirka det samme som en god gammeldags hovedpine.

Jeg spiser Ipren 4-5 gange om dagen. I går var det to x håndkøbs Ipren, i dag har jeg indtil videre kun spist en håndkøbsIpren. I nat sov jeg igennem for første gang. De andre nætter er jeg vågnet, når jeg har skiftet stilling, fordi det gør ondt.

Såret påvirker mig rent fysisk på den måde, at jeg kan kun sove på venstre side af hovedet. Det er ikke sådan vild smerte, men en dump smerte og en tung følelse i højre side af hovedet. Det er smerter, som kommer og går, som om der sker en masse inde i hovedet. Jeg kan lindre det med Ipren, men jeg kan ikke fjerne fornemmelsen af, at der sker noget i hovedet hele tiden. Når jeg sidder stille, har jeg næsten ingen smerter.

Jeg har smerter ned langs halsen, og det virker som om min hud er blevet for lille, så jeg ikke kan dreje hovedet helt som jeg plejer, men det var også noget med, at de tog noget hud, samt fjernede arret fra sidst, så det er måske en ufrivilligt ansigtsløftning i nakken, jeg har fået?

Jeg er hævet i højre side af hovedet; i tindingen og over øret, så mit øre stritter lidt ud af. Jeg kan godt genkende mig selv i spejlet, men jeg ser skæv ud, og jeg får et andet udtryk i højre side af ansigtet. Det siger nok sig selv, at det gør ondt, når jeg tygger.

Samtidig er mit højre øre jo fyldt op med mesh og vat, så jeg kan intet høre udefra, men jeg kan høre alle lydene inde i mit hoved, så min hørelse er intakt. Men min egen stemme er forvrænget, og når jeg taler højt forvrænges min stemme til en skrigelyd, der minder om et solidt rundhyl i en højttaler. Hele tiden er der en kraftig susen inde i hovedet, som indimellem afløses af høje hyl og andre diffuse lyde.

Min smagssans i højre side af munden er påvirket. Alt smager anderledes, og jeg har konstant en udefinérbar anderledes smag i munden. Det med smagssansen kan jeg huske fra sidste gang. Det var nøjagtig på samme måde. Sjovt som smagssansen har tricket min hukommelse, mens min krop kategorisk nægter at huske noget som helst.

Psykisk har det en kæmpeeffekt. Jeg er stadig i chok over, at det var så stort et indgreb. Det var lægen også. Jeg havde fået at vide, at det var et mindre indgreb end sidst, og det viste sig, at det var det ikke. Da de havde åbnet, havde de fundet ud af, at benæderen var meget mere udbredt end forventet. Lægen talte bl.a. om ‘blue line’ – altså, at benæderen havde ædt så meget af knoglen, så man kunne se ansigtsnerven skinne blåt igennem knoglen, som der var under 1 mm tyk. Det er repareret med væv, så ansigtsnerven er ikke umiddelbart i fare længere.

Men chokket og utrygheden fylder meget. Hvordan ved jeg, at det er væk? Kommer det tilbage? Og hvordan finder jeg ud af, om det er tilbage? Jeg mærkede det jo ikke rigtig. Jeg har gået til kontroller i 4 år, og ørelægen har ikke set noget, der var mistænkeligt, og så er det pludselig meget udbredt? Æder det mit kranie? Dør jeg af det? Særlig det sidste spørgsmål spurgte jeg mig selv om og om igen, da jeg lå og skulle sove på hospitalet. For hvis de ikke kan opdage det i tide kan det vel æde sig ind gennem knoglerne til hjernen uden at de fanger det?

Jeg har selvfølgelig googlet cholosteatoma og death i samme sætning, og det ser ikke ud til, at det er noget, mange dør af. Men nogle gør. Jeg er bekymret, for hvad hvis der er mere inde i hovedet, og jeg skal igennem sådan en omgang her hvert tredje år? Kan jeg få stråler, kan det brænde det væk? I det hele taget skal jeg have lavet en lang liste over spørgsmål til lægen, og jeg håber, at han kan fjerne noget af min utryghed ved samtalen om 14 dage.
.

4 Comments

  1. pernillenb siger:

    Kæmpe kæmpe krammer til dig sendt her fra fyn…..!!!!

    Like

    1. Gitte K siger:

      Tak 🙂

      Like

  2. Jette siger:

    Det kræver squ et jernhelbred at være syg.. føj hvor lyder det slemt.

    Masser af varme tanker og ønkser om hurtig bedring herfra

    Like

  3. CC siger:

    God bedring! ❤

    Der er ikke nogen tvivl om, at det er en hård omgang du har været udsat for. Derfor glæder det mig at læse, at du tager det med hvile og ro til at restituere helt bogstaveligt.

    Det er ikke noget under at du har ondt, og er træt. Tænk på hvilket mastodont arbejde din krop er i gang med lige nu! Det er jo i virkeligheden ret vildt, og dybt fascinerende. Nye celler og bindevæv skal dannes og forbindes.

    Med mine erfaringer hvordan ørerne fungerer, må jeg virkelig slå på tromme for, at du får RO og HVILE. Tinitus og andre varige høreskader, kan opstå p.g.a. et stresset øre, eller en skarp/høj og uventet lyd, som øret ikke var parat til at lukke af for.

    Dine oplevelser med øret, forvrængning af din stemme og følelsen af at tale ind i noget hult, er noget der lyder bekendt for mig. Det skyldes at dit øre er lukket/dækket til. Når man bruger høreapparat, er det nogle af de samme "lyde" som man skal vænne sig til, og det er nogle gange sværere, end bare ikke at kunne høre alt hvad de andre siger 🙂 (i apparatet er der en lille bitte luftkanal, for at det ikke skal pibe osv, og så er der selvfølgelig den detalje at ørerne i disse tilfælde har godt af at blive aktiveret – stik modsat din nuværende situation). Lige netop påvirkningen af dit øres heling med indre (stemme) lyde, og udefra påvirkende lyde, ville være noget jeg ville spørge lægen om.

    Når jeg læser hele dit indslag, så får jeg indtryk af, at årsagen til, at du ikke helt kan huske detaljerne fra sidste operation – eller rettere dagene efter – så skyldes det, at det har været meget voldsomt, og at det er derfor at din krop bevidst har arbejdet for at slette alle disse indtryk fra din (kognitive) hukommelse. Måske for at fjerne bekymringer, angst og/eller traumer omkring indgrebet. Der er vidst noget med at smagssans og lugtesans- "hukommelserne" har direkte vej til din frontlap/hypofysen, og derfor genkender du straks scenarierne med den "nye" smagssans, hvor alt smager anderledes. Disse erindringer bliver derfor ofte ikke slettet.

    På den anden side, så lyder det som om, at indgrebet denne gang var større end sidste gang p.g.a. de skader som benæderen har udrettet. Uanset hvad, så er det jo positivt, at du kan sidde og skrive her på bloggen om dit indgreb, og at din hovedpine er "udholdelig", men samtidig gør dig opmærksom på, at din krop behøver ro til at udføre sit geniale arbejde, med at hele dine væv.

    Jeg forstår virkelig godt din tankestrøm, og jeg håber at din læge forstår at give dig nogle vægtige svar, som kan give dig ro og vished. Nogle gange er uvisheden den værste fjende, fordi det sætter gang i så meget psykisk og fysisk uro i hele systemet. Når du får svar, ville jeg gerne høre hvad han siger. Jeg er nemlig rystet over, at du til trods for hyppig kontrol, har haft så aktiv en benæder i dit hovede; og det sætter helt naturligt nogle tanker i gang omkring hvor/hvornår den sætter ind, hvis den fortsætter?; Hvorfor er det kommet igen, fik de ikke fjernet det hele sidst? osv osv. Med de tanker du tumler med, ville det så være relevant at de skannede dig, i stedet for "bare" at kigge ind i dine ører??? … Så skriv endelig løs her, og på en blok ved din seng, få alle spørgsmål og tanker ud ad hovedet, og ned på papir, så du kan fokusere på at blive rask ❤

    Kærlige tanker, og kram fra mig til dig.

    Like

Der er lukket for kommentarer.