Det siges, at omstillinger er særlig svære for børn med autisme. Med omstillinger mener jeg at ændre vaner og lære nye færdigheder. Det har vi oplevet i det små, og nu skriver jeg med vilje om det i før-nutid, for når vi taler de store omstillinger, så har reglen hos os været, at det ikke har givet problemer … andet end i vores hoveder på forhånd, og det tæller ikke 😉
Her er et par af de milepæle, som vi er smuttet lige forbi uden den store dramatik:
- Da jeg stoppede med at amme
- Da han skulle af med sutten
- Da han fik tænder
- Da han skulle lære at kravle og gå
- Da han gik fra at sove i vuggen til tremmesengen
- Da han skiftede fra dagpleje til vuggestue
- Da han skulle lære at cykle
Det, der hjælper succesen på vej, er at vi slapper af omkring det, så smitter det af på ham, tror jeg. Så langt så godt. Der er jo stadig ble på, og vi er stadig meget afslappede omkring det. Det er mest af hensyn til børnehaven, at vi tænker, at det gerne snart må være slut og derfor gerne vil gøre en indsats. Nicholas ville gerne fortsætte med bleen, til han er 25 år, ifølge ham selv. Så langt vil vi dog alligevel ikke gå 😉
Autismekonsulenten anbefalede, at vi dropper puslebordet, fordi det er en alt for hyggelig oplevelse for ham at få skiftet ble. Point taken – det er virkelig hyggeligt, vi har det skideskægt, når vi skifter ble, og det er lettest på puslebordet, men nu er det slut med det! Autismekonsulenten anbefalede desuden meget kraftigt, at puslebordet skal væk – altså HELT – pak det væk, stil det af vejen, så han ikke får øje på det, smid det ud! Ahem … det kræver, at jeg skal være handy og skrue det fra hinanden og pakke det sammen og stille det … hvorhen?
Nå, men essensen af det hele med at fjerne puslebordet var nemlig at flytte bleskiftet til toilettet. Den praktiske del af processen er effektueret med succes; Nicholas får skiftet sin ble på toilettet, og fra dag 2 var han allerede ligeglad med puslebordet. Han øffede lidt over det i starten, men nu er det bare sådan, at det er. Det var så step 1. Det fungerede fra første forsøg uden drama.
Næste skridt er, at vi skal til at undvære bleen efter børnehave og til sengetid. Spændende 🙂
mammalade 
Held og lykke med projektet… det lyder som om I har fat i den rigtige ende.
Mon han ikke snart finder udaf hvor dejligt det føles ikke at have ble på 🙂
LikeLike
Hej Jette!
Han er i hvert fald svært begejstret for at rende nøgen rundt, så måske ryger bleen OG tøjet i samme omgang … ? 😀 😀
Gitte K
LikeLike
Hej Gitte –
Måske har du allerede set denne artikel, men smider alligevel linket til dig, da jeg straks tænkte på dig, da jeg læste den. http://m.bt.dk/?redirect=www.bt.dk/danmark/mor-skriver-aabent-brev-efter-hjerteknusende-bakken-tur-du-gjorde-min-soen-fortrae&
Jeg vil også bare lige sige, at jeg synes, I tackler jeres udfordringer i hverdagen på imponerende vis, og jeg har helt sikkert fået en anden indsigt og tolerance overfor min omverden og de mennesker, jeg møder på min vej ved at læse med. Så tusind tak for din blog, og fordi du deler. Ønsker alt godt for jer.
KH Anne Mette
LikeLike
Hej Anne Mette!
Tak for linket … jeg har godt set det. Jeg bliver sgu så ked af det … Hvorfor er det, at nogle voksne mener, at de har ret til at overfuse børn på den måde? Det hører ingen steder hjemme! Jeg håber, at Marcus oplever, at denne mand er en sjælden art, og at det aldrig nogensinde sker igen.
Alle børn har krav på en ordentlig behandling, og vi voksne skal altid være et skridt foran og reagere med overskud, når vi synes, at børn handler “forkert”. Men jeg tror faktisk, at der stadig er nogen selv her i 2014, der endnu ikke har fattet, at børn altid vil gøre det rigtige, hvis de kan!
Børn – uanset diagnose eller ej – er vores fremtid, og når vi engang er rigtig gamle og affældige og bliver behandlet skidt af de unge, så kan vi kun takke os selv. Alle vores sure vrisne ord og dårlige behandling får vi lige tilbage i sylten. For hvordan skal vi lære vores børn at opføre sig ordentligt, når det falder os voksne SÅ svært?
Som min far ville sige, så bør denne type mennesker holde sig inde i turistsæsonen, fordi han/hun skræmmer turisterne væk.
Og alle os andre, I might add 😉
Gitte K
LikeLike
Hei. Jeg har en 4-år gammel gutt med autisme som minner veldig om jeres søn så jeg følger spent med i bleieavvenningen. Det med pusle/stellebordet hadde jeg ikke tenkt på så kanskje jeg skal prøve å fjerne vårt også. Vi greide nesten bleieslutt i sommerferien i fjor. Tre uker fri fra barnehage uten bleie og han rakk akkurat 2 tørre dager før barnehagen begynte og de tok på ham bleie og da ble det bråstopp her hjemme.Vi har prøvd på ettermiddagene her hjemme og han bryr seg ikke om at han blir våt men jeg regner med at med en stor dose tålmodighet og null bleie på dagtid i 3 nye uker sammenhengende i sommer så kommer vi i mål.
LikeLike
Hej Gro-Anita!
Tak fordi du læser med og velkommen til 🙂 – hvor er det dejligt med læsere i Norge!
Det lyder som præcis det samme med vores søn – han er virkelig bange for at blive våd. Jeg tror, at det er kontroltabet, der nærmest skræmmer livet af ham.
Nogle gange er bleen utæt, og han bliver våd – når det sker, går han i panik, og vi kan næsten ikke tale ham til ro, når det sker.
Jeg tænker også, at sommeren er perfekt – sker der uheld, så er det ikke så meget tøj, der bliver vådt, og så bliver han måske ikke helt så panisk og ulykkelig.
Jeg krydser fingre for dig og din søn! Lad mig vide, hvordan det går 🙂
Kram fra Gitte K
LikeLike